Aftale på plads: Sådan vil partier forebygge nye parallelsamfund

Regeringen har landet en bred aftale om en opdatering af parallelsamfundslovgivningen fra 2018. Med aftalen placeres 58 almene boligområder på en såkaldt forebyggelsesliste, hvor der vil gælde særlige udlejningsregler og en begrænsning af den kommunale anvisningsret. Se alle aftalens elementer her. 

Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Daniel Bue Lauritzen

Der bliver oprettet en ny kategori i boligpolitikken, når 58 almene boligområder placeres på en ny forebyggelsesliste med særlige udlejningsregler og begrænset kommunal anvisningsret.

Det er hovedelementet i den nye aftale om en opdatering af parallelsamfundslovgivningen fra 2018, som en samlet forligskreds bestående af regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, SF, Konservative og Liberal Alliance tirsdag er nået til enighed om.

Bolig- og indenrigsminister Kaare Dybvad Bek (S) kalder i en pressemeddelelse aftalen for "et vigtigt skridt for sammenhængskraften i samfundet".

"Det er helt afgørende, at vi politikere gør, hvad vi kan for at forhindre fremvæksten af nye parallelsamfund. Derfor er jeg meget glad for, at alle partierne bag parallelsamfundsaftalen også er med i aftalen om de nye forebyggelsesområder," siger han her.  

Sådan skal de nye områder udpeges

Et boligområde vil blive placeret på forebyggelseslisten, hvis det har mere end 1.000 beboere, hvor over 30 procent er ikke-vestlige indvandrere eller efterkommere, og samtidig lever op til to af følgende fire kriterier:

  • Mindst 30 procent af beboerne i alderen 18 til 64 år er uden tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelse, opgjort som gennemsnittet over de seneste to år.
  • Mindst dobbelt så mange som landsgennemsnittet blandt beboerne er dømt for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer, opgjort som gennemsnittet over de seneste to år.
  • Mindst 60 procent af beboerne i alderen 30 til 59 år alene har en grundskoleuddannelse.
  • Den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige i alderen 15 til 64 år i området - eksklusive uddannelsessøgende - udgør mindre end 65 procent af den gennemsnitlige bruttoindkomst for samme gruppe i regionen.

Kilde: Bolig- og Indenrigsministeriet

Se listen: Her er de 58 boligområder

Med den nye liste bliver boligforeninger og kommuner underlagt strammere krav til, hvem de lader flytte ind i boligområder, der i forvejen har et højt antal ikke-vestlige indvandrere og efterkommere og samtidig døjer med kriminalitet, arbejdsløshed og lave uddannelsesniveauer og indkomster.

Der skal således anvendes fleksibel udlejning i forebyggelsesområderne, hvilket betyder, at boligsøgende i beskæftigelse eller under uddannelse får fortrinsret til ledige boliger. 

Samtidig strammes reglerne for kommunal anvisning til områderne, så en række grupper ikke længere vil kunne anvises dertil. Det gælder boligsøgende, der:

  • ikke er statsborgere i enten Schweiz, EU eller EØS-landene
  • har en dom og er løsladt inden for de seneste seks måneder
  • har fået ophævet lejemål som følge af grove husordensovertrædelser
  • de seneste sammenhængende seks måneder har modtaget integrationsydelse eller en tilsvarende ydelse
  • de seneste sammenhængende to år har modtaget kontanthjælp

Der vil dermed gælde lempeligere regler i forebyggelsesområderne, end regeringen oprindeligt havde lagt op til i sit udspil, hvor den foreslog, at der skulle gælde de samme anvisningsregler som i de udsatte boligområder.

Den del af udspillet blev kritiseret af både støttepartier, KL, BL og flere storbyborgmestre, der frygtede, at forslaget ville sætte den boligsociale anvisning under pres.

Det fremgår af aftalen, at den begrænsende anvisningsret maksimalt må gælde i 30 procent af kommunernes almene familieboliger.

Samtidig skal begrænsningen af anvisningen til forebyggelsesområderne suspenderes, hvis der ikke er ledige boliger at anvise til andre steder i kommunen. 

Ingen tvangsudlejning  

I regeringens oprindelige udspil var der for at lette presset på den kommunale anvisning lagt op til, at kommunerne skulle kunne anvise til ti procent af de ledige boliger i private udlejningsejendomme.

Det forslag er dog efter pres fra de borgerlige forligspartier blevet droppet og erstattet af en mulighed for, at kommunerne kan indgå frivillige aftaler med private udlejere, der gerne vil lade deres ledige boliger indgå i den kommunale anvisning.  

Ifølge aftalen vil kommunen maksimalt kunne indgå aftale om anvisning til 25 procent af boligerne i en ejendom. Der vil kunne aftales en økonomisk godtgørelse på maksimalt 30.000 kroner, der vil blive refunderet af staten indenfor en ramme af 6,8 millioner kroner. 

Dropper ghettobetegnelse

Der er desuden besluttet en række ændringer af den eksisterende parallelsamfundslovgivning.

Først og fremmest bliver lovgivningen strammet, så de gældende regler for udlejning i udsatte boligområder også vil kunne håndhæves i lejligheder, hvor udlejningen sker via fremleje eller efter  bytte med almene familieboliger 

Det er med aftalen også besluttet, at ghettobetegnelsen skal skrives ud af lovgivningen. Det betyder, at ghettoområder officielt fremover vil blive betegnet parallelsamfund, mens hårde ghettoområder får titel af omdannelsesområder. 

Endelig udvides den periode, som boligområder, der bliver placeret på parallelsamfundslisten, har til igen at forlade listen, inden de bliver betegnet som omdannelsesområder og skal lave udviklingsplaner, udvidet fra fire til fem år.  

Du kan se pressemeddelelsen med politiske kommentarer fra aftalepartierne her

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Kaare Dybvad Bek

Udlændinge- og integrationsminister, MF (S)
Cand.scient. i geografi og geoinformatik (Københavns Uni. 2012)