Partier forlod forhandlinger mere uenige, end da de mødtes: Derfor trækker aftalen om færre akademikere ud

Fejlslagen strategi?

Det er, som i mange politiske forhandlinger, en noget nær umulig øvelse at gøre alle tilfredse.

Bemærk, at det tirsdag var det tredje kompromisforslag, regeringen fremlagde. Mere end et oppositionsparti fandt det dog mindre spiseligt, end hvad der blev lagt på bordet på første forhandlingsmøde.

Havde uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (M) tænkt, at en aftale kunne nås hurtigt, da aftalen skulle indgås i en etableret kreds af partier, som er bundet sammen i aftalen om nye kandidatuddannelser?

Måske var håbet endda at lande en aftale så hurtigt, at aktører og universiteters lobbyindsatser ikke kunne nå at komme i omdrejninger og advare mod aftalen?

I skrivende stund, onsdag aften, venter partierne stadig på, at der lander et lovet forslag til et kompromis i deres indbakker

Chris Lehmann
Redaktør, Altinget Forskning

I så fald er den strategi slået fejl.

Nærværende medies debatspalter er fyldt med overvejende negative holdninger til den aftale, politikerne om lidt skal ud og forsvare, og på det sociale medie X er diskussionen om, hvorvidt universiteterne bør være solidariske i stedet for at kæmpe for deres egne individuelle interesser også i gang.

I skrivende stund, onsdag aften, venter partierne stadig på, at der lander et lovet forslag til et kompromis i deres indbakker. Der er ikke planlagt yderligere forhandlingsmøder, og torsdag og fredag afholdes det årlige Uddannelses- og Forskningsmødet i Kolding, hvor aktører og interessenter samles for at diskutere uddannelsespolitik.

Temaet er kunstig intelligens, men dimensioneringsaftalen vil formentlig være et yndet samtaleemne på gangene til mødet, uanset om en aftale lander før, under eller efter mødet.