Debat: Dygtige pædagoger skal udfordre støvede kønsroller

DEBAT: Danske dagtilbud skal sørge for, at børn ikke begrænses af forestillinger om ”rigtige drenge” og ”søde piger”, skriver Anne Kjær Olsen, uddannelseschef ved Professionshøjskolen UCC.

Af Anne Kjær Olsen
Uddannelseschef ved Professionshøjskolen UCC

I Danmark bliver der grinet af, at nogle svenske daginstitutioners bruger det ukønnede stedord ’hen’ i stedet for ’han’ og ’hun’.

Latteren kan være efterfulgt af sætninger som: ”En dreng er en dreng, og en pige er en pige, og det skal de have lov til at være!” I denne noget haltende argumentation ligger, at pædagoger ikke skal beskæftige sig med eller problematisere alt det der med køn.

Jeg er uenig. Der bliver i institutionerne og hjemmene talt om køn og kønsforskelle hele tiden, og 0-5-årige børn suger til sig i en periode, hvor deres identitet bliver dannet. Forskning slår fast, at både forældre og pædagoger generelt har forskellige forventninger til drenge og piger.

For eksempel viser nordiske undersøgelser, at forældre fortolker deres fireårige børn forskelligt efter barnets køn. Når en fireårige pige ikke gør, som der bliver sagt, tolkes det som, at hun endnu er lille, mens samme adfærd hos en fireårige dreng tolkes som, at han er ved at blive stor og selvstændig.

Skal ikke begrænse børns forestillinger
Det taler for, at pædagoger skal være yderst reflekterede, når de bruger kønsforskelle som definerende for børns identitet. For eksempel kunne pædagogers brug af udtryk som ’pigefnidder’ lyde som om, at ’fnidder’ er en særlig genetisk disposition. Og opfordringen ”Kom, så, drenge! Så går vi ud og spiller fodbold” bliver en sammenkædning af fodbold og drenge. Hvor efterlader det den pige, der gerne vil fodbold? Eller den dreng, der hellere vil tegne?

Vi har et samfund i dag, hvor stort set alle positioner kan indtages af både mænd og kvinder. Det må vores daginstitutioner afspejle. Opretholdelsen af stærke kønsforskelle begrænser ubegrundet børns forestillinger om, hvem de er, hvad de bør, og hvad de kan.

Der bliver lagt mærke til drenge, der syr
Min erfaring er, at forældre typisk er stolte over de børn, man kan kalde ’drengepiger’, dem der klatrer højt op i træet eller leger vildt – så længe de lever op til normerne for god opførsel. Drenges spillerum er snævrere. Der bliver lagt mærke til drenge, der syr, ønsker sig en dukke i fødselsdagsgave eller vil være med i lucia-optoget.

Her har pædagoger en grundlæggende opgave. De må gøre sig klart, hvordan de selv konstruerer køn i deres praksis og derfra gøre op med den del, der hæmmer børnenes udvikling. Opgaven ligger i øvrigt i fin forlængelse af den pædagogiske fordring om at ’se det enkelte barn’.

Heldigvis er køn ’hot stuff’ inden for pædagogik i disse år – i forskning, på pædagoguddannelsen og i videreuddannelse af pædagoger. De mandlige pædagogstuderende, jeg møder, ønsker ikke at blive ansat i et dagtilbud for at indtræde i rollen som ’mand’. De er meget bevidste om, at det ikke bare ville begrænse børnene, men også dem selv.

Samtidig med, at det er nødvendigt, at flere mænd fremover vælger at arbejde med de mindste børn – fordi mangfoldighed og kønsbalance er vigtigt – er det afgørende, at vi som samfund ikke forventer af mændene, at de skal lege vildt, tumle og spille bold (mens de kvindelige pædagoger trøster, skifter ble og sætter plaster på). Mandlige pædagoger vil først og fremmest være fremragende pædagoger.

Gode dagtilbud frisætter
Der skal selvfølgelig være klare grænser for god og dårlig opførsel, for rigtigt og forkert. Ellers kan børn blive grundlæggende usikre på, hvem de er, og hvad der forventes af dem. Men det er en dårlig idé at lade kønnet være styrende for de grænser.

Børne- og Socialminister Mai Mercado (K) præsenterer formentlig snart et udspil til en ny læreplan for de danske dagtilbud. Et vigtigt input til den nye læreplan kommer fra de seks arbejdsgrupper, der i slutningen af sidste år blandt andet kom med bud på mål for læringsmiljøet. Her hedder det, at læringsmiljøet skal ”understøtte, at alle børn udfolder, udforsker og erfarer sig selv og hinanden på både kendte og nye måder på tværs af blandt andet aldersmæssige, kønsmæssige, sociale og kulturelle kategorier”. Og det er netop dét, der kendetegner et læringsmiljø af høj kvalitet.

Og tilbage til Sverige: Vi behøver ikke at sige ”hen”, hvis vi i øvrigt sikrer, at ”han” og ”hun” ikke betyder det store, fordi pædagogerne er topdygtige til at praktisere pædagogik af høj kvalitet.

Danmark er verdensberømte for sin daginstitutionspædagogik, og dygtige pædagoger vil automatisk lægge støvede forestillinger om køn bag sig, når de arbejder professionelt og tæt med det enkelte barn – og ser på, hvad der interesserer barnet, og hvordan netop dét barn i dag og fremover kan udvikle sig og dannes i trygge og anerkendende fællesskaber.

Forrige artikel Forskere: Tyrkietaftale kan svække Europa Forskere: Tyrkietaftale kan svække Europa Næste artikel Hæstorp: Sådan puster vi liv i forebyggelsen Hæstorp: Sådan puster vi liv i forebyggelsen
Europas ledere til de britiske folkevalgte: Nu ligger bolden hos jer

Europas ledere til de britiske folkevalgte: Nu ligger bolden hos jer

TOPMØDE: De europæiske ledere har torsdag aften nikket ja til briternes nye udtrædelsesaftale. Næste skridt er en godkendelse i det britiske underhus. Men det er fortsat meget usikkert, hvorvidt den britiske premierminister, Boris Johnson, kan samle et flertal blandt de britiske parlamentarikere.