Køb abonnement
Annonce
Om  
Tejs Binderup
Paolo Drostby
Hanne Larsen

Yderligere fire embedsmænd får advarsler for deres involvering i minksagen

Tejs Binderup, der var afdelingschef i Miljø- og Fødevareministeriet, er en ud af de fire embedsmænd, som har fået en advarsel.  
Tejs Binderup, der var afdelingschef i Miljø- og Fødevareministeriet, er en ud af de fire embedsmænd, som har fået en advarsel.  Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
22. september 2022 kl. 11.54

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har givet embedsmændene Tejs Binderup, Paolo Drostby og Hanne Larsen advarsler for deres rolle i den ulovlige beslutning om at aflive samtlige mink i Danmark, som blev truffet af regeringen i november 2020.

Det oplyser Ritzau, der har søgt aktindsigt i sagen hos Fødevareministeriet. 

Tejs Binderup var i november 2020 afdelingschef i Miljø- og Fødevareministeriet, Paolo Drostby var kontorchef i samme ministerium, mens Hanne Larsen var veterinærchef i Fødevarestyrelsen.

Tejs Binderup og Paulo Drostby er i dag fortsat henholdsvis afdelingschef og kontorchef i Fødevareministeriet. Hanne Larsen fik i februar nyt job som statskonsulent i Indonesien.

Justitsministeriet har ligeledes givet afdelingschef Anne-Mette Lyhne Jensen en advarsel som følge af, at hun ikke orienterede Justitsministeriets departementschef om den manglende hjemmel i minksagen.

Det skriver Justitsministeriet i en pressemeddelelse.

Ti top-embedsfolk blev kritiseret i Minkkommissionens rapport, som udkom i slutningen af juni. Og for efterhånden en del embedsmænd har sagen om aflivning af alle mink i Danmark fået konsekvenser. Tirsdag meddelte Rigspolitiet, at to embedsmænd havde fået advarsler. Statsministeriets departementschef, Barbara Bertelsen, har også fået en advarsel for sin rolle. 

Rigspolitichef Thorkild Fogde og departementschefen i det daværende Miljø- og Fødevareministerium, Henrik Studsgaard, er begge blevet hjemsendt og dermed fritaget fra tjeneste. 

Læs også

 

Annonce
Annonce
IconNyeste job
Vis alle

Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026