Forskere: Sådan bryder vi den negative sociale arv

DEBAT: Regeringens kommende børneudspil kan bidrage til at bryde den negative sociale arv. Men det kræver, at initiativerne kan evalueres og tager udgangspunkt i ny dansk forskning, skriver ledelsen i TrygFondens Børneforskningscenter.

Af Dorthe Bleses, Simon Calmar Andersen & Michael Rosholm
Ledere af TrygFondens Børneforskningscenter, Aarhus Universitet

Som vi skrev i første indlæg, ser vi i Danmark – på trods af en intens tidlig indsats – at kompetencegabet mellem børn øges allerede fra vuggestuealderen.

Og den sørgelige virkelighed er, at disse forskelle fører til ulige forudsætninger for, at børnene kan få udfoldet deres potentiale både her og nu og på langt sigt.

Det er et erklæret mål med de nye midler til dagtilbudsområdet, at de skal bidrage til at bryde denne negative sociale arv. Problemet er bare, at det har været et mål med de fleste initiativer på området de sidste mange årtier – uden at det rigtigt er lykkedes.

Undgå negativ social arv
Hvis vi skal undgå, at de nye millioner hældes i kloakken, er to ting for os at se helt afgørende. For det første, at nye initiativer evalueres, så vi ved, om indsatsen kommer børnene til gode. For det andet, at dette arbejde tager udgangspunkt i den nye, danske forskning, som har vist konkrete metoder, der styrker læringsmiljøet i dagtilbuddene og hjemmene, og som også virker for de børn, som risikerer en negativ social arv.

Et godt barneliv er for de fleste synonymt med det ”hele” barn, men mange anerkender ikke, at læring i vuggestuer og børnehaver er et fundamentalt aspekt af et barns udvikling. Derfor overses ofte den åbenlyse mulighed, dagtilbuddene giver for at styrke børns læring.

Og så må vi hellere skynde os at sige: at foreslå at børns læring i dagtilbud skal styrkes betyder ikke, at vi mener, dagtilbud skal gøres til før-skoler, hvor børnene sidder på række og terper bogstaver og tal.

Vi taler for en videreudvikling af den nordiske dagtilbudsmodel med en legebaseret tilgang til netop det hele barn, der skal understøttes i sin sociale, personlige, sproglige og matematiske udvikling og med en aktiv involvering af barnets forældre.

Læringsmiljøet halter 
Alle børn har brug for at være sammen med voksne i et miljø, der giver mulighed for at gøre sig relevante erfaringer. Undersøgelser viser imidlertid, at mens danske dagtilbud udgør et varmt, omsorgsfuldt og respektfuldt miljø for børnene, ser det sløjere ud med understøttelsen af et rigt og aktivt læringsmiljø.

Der er dog forskelle mellem dagtilbud, og i jo højere grad pædagogerne anvender sproget på en måde, der aktivt understøtter og udfordrer børns læring, jo bedre klarer børnene sig sprogligt.

Det glade budskab er, at der nu er udviklet metoder og redskaber, som solid forskning har vist kan gøre en stor forskel for mange børn ved at styrke læringsmiljøet i dagtilbuddene og hjemme.

Sådanne metoder efterspørges i høj grad også af det pædagogiske personale og forældre, der i det daglige står med udfordringen.

Indsatser, der virker
Vi har i dag allerede indsatser som ”Leg og læring i vuggestuen” og ”Vi lærer sprog i børnehaven” (også kaldet ”SPELL” og ”Fart på sproget”), der viser, at vi med ganske få midler kan ændre læringsmiljøet i dagtilbuddet på en måde, så det styrker det enkelte barns sproglige og matematiske udvikling.

I indsatserne gives pædagogerne redskaber til at skabe mere interaktive og stimulerende samtaler med børnene, der blandt andet er rettet mod forskellige læringsmål, som er vigtige for børns sproglige og matematiske udvikling.

Tilsvarende konkrete og effektive metoder er også fundet i forhold til at understøtte forældre i at skabe rigere læringsmiljøer i hjemmet. I ”kuffertprojektet” fik forældre til tosprogede børn udleveret en ’sprogkuffert’ med forskellige børnebøger, vendespil og en forklarende dvd, og resultatet var overraskende klart: Sprogkufferten reducerede antallet af skolestartere med behov for en specialklasse.

Der er al mulig grund til, at de kommende initiativer bygger videre på disse resultater, hvis ambitionen er at lukke kompetencegabet og give alle børn de bedste muligheder fra start.

Forrige artikel Departementschef: Der må være tillid mellem embedsværket og ministeren Departementschef: Der må være tillid mellem embedsværket og ministeren Næste artikel Forening: Den uetiske privatskole Forening: Den uetiske privatskole