Debat

Dyrenes Beskyttelse: Vi beskytter dyrene hver dag

REPLIK: Dyrenes Beskyttelse kæmper hver dag for god dyrevelfærd og ønsker en produktion, som tilpasser systemerne til dyrene og ikke omvendt, skriver Britta Riis, direktør i Dyrenes Beskyttelse.

"Dyrenes Beskyttelse har i mere end 140 år arbejdet for at undgå, at dyr lider overlast. Om det så er undulaten, alene i sit lille bur, den dumpede kat eller de 31 millioner grise, som hvert år produceres i Danmark," skriver Britta Riis.
"Dyrenes Beskyttelse har i mere end 140 år arbejdet for at undgå, at dyr lider overlast. Om det så er undulaten, alene i sit lille bur, den dumpede kat eller de 31 millioner grise, som hvert år produceres i Danmark," skriver Britta Riis.Foto: Colourbox
Kristian Tolbøll
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Britta Riis
Direktør i Dyrenes Beskyttelse og præsident for Eurogroup for Animals

Formanden for Danske Svineproducenter, Henrik Mortensen, spørger i sit debatindlæg 17. august, hvornår Dyrenes Beskyttelse begynder at beskytte grisene.

Svaret er: Det gør vi hver dag.

Dyrenes Beskyttelse har i mere end 140 år arbejdet for at undgå, at dyr lider overlast. Om det så er undulaten alene i sit lille bur, den dumpede kat eller de 31 millioner grise, som hvert år produceres i Danmark.

Fakta
Deltag i debatten!
Skriv til [email protected]

I disse dage sætter Dyrenes Beskyttelse ekstra fokus på grisene. Kampagnen ”Burgris - Nej tak” opfordrer politikerne til at forbedre forholdene for grisene med fokus på plads, halekupering og kastration. Kampagnen er en del af en europæisk kampagne, som arbejder for at få grisene på den europæiske dagsorden. Det er den kampagne, som har ført til Henrik Mortensens spørgsmål.

”Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse” betyder bedre dyrevelfærd
Mærket ”Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse” har i mere end 25 år vist forbrugerne vej til den bedst mulige dyrevelfærd i køledisken.

Hvis vi kun var interesseret i licenskroner, havde vi slækket på vores mærkekrav, placeret mærket på langt flere produkter og dermed måske fået overskud. I stedet har vi holdt fast i vores principper for god dyrevelfærd.

Britta Riis
Direktør i Dyrenes Beskyttelse

Henrik Mortensen kalder mærket ”Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse” for en illusion. Jeg foretrækker ordet vision. Søerne fikseres ikke, men føder deres grise i hytter på marken, grisene får ikke klippet halerne af, fordi stress håndteres ved at give grisene bedre forhold. Det kalder jeg dyrevelfærd. Kastration uden bedøvelse er der fundet en løsning på, så det bliver indført som krav i mærkeordningen fra 2018.

Grisene kommer på stald, når de er 5-7 uger gamle, men de har stadigvæk adgang til det fri, væsentligt mere plads og meget mere halm. Det kan godt være, at Henrik Mortensen kalder det en lille forskel, men netop halm og tildeling af plads gør alverden til forskel. Det gør for eksempel forskellen på hele og afklippede haler.

Svært at bide i haler, som ikke er der
I en ny undersøgelse fra Aarhus Universitet påviser forskerne, hvad der skal til for at nedsætte risikoen for halebid i samme omfang, som når halerne kuperes. 1,2 m2 per dyr og 150 gram halm. Mindstekravet i Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse er 1,2 m2 for store slagtesvin, i økologien får grisene 2,3 m2 også med et udendørs område. Desuden får de masser af halm.

Når Henrik Mortensen så vælger at vise en gammel tabel over halebid fra 2009-10, må vi i al stilfærdighed gøre opmærksom på, at der ingen haler er at bide i i den industrielle produktion. Halebid kan ikke helt undgås, men når det forekommer under mærket, bliver årsagen altid undersøgt, og landmanden skal tage de nødvendige tiltag for at stoppe det. Og det bliver stoppet, da landmanden i sidste instans ikke kan producere under mærket med hverken halekuperede grise eller halebid.

Dyrenes Beskyttelse løfter dyrevelfærden i svineproduktionen
Henrik Mortensen mener, at Dyrenes Beskyttelse kun sætter sit mærke på alternative produktioner for at tjene penge. Mærkningsordningen har givet underskud i sine første 25 år – og kommer også til det fremover.

Dermed er det Dyrenes Beskyttelses medlemmer, der betaler for udviklingen af den alternative produktion. At vi er i gang med at indføre en licens for at bruge mærket er ingen hemmelighed. Den skal dække en del af de udgifter, for eksempel certificering og kontrol, som er med til at garantere forbrugerne den dyrevelfærd, som de betaler for.

Hvis vi kun var interesseret i licenskroner, havde vi slækket på vores mærkekrav, placeret mærket på langt flere produkter og dermed måske fået overskud. I stedet har vi holdt fast i vores principper for god dyrevelfærd.

Vi ønsker en produktion, som tilpasser systemerne til dyrene – ikke omvendt. Det er dét, vi arbejder for hver dag i Dyrenes Beskyttelse.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Britta Riis

Direktør, Dyrenes Beskyttelse, formand, World Federation for Animals
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 1994)

0:000:00