Ejere af 700.000 boliger skal have penge tilbage

BOLIGSKAT: Regeringen forventer, at ejere af 700.000 boliger skal have penge tilbage, fordi de siden 2011 har betalt for meget i ejendomsværdiskat.

Med de nye ejendomsvurderinger, der kommer i 2018, vil der være boligejere, som skal have penge tilbage. Det slår skatteminister Karsten Lauritzen (V) fast, efter han onsdag har fremlagt regeringens udspil til en ny boligbeskatning.

”Der er nogle, som har betalt skat af en for høj vurdering. Og kun med et nyt vurderingssytem i hånden kan vi langt om længe få rettet op på den uretfærdighed og finde ud af, hvad de skulle have betalt. Og når vi har fundet ud af det, kan vi finde ud af, om de skal have penge tilbage,” siger Karsten Lauritzen.

Skats ejendomsvurderinger har siden 2011 været fastfrosset på det daværende niveau, fordi de viste sig at være fyldt med fejl. Og selvom ejendomsvurderingerne under ét har været for lave siden 2011, vil der være boligejere med boliger, som er vurderet for højt, og som dermed har betalt for meget i ejendomsværdiskat.

Boligejere skal ikke betale tilbage
Nærmere præcist regner regeringen med, at ejerne af mere end 700.000 ejerboliger har betalt for meget, og Karsten Lauritzen fortæller, at regeringen har afsat ti milliarder kroner til tilbagebetalinger. Forventningen er, at det særligt vil være boligejere i landdistrikterne, der får penge tilbage

”Det skal naturligvis være sådan, at boligejere, som har betalt for meget i boligskat siden 2011, skal have pengene tilbage i deres retsmæssige lommer, og de skal naturligvis også have renter,” siger Karsten Lauritzen, som samtidig slår fast, at boligejere, der måtte have en for lav vurdering og derfor siden 2011 i princippet har betalt for lidt i ejendomsværdiskat, ikke skal betale noget tilbage.

”Hvis ens vurderinger har været sat for lavt, og man derfor i princippet har betalt mindre, end det man burde, skal man ikke frygte, at den her regering kommer og ekstraopkræver de penge med tilbagevirkende kraft. Det ville være uretfærdigt,” siger Karsten Lauritzen.

Regeringen foreslår, at der etableres en tilbagebetalingsordning, som automatisk fører penge tilbage til boligejerne, hvis det viser sig, at de har betalt skat af en for høj vurdering. Boligejerne behøver altså ikke at gå gennem en klageproces, og pengene vil blive udbetalt i forlængelse af de nye 2018-vurderinger.

Ingen gavebod
Regeringens nye udspil lægger også op til at sænke satser på både ejendomsværdiskatten og grundskylden fra 2021, hvilket vil betyde, at knap to tredjedele af de nuværende boligejere vil få en skattelettelse. De kraftige grundskyldsstigninger, der var udsigt til efter 2021, aflyses også.

Regeringen foreslår også en permanent skatterabat, som betyder, at ingen boligejere skal betale en højere samlet boligskat ved de nye regler i 2021, end de skulle med de nuværende regler. Rabatten gælder frem til den dag, boligen sælges. Desuden foreslås et forsigtighedsprincip, hvor den værdi, boligejerne skal betale skat af, sættes 20 procent lavere end ejendoms- og grundvurderingen.

”Jeg vil gerne sige det klokkeklart: Ingen, som ejer en bolig i dag, skal frygte at blive beskattet fra hus og hjem. Knap to tredjedele vil med vores forslag betale mindre, end der ellers var lagt op til, og den sidste tredjedel kommer ikke til at betale mere,” siger Karsten Lauritzen og fortsætter:

”Det, regeringen foreslår, er ingen gavebod, men det er omvendt heller ikke en pengemaskine.”

Nyt boligskattestop
Regeringen vil også indføre et nyt og forbedret boligskattestop, der skal træde i kraft, når det nuværende boligskattestop udløber ved udgangen af 2020.

”Der er behov for at lave et nyt og forbedret boligskattestop. Det betyder, at vi låser begge boligskatter (ejendomsvurderingsskatten og grundskylden, red.) fast til boligens aktuelle værdi,” siger Karsten Lauritzen.

Regeringen vil også indføre en automatisk indefrysningsordning. Det betyder, at hvis værdien af boligen i de kommende år stiger kraftigt – mere end lønningerne – så indefryses den overskydende del helt automatisk. Den del skal først betales, når man sælger boligen og typisk realiserer en gevinst.

”Endeligt siger vi, at boligskatten ikke samlet set må gøre det dyrere at være dansker, og det betyder, at hvis boligskatterne stiger mere, end det som er forudsat, vil vi bruge det på at sætte skatten på arbejde tilsvarende ned,” siger Karsten Lauritzen.

Forrige artikel Overblik: Se hovedelementerne i boligudspillet Overblik: Se hovedelementerne i boligudspillet Næste artikel Holstein: Timing af nyt boligudspil er elendig Holstein: Timing af nyt boligudspil er elendig
Partilederne vil ud af coronakrisens konsensus

Partilederne vil ud af coronakrisens konsensus

ANALYSE: Mette Frederiksen holdt en endnu en landsmodertale grundlovsdag, mens alle de øvrige partiledere forsøger at sparke den politiske debat i gang igen. Thulesen holdt en skarp tale, og DF har nu lagt sig fast på en udmeldelse af EU.