Analyse af 
Søren Elkrog Friis

Christiansborgs offensiv varsler et kommunalvalg i ældrevelfærdens tegn

Socialdemokratiet, Venstre og Konservative forsøger alle fra Christiansborg at erobre den ældrepolitiske dagsorden, men i den kommunalpolitiske valgkamp er der dog mange blinde vinkler, når det kommer til ældreområdet.

Kommunalvalg er altid velfærdsvalg, men særligt ældrevelfærden vejer tungt på vælgernes dagsorden, skriver Altingets magasinredaktør, Søren Elkrog Friis.
Kommunalvalg er altid velfærdsvalg, men særligt ældrevelfærden vejer tungt på vælgernes dagsorden, skriver Altingets magasinredaktør, Søren Elkrog Friis.Foto: Signe Goldmann/Ritzau Scanpix
Søren Elkrog Friis

Højtiden for det borgernære demokrati står for døren. Efterårsluften fortættes dagligt af løfter om alt fra vejbump til skolemadordninger frem mod 16. november, hvor der afgøres, hvem der skal repræsentere os i de 98 kommunalbestyrelser og de fem regionsråd.

Kommunalvalg er altid velfærdsvalg, men særligt ældrevelfærden vejer tungt på vælgernes dagsorden.

Vælgerne udpeger ældreområdet som den allervigtigste opgave for kommunalpolitikerne at tage sig af. Sådan var det forud for tidligere valg, og sådan ser det også ud i en nylig Epinion-måling foretaget for Altinget.

Men i år er jagten på de selvsamme vælgere gået ind på Christiansborg.

Både Venstre og Konservative har for nylig oprustet med stærke ordførere på ældreområdet, som partierne nu også fremhæver som en mærkesag. Konservative fremsatte på sit landsråd i september et ‘velfærdsløfte’ på ældreområdet, mens mere valgfrihed til ældre blev et hovednummer på Venstres landsmøde i starten af oktober.

Flere ældre betyder også flere stemmer blandt ældre, hvilket nok udgør en ikke uvæsentlig del af motivationen bag den ældrepolitiske offensiv fra Christiansborg.

Søren Elkrog Friis
Magasinredaktør, Altinget

Og det er næppe tilfældigt, at regeringen efter gentagne udsættelser netop nu har fremlagt udspillet til en ny velfærdslov, som skal lægge en bund under de kommunale udgifter i takt med, at flere ældre får brug for pleje og omsorg.

Med velfærdsloven sender Socialdemokratiet et klart signal om, at de både landspolitisk og lokalt vil holde hånden under den lokale velfærd - og tvinger samtidig oppositionen ud i en ubekvem “enten er i med os eller imod de ældre”-logik frem mod kommunalvalget.

Den skærpede politiske opmærksomhed er velbegrundet, når man tager højde for det støt stigende antal ældre og åbenlyse udfordringer i ældreplejen. Men flere ældre betyder også flere stemmer blandt ældre, hvilket nok udgør en ikke uvæsentlig del af motivationen bag den ældrepolitiske offensiv fra Christiansborg.

I den kommunalpolitiske valgkamp er der dog mange blinde vinkler, når det kommer til ældreområdet.

Det er uvist, om velfærdsloven er vedtaget før kommunalvalget. Og praktisk nok har regeringen udskudt en revision af den budgetlov, som lægger loft over de kommunale udgifter, til efter kommunalvalget. Her kan regeringen hurtigt løbe ind i kritik af at holde kommunernes økonomi - og dermed også ældreområdet - i et alt for stramt greb.

Læs også

Kommunalpolitik vil derfor også i de kommende fire år handle om økonomisk prioritering. Og som situationen er nu, skal der ofte prioriteres benhårdt for at få budgetterne til at passe.

I en rundspørge foretaget af Altinget blandt nuværende byrådsmedlemmer svarer hele 72 procent, at økonomiske hensyn jævnligt vægter højere end hensynet til borgernes behov. Og at det især er på ældreområdet og handicapområdet, at økonomien ofte trumfer hensynet til borgerne.

Endnu en ubekendt med stor betydning for ældrevelfærden er den sundhedsreform, som med nye sundhedsklynger og såkaldte nærhospitaler i høj grad skal adressere den udfordring, at mange ældre udskrives tidligere fra hospitalerne.

Der vil utvivlsomt være tale om reelle intentioner, men løfterne kan blive svære at indfri.

Søren Elkrog Friis
Magasinredaktør, Altinget

Der er altså potentielt store forandringer under opsejling for det nære sundhedsvæsen, som i dag også er med til at sætte kommunernes økonomi under pres.

Men det er lettere sagt end gjort at ophæve sundhedsvæsnets ‘bermudatrekant’ mellem de højt specialiserede regionale sygehuse, de praktiserende læger og den kommunale plejeindsats. Så regeringen og Folketinget er på en svær opgave.

Christiansborg udgør altså på mange måder en blind makker, når byrådskandidaterne i de kommende uger skal overbevise vælgerne om, at de vil prioritere bedre offentlig service til de ældre.

Der vil utvivlsomt være tale om reelle intentioner, men løfterne kan blive svære at indfri, når de knap 2.500 nye eller genvalgte kommunalbestyrelsesmedlemmer trækker i arbejdstøjet 1. januar.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00