Debat: Dygtige pædagoger skal udfordre støvede kønsroller

DEBAT: Danske dagtilbud skal sørge for, at børn ikke begrænses af forestillinger om ”rigtige drenge” og ”søde piger”, skriver Anne Kjær Olsen, uddannelseschef ved Professionshøjskolen UCC.

Af Anne Kjær Olsen
Uddannelseschef ved Professionshøjskolen UCC

I Danmark bliver der grinet af, at nogle svenske daginstitutioners bruger det ukønnede stedord ’hen’ i stedet for ’han’ og ’hun’.

Latteren kan være efterfulgt af sætninger som: ”En dreng er en dreng, og en pige er en pige, og det skal de have lov til at være!” I denne noget haltende argumentation ligger, at pædagoger ikke skal beskæftige sig med eller problematisere alt det der med køn.

Jeg er uenig. Der bliver i institutionerne og hjemmene talt om køn og kønsforskelle hele tiden, og 0-5-årige børn suger til sig i en periode, hvor deres identitet bliver dannet. Forskning slår fast, at både forældre og pædagoger generelt har forskellige forventninger til drenge og piger.

For eksempel viser nordiske undersøgelser, at forældre fortolker deres fireårige børn forskelligt efter barnets køn. Når en fireårige pige ikke gør, som der bliver sagt, tolkes det som, at hun endnu er lille, mens samme adfærd hos en fireårige dreng tolkes som, at han er ved at blive stor og selvstændig.

Skal ikke begrænse børns forestillinger
Det taler for, at pædagoger skal være yderst reflekterede, når de bruger kønsforskelle som definerende for børns identitet. For eksempel kunne pædagogers brug af udtryk som ’pigefnidder’ lyde som om, at ’fnidder’ er en særlig genetisk disposition. Og opfordringen ”Kom, så, drenge! Så går vi ud og spiller fodbold” bliver en sammenkædning af fodbold og drenge. Hvor efterlader det den pige, der gerne vil fodbold? Eller den dreng, der hellere vil tegne?

Vi har et samfund i dag, hvor stort set alle positioner kan indtages af både mænd og kvinder. Det må vores daginstitutioner afspejle. Opretholdelsen af stærke kønsforskelle begrænser ubegrundet børns forestillinger om, hvem de er, hvad de bør, og hvad de kan.

Der bliver lagt mærke til drenge, der syr
Min erfaring er, at forældre typisk er stolte over de børn, man kan kalde ’drengepiger’, dem der klatrer højt op i træet eller leger vildt – så længe de lever op til normerne for god opførsel. Drenges spillerum er snævrere. Der bliver lagt mærke til drenge, der syr, ønsker sig en dukke i fødselsdagsgave eller vil være med i lucia-optoget.

Her har pædagoger en grundlæggende opgave. De må gøre sig klart, hvordan de selv konstruerer køn i deres praksis og derfra gøre op med den del, der hæmmer børnenes udvikling. Opgaven ligger i øvrigt i fin forlængelse af den pædagogiske fordring om at ’se det enkelte barn’.

Heldigvis er køn ’hot stuff’ inden for pædagogik i disse år – i forskning, på pædagoguddannelsen og i videreuddannelse af pædagoger. De mandlige pædagogstuderende, jeg møder, ønsker ikke at blive ansat i et dagtilbud for at indtræde i rollen som ’mand’. De er meget bevidste om, at det ikke bare ville begrænse børnene, men også dem selv.

Samtidig med, at det er nødvendigt, at flere mænd fremover vælger at arbejde med de mindste børn – fordi mangfoldighed og kønsbalance er vigtigt – er det afgørende, at vi som samfund ikke forventer af mændene, at de skal lege vildt, tumle og spille bold (mens de kvindelige pædagoger trøster, skifter ble og sætter plaster på). Mandlige pædagoger vil først og fremmest være fremragende pædagoger.

Gode dagtilbud frisætter
Der skal selvfølgelig være klare grænser for god og dårlig opførsel, for rigtigt og forkert. Ellers kan børn blive grundlæggende usikre på, hvem de er, og hvad der forventes af dem. Men det er en dårlig idé at lade kønnet være styrende for de grænser.

Børne- og Socialminister Mai Mercado (K) præsenterer formentlig snart et udspil til en ny læreplan for de danske dagtilbud. Et vigtigt input til den nye læreplan kommer fra de seks arbejdsgrupper, der i slutningen af sidste år blandt andet kom med bud på mål for læringsmiljøet. Her hedder det, at læringsmiljøet skal ”understøtte, at alle børn udfolder, udforsker og erfarer sig selv og hinanden på både kendte og nye måder på tværs af blandt andet aldersmæssige, kønsmæssige, sociale og kulturelle kategorier”. Og det er netop dét, der kendetegner et læringsmiljø af høj kvalitet.

Og tilbage til Sverige: Vi behøver ikke at sige ”hen”, hvis vi i øvrigt sikrer, at ”han” og ”hun” ikke betyder det store, fordi pædagogerne er topdygtige til at praktisere pædagogik af høj kvalitet.

Danmark er verdensberømte for sin daginstitutionspædagogik, og dygtige pædagoger vil automatisk lægge støvede forestillinger om køn bag sig, når de arbejder professionelt og tæt med det enkelte barn – og ser på, hvad der interesserer barnet, og hvordan netop dét barn i dag og fremover kan udvikle sig og dannes i trygge og anerkendende fællesskaber.

Forrige artikel Forskere: Tyrkietaftale kan svække Europa Forskere: Tyrkietaftale kan svække Europa Næste artikel Hæstorp: Sådan puster vi liv i forebyggelsen Hæstorp: Sådan puster vi liv i forebyggelsen
  • Anmeld

    A. Jakobsen · Studerende

    Fuldstændig enig

    Har to drenge og de har begge fået lov til at lege med lige nøjagtigt det de ha haft lyst til. Dukker, køkken, biler, bolde osv.
    Børn i dag er meget mere i institution end sammen med forældre (generelt) og derfor er det skammeligt at pædagoger understøtter samfundsgenereret kønsforskelle .. På overfladen virker det måske fjollet at bruge ordet "hen" men vi må gå bagom et enkelt fremmed ord og se på hvorfor dette ord bruges.
    Platon påpegede for over 2500 år siden at der ikke skulle kikkes på køn men på evner og børn skulle uddannes derefter. Dette ville resultere i et harmonisk og stærkt samfund uden spild af resourser. Er det ikke snart på tide at vi lever op til de ord?

  • Anmeld

    ingemaje lange · Cand. mag. MSc.

    Også fuldstændig enig

    Tak for din reflekterede klumme. Må den nå vidt omkring.

  • Anmeld

    I.R.Bertelsen · Mor, mormor og pens. lærer

    Hurra for forskellighederne.

    Ja. Lad dog barnet være det barn, barnet er !! Lad dog barnet have sin personlighed...og respekter det.
    Så skal barnet nok nok finde sig selv.
    Der ER altså forskel på piger og drenge / kvinder og mænd, - både fysisk og psykisk. Prøv at læse "Mænd er fra Mars og Kvinder er fra Venus". af John Gray. Morsom og tankevækkende, Eller læs...."De stakkels drenge" skrevet af børnepsykiater Gidein Zlotnik. Meget pædagogisk og psykologisk inspirerende og tankevækkende.
    Nogle piger er meget piger. Nogle drenge er meget drenge. ...Og nogle agerer lige midt imellem.
    Mine to døtre var meget forskellige som børn. De gik i en dejlig børnehave, hvor de trivedes med deres forskelligheder.
    Den ene ønskede sig brændende en kran til jul, klatrede i de højeste træer og elskede at spille fodbold. Når hun legede med kattekillingerne, bar hun dem under armen. Hun blev matematisk student og er i dag arkitekt og er en utroligt varm og omsorgsfuld mor til sine to børn.
    Den anden ønskede sig dukker til jul og fint tøj, elskede at gøre fint på sit værelse og at nusse med kattekillingerne som hun omsorgsfuldt bar beskyttende i hænderne ind mod brystet.Hun blev sproglig student og er i dag folkeskolelærer og er en varm og omsorgsfuld mor til sine tre børn.
    At de valgte to ret forskellige uddannelser er da forståeligt ..

  • Anmeld

    Lotte Kristensen

    det er jo bare børn

    Tak for klummen og roligvi blir ikke svensker. Imin barndom i 60erne legede vi med det der var hvadenten det var biler, barbie eller bold..... vi var bare børn og man får hverken pigelus eller drengelopper af at lege med noget andet end kønskasser...... slap nu bare af :)

  • Anmeld

    Cecilie Nissen Jøhnk

    Legetøj til børn

    Det forbløffende er ikke ideen om, at børnene skal have mulighed for at lege uden at blive skubbet i retning af at lege på bestemte måder alt efter deres genitalier. Det forbløffende er, at det faktisk er nødvendigt at sige det. Jeg kender mange børn, der leger på mange forskellige måder, der krydser de snævre kønskasser, og også nogen, der svarer præcis til, hvad der kønsligt forventes af dem. Det skal de have lov til, uden at deres leg skal presses ned over andre børn som "rigtig" eller fordømmes som "sindsyg".
    Jeg har desværre også oplevet børn, der er blevet presset til at skulle gøre bestemte ting på baggrund af hvad der var i underbukserne. Børn, der græd i legetøjsforretninger, når deres forældre ensrettede deres legetøj. Det må gerne stoppe, hellere i går end i morgen!
    Hvad Sverige angår, er det kun en eller to institutioner, der har arbejdet med det praktiske neutrale stedord "hen". Jeg ved ikke, hvorfor det gør folk så rasende. Finner har klaret sig i mange år uden kønnede stedord - det er ikke slået an i Sverige, men hvis det gjorde, ville det ikke være verdens undergang, bare rolig.