Debat

Dommerfuldmægtig: En religiøs bog er nu mere værd end en kvindes liv

I forholdet mellem Iran og Danmark er en bog nu mere værd end en kvindes krop og liv. Med regeringens lovforslag mod koranafbrændinger står koranen øverst i hierarkiet mellem love og religiøse symboler – også i Danmark.

"Vi har i særdeleshed vist de kvinder, som fængsles, dømmes, piskes eller stenes til lyden af recitationen af guds ord, at de hellige skrifter er bedre beskyttet i Danmark, end kvindernes krop og liv er i de lande, hvor kravene kommer fra", skriver dommerfuldmægtig Nina Palesa Bonde. 
"Vi har i særdeleshed vist de kvinder, som fængsles, dømmes, piskes eller stenes til lyden af recitationen af guds ord, at de hellige skrifter er bedre beskyttet i Danmark, end kvindernes krop og liv er i de lande, hvor kravene kommer fra", skriver dommerfuldmægtig Nina Palesa Bonde. Foto: Arthur J. Cammelbeeck
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

”Det gør rigtig ondt på mig, at jeg ikke kan få den danske statsminister til at sige Jinas navn, men at islamistiske terroristiske regimer kan få hende til at bøje sig. Det gør så ondt.”

Så direkte beskrev en kvindelig eksiliraner sine tanker til mig, da hun hørte om regeringens forslag til en lovændring efter korankrisen. Jina Mahsa Amini blev efter sin død symbolet på det oprør, som opstod i Iran i 2022. Et oprør og en kvindekamp udløst af det iranske regimes mord på Jina, som døde i det iranske moralpolitis varetægt. 

Når hellige bøger står til at få noget nær universel beskyttelse, forstår jeg den kvindelig eksiliraners reaktion.

26. juli 2023 holdt Lars Løkke Rasmussen et telefonmøde med Irans udenrigsminister, Hossein Amir-Abdollahian. Et møde hvor ministeren gentog fordømmelsen af afbrændingerne af koranen. Som lovet de mange muslimske lande, herunder despotiske stater, har regeringen nu et forslag til at ulovliggøre afbrændinger med videre.

En religiøs forkynder eller despotisk politisk leder kan pege på, at grundlaget for dennes magt, nemlig koranen, i selv et af verdens frieste lande er ukrænkeligt.

Nina Palesa Bonde
Dommerfuldmægtig

Med regeringens forslag om at indsætte et nyt stk. 2 i straffelovens §110e, ser vi et forslag, som vil gøre det ulovligt i Danmark at udsætte religiøse symboler og genstande for "utilbørlig behandling".

Den samme beskyttelse har vores danske flag og grundloven fornuftigt nok ikke. Og for den sags skyld heller ikke andre nationers flag, da man ikke har benyttet bestemmelsen siden 1936 og eksempelvis ikke rejser påtale, når en propalæstinensisk demonstration brænder det Israelske flag. §110e er altså indholdstom.

Skulle man have lyst til det, kan man altså med ro i sindet ansøge om at afholde en demonstration, hvor man brænder et eksemplar af de ypperste symboler på det danske demokratiske samfund. Sikandar Siddique kan brænde Ukraine-loven, en udvisningstruet flygtning kan brænde udlændingeloven og en utilfreds borger kan brænde det flag, som er verdens ældste virksomme nationalflag, nemlig Dannebrog, som det også jævnligt er sket i OIC-landene i den seneste tid.

At brænde Dannebrog er en handling, som gør mange danskere kede af det, og som for at bruge regeringens moraliserende formulering er en ”utilbørlig” behandling af det nationalsymbol, som står mange danskere nært. Når jeg fremhæver uligheden i beskyttelsen af symboler, hvis regeringens forslag bliver gennemført, så er det fordi, det er en skævhed, som både kan få konsekvenser i det daglige liv, men som også kan misbruges udenrigspolitisk.

Læs også

Kvinderne taber

I 2020 beskrev Vive, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, vanskelighederne, der opstår i konflikten mellem religiøse leveregler og det sekulære danske samfunds love. Vive beskrev, at de største problemer var hos kvinder, der er indvandret fra lande med islamisk lov.

Her er det til tider kun manden, der kan opløse et muslimsk ægteskab, en såkaldt nikah. Og da ingen i Danmark kan gennemtvinge en opløsning af nikah mod mandens ønske, kan kvinder være fastholdt i dårlige forhold i årevis. Det er tvang, som gennemføres ikke bare ude i en fjern verden, men her i Danmark med nogle religiøse forkynderes fortolkning af koranen.

Vi har vist de kvinder som fængsles, dømmes, piskes eller stenes til lyden af recitationen af guds ord, at de hellige skrifter er bedre beskyttet i Danmark, end deres krop og liv er i de lande, hvor kravene kommer fra.

Nina Palesa Bonde
Dommerfuldmægtig

I Danmark er de danske sekulære love gældende. Dem, vi finder gengivet i Karnov. Vores mange verdslige love og naturligvis også grundloven.

Med regeringens forslag er der skabt det paradoks, at enhver, som ikke respekterer det sekulære samfunds love og symboler, og som i stedet gerne vil leve efter og henholde sig til religiøse skrifters dogmer og forskrifter, nu kan pege på, at det hellige skrift ikke må ”forhånes” eller ”behandles utilbørligt”.

Ja, selv ordet lyder som noget sagt til en prædiken, men det demokratiske samfunds love, grundloven og nationens flag må vi drille, skænde, brænde og i øvrigt behandle med ringeagt. Og det vil særligt kvinder fanget i religiøs negativ kontrol lide under, når hun uden held vil bruge lovene til sin fordel.

Moralpolitiet kommer helt ind bag Danmarks grænser

Den varslede beskyttelse er endda så omfattende, at ikke bare symbolerne og genstandene selv skal beskyttes, men også vellignende kopier heraf og det endda også i kunstneriske og politiske sammenhænge.

Og alt dette, som forklaret i udkastet til forslaget, for at varetage udenrigspolitiske og sikkerhedsmæssige hensyn. Justitsminister Peter Hummelgaard har allerede fortalt den eksil-iranske kunstner Firozeeh Bazrakan direkte, at hun bare må finde en anden måde at udtrykke sig på her i Danmark.

Gennemføres forslaget, kan en religiøs forkynder eller despotisk politisk leder, pege på at grundlaget for dennes magt, nemlig koranen, i selv et af verdens frieste lande er ukrænkeligt. Det styrker om noget den despotiske magt.

Læs også

Hvis regeringen gør sig forestillinger om, at det vil få vores religiøst funderede stater, vi ønsker at være venner med, til at tage foden af gaspedalen, så tager de fejl. For sejren vil naturligvis blive brugt til at understrege, at den religiøse lovtekst i de hellige skrifter trumfer.

Og med ét har vi vist dem - de sårede og efterladte til dem, som er dræbt i religiøst begrundet terrorangreb, de politiske flygtninge fra samme lande og de øvrige undertrykte minoriteter - at koranen står øverst i hierarkiet.

Og vi har i særdeleshed vist de kvinder som fængsles, dømmes, piskes eller stenes til lyden af recitationen af guds ord, at de hellige skrifter er bedre beskyttet i Danmark, end kvindernes krop og liv er i de lande, hvor kravene kommer fra.

De som er flygtet fra diktaturstater, terrorister og religiøse ekstremister som for eksempel eksil-iranere, der er flygtet fra det iranske moralpoliti, ser med forslaget, at det politiske styrkehierarki er, at religionens symboler står over nationalstatens og lovens symboler - også i Danmark.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Nina Palesa Bonde

Formand, Dommerfuldmægtigforeningen, dommerfuldmægtig, Københavns Byret
cand.jur. (Københavns Uni. 2008), diplom i specialiseret journalistik (DMJX 2019)

0:000:00