Fagredaktørerne: Her er det vigtigste, et år med corona har forandret på mit område

For præcis et år siden lukkede regeringen Danmark for at slå coronasmitten ned. Hvordan har pandemien siden påvirket sundhedspolitikken, klimaplanerne og transportpolitikken? Og hvad har coronaåret forandret for skolerne, digitaliseringen og magtpositionerne på Christiansborg? Altingets fagredaktører giver hver deres bud på de vigtigste forandringer på deres områder.

Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Kristine Korsgaard

Den 11. marts 2020 blev dagen, hvor Danmark lukkede ned for at bremse en eksploderende smitte af den nye coronavirus. Et år senere lever vi stadig med den. Med hvad har sygdommen ført til af forandringer - måske også nogen med betydning på længere sigt? Og har den undervejs rusket op i gamle politiske positioner?

Her er de korte analyser fra redaktørerne på Altingets nicher: 

Søren Elkrog Friis Arbejdsmarked

Redaktør for Altinget Arbejdsmarked, Søren Elkrog Friis:

"Covid-19 har vendt op og ned på arbejdsmarkedet, som har måttet sadle om fra buldrende højkonjunktur til krise.

Den aktive beskæftigelsespolitik er sat på stand-by - og en strøm af hjælpepakker er søsat i forsøget på at skærme arbejdsmarked og erhvervsliv.

14 trepartsaftaler alene i 2020 understreger, at krisen har medført et solidt comeback for trepartssamarbejdet.

Ved overenskomstbordet har corona effektivt kvalt den konfliktlyst, som der ellers var lagt i ovnen til - både under sidste års private forhandlinger og de aktuelle offentlige.

Krisen har også betydet et gennembrud for hjemmearbejde, som utvivlsomt har bidt sig fast på mange arbejdspladser. Den digitale arbejdsplads - kombineret med hjemsendte børn - er dog samtidig en katalysator for det grænseløse arbejde, og skaber nye udfordringer for arbejdsmiljøet."

Daniel Bue LauritzenBy og bolig

Redaktør for Altinget By og Bolig, Daniel Bue Lauritzen:

"Bygge-og anlægsbranchen er en af de industrier, der indtil videre er kommet mest skånsomt gennem coronakrisen. Der var ifølge Danmarks Statistik ligefrem flere ansatte branchen i sidste kvartal af 2020 sammenlignet med året før.

Hovedårsagen er naturligvis, at branchen ikke har været ramt af samme restriktioner som andre dele af samfundet. Men politikerne har også pustet liv i byggepladserne ved blandt andet at fremrykke offentlige projekter og at suspendere det såkaldte anlægsloft, der begrænser kommunernes årlige investeringer i renoveringer og nybyggeri." 

 
Simon LesselBørn

Redaktør for Altinget Børn, Simon Lessel:

"Den nye hverdag i institutionerne med mindre børnegrupper, mere rengøring, og nye måder at hente og aflevere er blevet brugt som til at fremhæve vigtigheden af gode normeringer og den positivt afsmittende effekt på børnenes trivsel.

Udviklingen trækker allerede tråde til de lidt ældre børnegrupper på SFO-området, hvor der lægges an til nye politiske drøftelser om minimumsnormeringer.

Corona har også bragt børns digitale liv ind på den politiske scene. De mange hundrede timers hjemmeundervisning har gjort børns trivsel til et af de centrale omdrejningspunkter i genåbningsdebatten og har endnu en gang sat fokus på digitale krænkelser, skærmforbrug og givet fornyet liv til presset for en digital makeover af straffeloven."

Emma Qvirin HolstChristiansborg

Redaktør for Altinget Christiansborg, Emma Qvirin Holst:

"Et hurtigt blik på meningsmålingerne viser tydeligt, hvordan coronakrisen har forskubbet magtbalancen. Hvis Mette Frederiksen udskrev valg i dag, ville Folketinget formentlig komme til at bestå af ét stort og stærkt parti – Socialdemokratiet – som er mere end dobbelt så stort som resten af partierne.

Et år med corona har også vist, at Socialdemokratiet har et fast greb i vælgerne. Selvom de blå partier forsøger at udfordre coronatiltagene, støttepartierne kritiserer klimaindsatsen og minksagen endte med en ministerafgang, har det ikke fået regeringspartiet til at vakle.

Den rekordstore vælgertilslutning, som opstod i kølvandet på nedlukningen i marts, har nu stabiliseret på et niveau, hvor næsten hver tredje vælger i dag vil sætte kryds ved Socialdemokratiet."

Carsten Terp Beck-NilssonCivilsamfund

Redaktør for Altinget Civilsamfund, Carsten Terp Beck-Nilsson:

"Civilsamfundet er trådt ud af den politiske skygge under corona. Ingen er i dag i tvivl om foreningslivets betydning for folkesundheden – både den mentale og den fysiske.

Frivillige organisationer har udgjort en altafgørende livline til nogle af samfundets mest udsatte og hårdest ramte borgere.

Det anerkender socialminister Astrid Krag (S) i dette interview og konstaterer, at hun kommer til at arbejde meget med, hvordan civilsamfundet bliver tænkt ind i den måde, vores nære velfærd fungerer.

Om civilsamfundets nyvundne stjernestatus holder, når de vanlige politiske tandhjul begynder at dreje igen, bliver spændende. 

Også for de store velgørende fonde har corona forandret virkeligheden. Nye, smidige arbejdsprocesser har skubbet langsigtede, grundige processer i baggrunden i nødvendigheden af at holde hånden under de samarbejdspartnere, fondene er afhængige af for at kunne forløse deres formål.

Flere har lavet lynpuljer til organisationer i eksistenskrise.

Om den agilitet hænger ved, når corona klinger af, bliver interessant at følge."

Chris LehmannDigital

Redaktør for Altinget Digital, Chris Lehmann:

"I løbet af corona har mange skullet vænne sig til en mere digital virkelighed med videomøder og onlineundervisning, men helt konkret har pandemien betydet en forsinkelse af den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi, som udgør rammen for de initiativer, der sættes i gang politisk.

Tidligere strategier har dannet ramme om eksempelsvis nem-id-projektet og lignende. Nu er der ingen ramme. Også regeringens to arbejdsgrupper, der skal udarbejde forslag til politisk at tøjle sociale medier og techgiganter, er blevet udsat på grund af covid-19."

 Sine Riis LundEmbedsværk

Redaktør for Altinget Embedsværk, Sine Riis Lund:  

"Centraladministrationen har blandt mange et ry for stærk silotænkning og udfordringer med at samarbejde på tværs. Det seneste år kan i den henseende ses som den ultimative stresstest.

Overordnet viste krisen, at ministerierne var i stand til på ganske kort tid at droppe ressortfnidder og omstille sig til pandemien, blandt andet med udlån af medarbejdere, oprettelse af nye organisatoriske krisefora og utraditionelle opgavefordelinger.

Og så blev det for alvor cementeret, at Statsministeriet har indtaget en langt mere offensiv, politisk og styrende rolle blandt ministerierne på Slotsholmen." 


Christoffer Lund-HansenErhverv

Redaktør for Altinget Erhverv, Christoffer Lund-Hansen:

"Størstedelen af dansk erhvervsliv har i større eller mindre grad været påvirket af restriktioner gennem det seneste år.

Hårdest ramt er nattelivet, som aldrig er genåbnet efter marts 2020.

Fælles for detailhandlen, eksportvirksomhederne og oplevelsesindustrien er behovet for en forventningsafstemning af de kommende måneder.

Flere sektorer sætter liden til det digitale coronapas, som forventes klar i maj. Drømmen er, at coronapasset kan blive adgangsbilletten til alt fra koncerter til ferien sydpå.

Men coronapasset er blot begyndelsen. Dansk erhvervsliv venter i spænding på en mere langsigtet genopretningsplan fra regeringen.

Her tager erhvervslivet næppe til takke med regeringens syv regionale vækstteams.  

Der skal reformer på bordet, hvilket Mette Frederiksen (S) allerede har annonceret i Børsen."

Rikke AlbrechtsenEU

Redaktør for Altinget EU, Rikke Albrechtsen:

"Den dag, Danmark lukkede ned, var alvoren i coronasituationen kun lige ved at brede sig blandt de 27 EU-lande. Det skulle snart ændre sig. Og det, der fulgte, er radikale ændringer i hjerteblodet i Unionen. Noget af det første, der kom under pres, var den frie bevægelighed. Den er stadig ikke genetableret med lukkede grænser mange steder.

Det næste var EU’s stramme budgetregler, der stadig er suspenderet, så landene kan holde hånden under deres nedlukkede samfund. Dernæst brød Unionen et kæmpe tabu, da EU-lederne besluttede i fællesskab at låne 5.600 milliarder kroner til genstart af økonomien. Desuden er kimen nu lagt til et sundhedssamarbejde, som ingen kunne have forestillet sig for et år siden."

Chris LehmannForskning

Redaktør for Altinget Forskning, Chris Lehmann:

"Det sidste år har været præget af hårde nedlukninger af uddannelses- og forskningsinstitutioner. Både studerende og forskere har bedt om hjælp ad flere omgange til at tackle nedlukningen. Studerende på udvalgte uddannelser, der afslutter deres uddannelse i 2021, fik i begyndelsen af marts hjælp i form af en hjælpepakke til 100 millioner kroner.

Nu pågår der forhandlinger om hjælpepakker til de studerende, der afslutter uddannelsen senere end 2021, som også har været hjemsendt." 

Andreas KrogForsvar

Redaktør for Altinget Forsvar, Andreas Krog:

"Frivillige fra Hjemmeværnet og soldater fra Hæren har løftet en stor del af opgaverne i forbindelse med at bemande den offentlige corona-hotline, øget grænsekontrol og adgangskontrol til og fra de midlertidige hvide testtelte. Det har taget tid væk fra træningsopgave og presset arbejdet med uddannelse af soldater i Hæren til blandt andet at indgå i den kommende brigade.

Desuden deltog Hæren og Beredskabsstyrelsen i arbejdet med at aflive mink i november sidste år. Soldaterne og beredskabsfolk aflivede dog ikke mink, men bidrog hovedsageligt i forbindelse med optælling og nedgravning.

Forsvaret og Beredskabsstyrelsens corona-opgaver er nu nede på et relativt lavt niveau og tingene er tilbage på sporet."


Morten Øyen JensenForsyning

Redaktør for Altinget Forsyning, Morten Øyen Jensen:

"Da coronakrisen ramte, gik forsyningssektoren i alarmberedskab. Forsyningen af vand, el og varme skulle sikres, selv hvis zombierne skulle komme. Planer kom op af skuffen, som mange nok havde glemt overhovedet, var lavet.

Heldigvis kunne det hele håndteres stille og roligt. Måske trængte planerne også til en opdatering? Men ikke overraskende viste forsyningssektoren, at der også i en krise er styr på samfundets vitale forsyninger.

Og et år efter indgår man ligefrem som medspiller med myndighederne i forsøg med overvågning af epidemien gennem overvågning af corona i spildevandet."

Sine Riis LundFødevarer

Redaktør for Altinget Fødevarer, Sine Riis Lund:

"For nogle er det en personlig tragedie. For andre er det en industri, der for længst burde være stoppet i Danmark. Faktum er det i hvert fald, at det nu hører fortiden til med 17 millioner mink og en eksport af minkskind, der i 2019 rundede knap fem milliarder kroner.

På et pressemøde den 4. november sidste år annoncerede statsministeren, at alle de danske mink skulle aflives på grund af frygt for mutationer.
Dermed har landbruget mistet en af sine økonomisk stærkeste sektorer, og forløbet har sat mange landmænds tillid til det politiske system på en alvorlig prøve."

Andreas KrogGrønland og Færøerne

Redaktør for Altinget Arktis, Andreas Krog: 

"Rejserestriktioner som følge af coronasmitten har ramt især den grønlandske og færøske turistindustri hårdt. De økonomiske konsekvenser af coronakrisen ser dog ud til at være overkommelige.

Rejserestriktioner er også en del af forklaringen på, at arbejdet med Kongerigets arktiske strategi for 2021-30 er blevet forsinket. Strategien skulle have været præsenteret i starten af 2021. Men udenrigsminister Jeppe Kofod (S) har blandt andet brug for at klappe tingene af under fire øjne med sine kolleger på Færøerne og i Grønland."

Kasper KaasgaardHovedstaden

Redaktør for Altinget Hovedstaden, Kasper Kaasgaard: 

"Med høj befolkningstæthed har der været fokus på Hovedstaden fra epidemiens start. Særligt kommunerne på Københavns Vestegn har haft højt smittetryk, hvilket senest er kommet til udtryk i Ishøj.

I København var der udbrud blandt byens socialt udsatte og hjemløse borgere i starten af året. Det fik kommunen til at appellere om, at hjemløse skulle opprioriteres i vaccineindsatsen. Det ønske blev imødekommet, og Københavns udsatte fik øremærket 2,5 millioner kroner i en aftale fra februar.

Internationale turister fylder meget i Hovedstaden, også økonomisk. De lukkede grænser har derfor ramt erhvervslivet hårdt. Et oplagt eksempel er EM i fodbold, som blev udsat fra sommeren 2020 - forhåbentlig til den kommende sommer."
 

Morten Øyen JensenKlima

Redaktør for Altinget Energi & Klima, Morten Øyen Jensen:

"2020 skulle have været klimaets år med ny klimalov i hånden og et meget ambitiøst mål. I stedet har coronakrisen spillet den altoverskyggende hovedrolle.

Hvor klima skulle have været noget af det første, regeringen tænkte på, så blev klima noget, den også lige skulle huske.

Flere klimaaftaler blev lavet, men jernviljen fra håndteringen af coronaen har ikke ramt her. En egentlig klimaplan fra regeringen er udeblevet, mens de vanskelige beslutninger om landbrug, CO2-afgift og klimamål i 2025 er blevet udskudt.

Spørgsmålet er, om regeringen får lov til at fortsætte den linje. Klimarådet er skeptisk. Og presset er stort på støttepartierne. Det kan blive dramatisk."

Kim RosenkildeKommunal

Redaktør for Altinget Kommunal, Kim Rosenkilde:  

"Lige fra statsministerens pressemøde 11. marts 2020 blev der vendt op og ned på alle store kommunale ansvarsområder. Efterfølgende har det største ledelsesmæssige fokus i de enkelte kommuner og hos KL været på at håndtere og løse alle de udfordringer og problemer, nedlukningen, den langsomme genåbning og de mange lokale smitteudbrud har ført med sig i alt fra vuggestuer til plejecentre.

Samtidig har indsatsen for at bremse smittespredning sat kommunerne på helt nye opgaver med at kommunikerer til og senere også at teste borgerne lokalt. Og mange steder har man politisk strakt sig så langt som muligt for at støtte det lokale erhvervsliv. Blandt andet ved at forsøge at skubbe nye anlægsinvesteringer igennem."

Kultur

Redaktør for Altinget Kultur, Maja Hagedorn Hansen:

"Det begyndte helt skidt. Både for kulturlivet og for den relativt grønne kulturminister Joy Mogensen (S). For selv om det var hér, de første coronarestriktioner ramte, måtte kulturlivet samtidig vente længe på hjælpepakker og kompensationsordninger, der fik alle med.

Det er der flere forklaringer på: Et lille ministerium, en broget flok af løstansatte prækariatstyper og en minister, der blandt andet opfordrede kunstnerne til samfundssind.

Siden er det gået bedre, og det er ovenikøbet lykkedes Joy Mogensen og kulturpolitikerne at lande et par aftaler, som intet har med corona at gøre.

Men kulturlivet har stadig lange udsigter til en fuld genåbning, og der er – trods en klar appel – fortsat ingen plan lagt frem."

Hjalte KragesteenMiljø

Redaktør for Altinget Miljø, Hjalte Kragesteen:

"Som på så mange områder er en række politiske forhandlinger på miljøområdet blevet udskudt på grund af coronakrisen, med FN-topmøde i Kina om den næste store globale naturaftale som den mest markante af slagsen. Ellers har de store omvæltninger af det danske samfund haft en relativt begrænset betydning på miljøområdet.

Men coronakrisen har dog ført til, at flere danskere valgte at besøge naturområder i Danmark i 2020, som også blev et rekordår for overnatninger i naturen. Særligt miljøminister Lea Wermelin (S) har undervejs været optaget af at styrke friluftslivet under coronakrisen, og kort før sommer blev det da også til en aftale med de røde partier om at bruge 19 millioner kroner på bedre faciliteter i naturen."

Simon LesselSocial

Redaktør for Altinget Social, Simon Lessel:

"Coronakrisen har været med til at tydeliggøre socialområdets økonomiske kompleksitet. Et væld af hjælpepakker er kanaliseret af sted for at løse udfordringer med ensomhed, mistrivsel og manglende indtjening hos de genbrugsbutikker, som bruges til at holde herberger kørende.

I starten passede hjælpepakkerne ikke til de frivillige sociale foreninger, og så sent som i starten af marts er en ny hjælpepakke udmøntet til de organisationer, der har mistet den indtjening, de bruger til at hjælpe udsatte borgere.

Der er allerede et arbejde i gang på socialområdet med at sikre virksomme sociale initiativer større forankring på finansloven. Om coronakrisen kan skubbe det arbejde yderligere på vej, vides af gode grunde endnu ikke, men forløbet har endnu en gang sat fokus på den myriade af driftsbevillinger, offentlige tilskud, puljebevillinger og anden indtjening, der udgør det samlede finansieringsgrundlag på socialområdet."
 

Signe LøntoftSundhed

Redaktør for Altinget Sundhed, Signe Løntoft:

"Frem mod marts 2020 havde Magnus Heunicke (S) mest brugt sin ministertid til at træde vande, når aktører i samlet flok pressede på for regeringens bud på den sundhedsreform, der har været på dagsordenen i snart et årti.

Det sidste år har Heunicke og hans departement imidlertid været under så massivt arbejdspres, at alle planer er sparket til hjørne på ubestemt tid - også en 10-års-plan for psykiatrien, som skulle have været forhandlet hjem dette forår.

Sundhedsområdet, der normalt er kendetegnet ved, at beslutninger træffes på rent faglige grundlag, har oplevet en hidtil uset bevågenhed og politisering af alt fra teststrategi til vaccineudrulning. Det har presset og frustreret en række aktører, men krisen har samtidig demonstreret det danske sundhedsvæsens fleksibilitet, ikke mindst i omlægningerne af sygehusenes aktiviteter under både første og anden indlæggelsesbølge.

Sundhedsvæsenet har grundlæggende leveret varen og været i stand til at omstille sig til krise i et omfang og med en hurtighed, som har overrasket selv aktørerne."
 

Daniel Bue LauritzenTransport

Redaktør for Altinget Transport, Daniel Bue Lauritzen:

"Den kollektive trafiks passagertal er et godt sted at starte, hvis man hurtigt vil forstå coronakrisens negative betydning for samfundet. Nedlukningen af samfundet og opfordringerne til at blive hjemme betød, at antallet af togrejser sidste år faldt med cirka en tredjedel. Flytrafikken var endnu hårdere ramt og mistede godt hver fjerde passager, hvilket betød det dårligste år for Københavns Lufthavn siden 1970.

Regeringen, KL og Danske Regioner blev dog hurtigt efter den første nedlukning enige om, at trafikselskaberne skulle kompenseres for de tabte passagerindtægter. Det har betydet, at tog og busser de fleste steder har kunnet køre videre med samme frekvens, selvom passagererne er forsvundet."


Tyson W. LyallUddannelse

Redaktør for Altinget Uddannelse, Tyson W. Lyall:

"Med nedlukningen blev undervisningen på de fleste institutioner gjort digital. Det har særligt udfordret de sårbare elever. Andre har omvendt haft glæde af fjernundervisningen, og et gymnasium har endda allerede valgt at udbyde en hel virtuel studieretning i kølvandet på positive corona-erfaringer.

Nedlukningen har dermed haft (og får) betydning for en bred diskussion om undervisning. I forlængelse heraf følger dog corona-krisens helt store samtaleemne på uddannelsesområdet: trivsel.

For hvad er uddannelse uden fællesskab og personlig kontakt? Og hvordan retter man op på den mistrivsel, krisen måtte have efterladt? Det sidste har Børne- og Undervisningsministeriet i øvrigt netop bedt et stort Ungepanel komme med svar på."
 

Udvikling

Redaktør for Altinget Udvikling, Maja Hagedorn Hansen:

"Det første år med coronapandemien har på mange måder føltes som stilhed før stormen uden for Danmarks og Europas grænser.

For det er de langsigtede konsekvenser i verdens fattigste lande, som ngo’er, eksperter og politikere frygter: Ulige adgang til vacciner, risikoen for et tilbageslag i børn og kvinders rettigheder og en voksende økonomisk krise.

Så selv om vi fortsat venter på stormen, har Danmark allerede sendt én milliard kroner af sted. Pengene blev fundet i den eksisterende ulandsbistand få uger inde i forårets nedlukning og er fordelt på en række projekter, som du kan læse mere om her."

Søren Elkrog Friis Ældre

Redaktør for Altinget Ældre, Søren Elkrog Friis:

"Covid-19 har på mange måder forstærket de kendte udfordringer på ældreområdet.

Ældre har hele tiden været blandt de mest sårbare, men corona har gjort sårbarheden til et omdrejningspunkt for myndighedernes og hele samfundets håndtering af krisen.

Nedlukningen af samfundet har medført ekstra store problemer med ensomhed, inaktivitet, mistrivsel og forværret tilstand for demente, der har været afskåret fra pårørende.

På plejehjem er værnemidler og test blevet en del af hverdagen. Men krisen har også skabt et gennembrud for digital teknologi blandt landets ældste, som har måttet ty til tablets og facetime for at holde kontakt med familien.

Politisk set har krisen udsat den velfærdslov, som ifølge regeringen skal sikre en bund under udgifterne til ældre."

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00