Debat

Naturfredningsforeningen: Uhørt, hvis regeringen ignorerer nye kvælstoftal i landbrugsaftale

Det er særdeles kreativ bogføring og helt uacceptabelt, hvis regeringen i ny landbrugsaftale vælger at se bort fra den markante stigning af kvælstofudledningen fra 2019, skriver Lars Midtiby.

Regeringen vælger at se bort fra stor kvælstofudledning for at gøre deres egen opgave nemmere, skriver Lars Midtiby. 
Regeringen vælger at se bort fra stor kvælstofudledning for at gøre deres egen opgave nemmere, skriver Lars Midtiby. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Lars Midtiby
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Det kom som en bombe i de nuværende politiske forhandlinger om regulering af landbrugets udledning af CO2 og kvælstof. Sidste uge kunne Altinget afsløre, at udledningen af kvælstof til danske fjorde og kyster, der hovedsageligt kommer fra landbruget, i 2019 var godt 20 procent højere, end regeringen i deres nye landbrugsudspil regner med, at den burde være. Hvordan hænger det sammen? 

Det var ventet, at tallet fra 2019 var højt. For det første, fordi der er blevet målt markante iltsvind i de indre danske farvande og fjorde de sidste par år. Næringstoffer fra landbrugets brug af gylle og gødning udvaskes til vandmiljøet, hvor det øger mængden af alger. I sidste ende kan det resultere i iltsvind og fiskedød. Ødelæggelse af økosystemerne.

Det gør livet surt for naturen og de mennesker, der lever af og med den. Der er med andre ord tydelige og faretruende tegn på, at kvælstofudledningen er stigende. For det andet, så var 2018 et exceptionelt tørt år, hvor Danmark oplevede en ekstrem tørke. Det betød, at der ikke blev udvasket særlig meget kvælstof det år – det blev på markerne og blev i stedet udvasket i 2019, hvor udledningen steg til hele 67.000 tons.

2500 tons lettere opgave 

Regeringen vælger en strategi om at vende det blinde øje til nye forureningstal, fordi det gør udfordringen mindre

Lars Midtiby
Direktør, Danmarks Naturfredningsforening

Den næste bombe, der sprang, var så, at regeringen, i kølvandet på de nye tal for kvælstofudledning meldte ud, at man ikke har tænkt sig at bruge det nye forureningstal i de nuværende politiske forhandlinger om regulering af landbrugets kvælstofudledning, der handler om at finde instrumenter, der kan nedbringe udledningen til 38.300 tons om året. 

Det er det niveau, som Århus Universitet har vurderet, er nødvendigt for at opnå såkaldt god økologisk tilstand langs de danske kyster, som Danmark har forpligtiget os til gennem EU's vandrammedirektiv.

Men regeringen lægger altså op til at en kommende politisk aftale skal se bort fra, at udledningen steg til hele 67.000 tons i 2019. I stedet vil man holde fast i, at kvælstofudledningen i gennemsnit er 56.300 tons, regnet som gennemsnit fra 2016-2018.

Det til trods for, at der logisk nok er bred enighed blandt forskere og eksperter om, at det er bedre at have et gennemsnit over flere år. Regner man et snit fra 2015-2019, så er den gennemsnitlige udledning godt 2500 tons større. Og det gør selvfølgelig opgaven med at reducere kvælstofudledningen større. 

Kreativ bogføring kan koste en ministerpost 

Så det er altså let at gennemskue, hvorfor regeringen vælger en strategi om at vende det blinde øje til nye forureningstal. Det gør udfordringen mindre. Men det redder altså ikke vores vandmiljø. Det skåner os ikke fra fiskedød og iltsvind at stikke hoved i busken, og lade som om, at kvælstofudledningen ikke steg i 2019. Det er en fuldstændig uhørt strategi.

Det danske vandmiljø er for vigtigt til, at man stikker hovedet i busken, og lader som om at de nyeste forureningstal ikke eksisterer

Lars Midtiby
Direktør, Danmarks Naturfredningsforening

Og det er jo ikke fordi, at der ikke er opmærksomhed omkring kvælstoftallene. Det er ikke mere seks år siden, at kreativ bogføring omkring kvælstofudledning kostede en minister posten. Det var den tidligere miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen (V), der lancerede en landbrugspakke, hvor man ville lempe miljøbeskyttelsen betragteligt og tillade større mængder gylle og gødning på markerne, samtidig med at forureningen så skulle falde. Det lød næsten for godt til at være sandt, og det viste det sig i sidste ende da også at være. For kvælstofforureningen er ikke faldet siden landbrugspakken i 2015. Tværtimod. 

Det er i alles interesse, at der bliver rettet op på problemerne i det danske vandmiljø. Vi har så mange kyster og fjorde, som vi bør værne om. Det er for vigtigt til, at man stikker hovedet i busken, og lader som om at de nyeste forureningstal ikke eksisterer. Derfor bør en ny landbrugsaftale selvfølge også baseres på den nyeste tilgængelige viden. Alt andet vil være uhørt

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00