Opsamling på debat før platformsudspil: Intens stirrekonkurrence mellem industri og aktører

Torsdag løfter EU-Kommissionen endelig sløret for de nye lovtiltag, den agter at indføre for at regulere platformsindustriens omdiskuterede forretningsmodeller.

Kommissionen ventes blandt andet at præsentere en ny formodningsregel, der fremover vil pålægge platformsvirksomhederne ansvaret for at bevise, at de ikke har ansatte, men at deres samarbejdspartnere er reelle selvstændige. 

Syv ugers intens debat i spalterne på Altinget Arbejdsmarkedet har imidlertid tydeliggjort, at udspillet lander midt i en ophedet debat, hvor fronterne er hårdt trukket op, og hvor den grundlæggende uenighed, om hvordan den danske model skal skrues sammen i fremtiden, ligner en gordisk knude.

Virksomheder, arbejdsgiverorganisationer, fagforeninger, politikere og eksperter har skiftevis haft debatstafetten og diskuteret, om platformsindustrien udgør et egentligt problem for det danske og europæiske arbejdsmarked, eller om de blot er billedet på en virkelighed, der nytænker begreberne ‘lønmodtager’ og ‘arbejdsgiver’.

Mens flere stemmer i fagbevægelsen og på den politiske venstrefløj beskylder platformsvirksomheder som Wolt og Uber for at udnytte de mest sårbare personer på arbejdsmarkedet og udøve arbejdsretlig voodoomagi for at omgå deres arbejdsgiveransvar, beskylder arbejdsgiverorganisationer, platformsvirksomheder og borgerlige politikere kritikerne for at glemme nuancerne og kvæle den innovation og fleksibilitet, som platformsindustriens forretningsmodeller tilbyder.

Eksperterne vurderer, at arbejdstagernes ønske om fleksibilitet er kommet for at blive, og den politiske armlægning om spørgsmålet ser heller ikke ud til at blive fløjtet af lige foreløbig. Men du kan varme op til EU-Kommissionens udspil ved at dykke ned i højdepunkterne fra Altingets debat herunder.

Du finder desuden alle indlæggene fra debatten her.

Søren Meier Svendsen, adm. direktør for Wolt Danmark

“Vi ønsker at finde en løsning, der fungerer for alle. For vores kurerpartnere, for forbrugere, for fagbevægelsen og Christiansborg – og for vores branche. (...) Muligheden er til stede, hvis alle er indstillede på at finde en tidssvarende løsning. Vi har en stærk og bundsolid arbejdsmarkedsmodel i Danmark, men hvad er den værd, hvis den ikke følger med tiden?”

Du kan læse Wolts første indlæg, der åbnede Altingets debat, her.

“De sidste ugers debat i Altinget har med al ønskelig tydelighed vist, at platformsvirksomheder er en politisk katalysator. Og selvom det selvfølgelig er interessant, at der er politisk interesse for vores forretning og vores forretningsmodel, så forsvinder nuancerne alt for hurtigt i de meget polariserede politiske automatreaktioner.”

Du kan læse Wolts afsluttende replik her.

Henning Overgaard, forbundssekretær i 3F

“Både med østarbejdere og platformene minder forvandlingen af lønmodtagere til falske selvstændige mest om heksekunster og voodoomagi, som kun har til formål at strippe arbejderne for deres rettigheder. (...) De kollektive lønmodtagerrettigheder er en afgørende, central del af den danske model på arbejdsmarkedet. Til forskel fra de individuelle forsikringsløsninger, hvor Fanden tager de sidste.”

Du kan læse det fulde indlæg her.

Anna Ilsøe og Trine Pernille Larsen, lektorer ved Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier (FAOS) på Københavns Universitet

“Fleksibiliteten forsvinder næppe som et gennemgående træk i platformsøkonomien, når alle de involverede parter i vid udstrækning er enige om, at fleksibiliteten er vigtig. Det centrale spørgsmål er derfor, hvordan vi kombinerer den nye opgaveøkonomi med sikkerhed på en måde, der sikrer en positiv udvikling i såvel produktivitet som løn og arbejdsvilkår.”

Du kan læse det fulde indlæg her.

Henrik Møller (S), beskæftigelsesordfører

“Socialdemokratiet har ikke noget imod selvstændige - altså selvstændige, som reelt er selvstændige. Det, vi har en anke mod, er virksomhedsformer, som forsøger at snige sig uden om de danske standarder for arbejdsvilkår ved at ansætte unge og udenlandske arbejdstagere og kalde dem for partnere, så de undgår et arbejdsgiveransvar.”

Du kan læse det fulde indlæg her.

Karsten Mølgaard Jensen, adm. direktør i Ase

“Det nedladende socialdemokratiske menneskesyn, der ligger til grund for at kalde mennesker, som tjener deres egne penge og er selvforsørgende, for falske bliver kun overgået af 3F. (...) Det må være helt op til den enkelte selv at bestemme, om de vil arbejde som lønmodtager, selvstændig, freelancer eller en kombination af alle mulige arbejdsformer.”

Du kan læse det fulde indlæg her.

Pernille Weiss (K), medlem af Europa-Parlamentet

“Er jeg bekymret for platformsvirksomhederne? Ikke det mindste. I al fald ikke i Danmark. De er sådan set bare en digitaliseret opslagstavle for forskellige bijobs i forskellige brancher, som har brug for fleksibel arbejdskraft på uforudsigelige markeder. Det kan – og bør – ingen have noget imod.”

Du kan læse det fulde indlæg her.

Nikolaj Villumsen (EL), medlem af Europa-Parlamentet

“Et nyt platformsdirektiv skal have som hovedformål at understrege platformenes arbejdsgiveransvar og indføre omvendt bevisbyrde, så platforme som Wolt er arbejdsgivere og deres ansatte medarbejdere, indtil det modsatte er bevist. Det skal selvfølgelig ske med respekt for den danske arbejdsmarkedsmodel.”

Du kan læse det fulde indlæg her.

Hans Andersen (V), beskæftigelsesordfører

“Danmark bør være på forkant med udviklingen, så meget som det er muligt. Vi bør have en opsøgende entusiasme overfor platformsøkonomien. (...) Udfordringerne må ikke betyde, at vi kvæler innovationen ved grænsen og synker ned i bagstræberisk magelighed.”

Du kan læse det fulde indlæg her.

Kira Marie Peter-Hansen (SF), medlem af Europa-Parlamentet

“Vi forventer derfor, at Kommissionens forslag etablerer det, der kaldes en formodning om et ansættelsesforhold, hvor man er ansat, medmindre arbejdsgiveren kan bevise det modsatte. Hvis det stod til mig, skulle det udvides til ikke kun at gælde platformsvirksomheder, men alle former for falske selvstændige. Du må ikke kunne være selvstændig, når du kun arbejder for én virksomhed.”

Du kan læse det fulde indlæg her.

Lizette Risgaard, formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH)

“I dag er der flere arbejdsgivere, der fralægger sig arbejdsgiveransvaret blot ved at udråbe deres medarbejdere til at være selvstændige. Men i praksis er der altså ikke tale om frie selvstændige personer med forhandlingsstyrke til at få indflydelse på deres egne arbejdsvilkår. Tværtimod er der ofte tale om de mest sårbare personer på arbejdsmarkedet, unge og migrantarbejdere, som bliver udnyttet.”

Du kan læse det fulde indlæg her.

Steen Müntzberg, vicedirektør i Dansk Arbejdsgiverforening (DA)

“Forsimplet debat gøder jorden for en unuanceret fremstilling af virkeligheden, og særligt hos fagbevægelsen kan der hurtigt blive fremstillet et billede af, at en frembrusende fremkomst af platformsøkonomiske virksomheder har skabt rene Wild West-tilstande, og at sårbare unge mennesker bliver udnyttet af et system, der er ved at vælte hele det danske arbejdsmarked. Virkeligheden er dog heldigvis mere nuanceret.”

Du kan læse det fulde indlæg her.

Dennis Forchhammer, adm. direktør i Happy Helper

“Altinget spørger i deres debat, om platformsvirksomhederne “undergraver eller nytænker” den danske model. Men det er sigende for debatten, at det er sat op som et nulsumsspil. (...) Vi har taget ansvaret for privat rengøring på vores skuldre, og vi har skabt et troværdigt alternativt til det sorte markedet.”

Du kan læse det fulde indlæg her.

Christian Højer Schjøler, lektor i ansættelses- og arbejdsret ved Syddansk Universitet

“Det er vigtigt at være opmærksom på, at ansættelseslovgivningen og overenskomsterne i vidt omfang ikke kan fraviges ved individuel aftale. Parterne kan derfor ikke gyldigt aftale sig til en status som selvstændig, hvis relationen ikke opfylder de gældende betingelserne.”

Du kan læse det fulde indlæg her.

Charlotte Hougaard, landsformand i Forsikringsforbundet

“Det danske arbejdsmarked er som bekendt baseret på flexicuritymodellen, hvor fleksibilitet og sikkerhed følges ad. Det er nemt for arbejdsgiveren at hyre og fyre, og lønmodtageren har et sikkerhedsnet, hvis han eller hun bliver syg eller mister sit job. Dette samspil mellem fleksibilitet og sikkerhed er ved at blive amputeret.”

Du kan læse det fulde indlæg her.

Indlægget affødte en replik fra Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA), hvor administrerende direktør Nicole Offendal blandt andet skrev: 

“Som arbejdsmarkedets parter skal vi ikke ændre folk, deres behov eller ønsker, så de passer ned i en skabelon. Vi skal derimod turde modernisere os selv, nytænke og tilpasse vores aftaler og overenskomster til den virkelighed, vi er en del af. Og som vi har et medansvar for.”

Du kan læse det fulde indlæg her.

Mads Samsing, næstformand i HK Danmark

“Der er brug for en klar skelnen mellem, hvornår man er lønmodtager og selvstændig. For det går ikke, at virksomheder kan tage det billigste fra begge verdener, hvor man har ledelsesretten, men ikke tager det arbejdsgiveransvar på sig som følger med.”

Du kan læse det fulde indlæg her.

Eik Dahl Bidstrup, formand for Krifa

“Platformsvirksomhederne er eksponent for et arbejdsmarked i forandring, og det er kun begyndelsen. Den udvikling kan hverken vi, verdenssamfundet eller visse FH-fagforeninger bekæmpe – selvom de prøver. Udviklingen stiller krav til vores arbejdsmarked, og det stiller krav til vores fagforeninger. Vores opgave er ikke at presse atypisk ansatte ned i lønmodtagerkassen, men derimod at rumme mangfoldigheden med afsæt i tryghed og trivsel.”

Du kan læse det fulde indlæg her.

Marianne Vind (S), medlem af Europa-Parlamentet

“Det er godt, når denne teknologiske udvikling giver os grønne løsninger, der kan afhjælpe klimakrisen, eller gør vores hverdag mere bekvem. Men når det sker på bekostning af menneskers ve og vel, så står jeg af. Platformvirksomhederne er et skræmmende præcist eksempel på netop dette.”

Du kan læse det fulde indlæg her.