Forsker: Det skader lokaldemokrati og tillid, at kommuner udliciterer den grønne omstilling

En længe tiltrængt mulighed for et bedre samarbejde mellem stat og kommuner har set dagens lys med regeringens seneste udspil for VE-energi på land. Det betyder imidlertid, at mange af kommunerne må afsætte lige så tiltrængte ressourcer til strategisk energiplanlægning.

Udpegning af 10-15 områder, hvor der skal være store energiparker, kan dække 30-40 procent af Danmarks energibehov, når de står færdige. At staten på denne facon nu skubber til den grønne energiomstilling, er ikke en fribillet til kommunerne – tværtimod.

For det første vil nogle af disse energiparker sikkert ligge i de kommuner, der hidtil har kørt på frihjul, men det betyder ikke, at regeringen bør gøre det for dem. Den lokale borgerinddragelse er fortsat afgørende for, hvor stor den folkelige modstand bliver. Kommunerne har de bedste forudsætninger for at sikre en demokratisk grøn omstilling i samarbejde med borgerne; det ansvar kan de ikke løbe fra.

Heldigvis er der en række kommuner, som har taget opgaven alvorligt, og det kan resten lære af. Regeringens forslag til et rejsehold af kompetencer lover godt for vidensdeling og hjælp til de i forvejen pressede kommuner.

Regeringens udspil er ikke nok 

For det andet kommer Danmark ikke i mål med 10-15 udpegede områder. Der skal mere til. De store energiparker skal ligge i områder, hvor elnettet er veludbygget, mens mindre energiparker – gerne drevet af lokale energifællesskaber - skal ligge der, hvor elnettet er svagt.

Det giver fleksibilitet, fordi energien først og fremmest bruges der, hvor den produceres, og kun sendes ud i nettet, når der er behov under spidsbelastning.

Den anden fordel ved lokale energifælleskaber er en ny bevidsthed om energiforbrugets konsekvenser. Altså om ikke at trække på det kollektive elnet på tidspunkter, hvor det er belastet. Hvis vaskemaskinen kan køre gratis om natten, og aftensmaden kan udskydes en time, til når el er billigt, så gør vi selvfølgelig det.

Når kommunerne kommer op i omdrejninger med en ordentlig ladeinfrastruktur, har vi endnu en mulighed for at lagre grøn energi i biler på gunstige tidspunkter. Det samme gælder med hensyn til at udbygge fjernvarmenettet, og få det koblet til strøm produceret af små lokale vind og solparker.

Når staten langt om længe begynder at sætte nogle gode rammer for den grønne omstilling, er det afgørende, at kommunerne byder ind med at udfylde disse rammer. Det betyder en ambitiøs strategisk energi- og landskabsplan i et tillidsfuldt samarbejde med nabokommuner, og især i samarbejde med borgerne og det lokale erhvervsliv.

Danskerne bakker op om grøn omstilling

Det foreslåede VE-rejsehold skal derfor hjælpe kommunerne med de tekniske udfordringer. Men endnu vigtigere skal rejseholdet stille med kompetencer, der kan sikre demokratiske principper for ordentlig borgerinddragelse.

Almennyttigt ejerskab af energianlæg er velkendt i befolkningen, har i generationer fungeret til alles tilfredshed og sikrer lave og stabile energipriser

Kristian Borch
Seniorforsker, Ruralis

Det er en udpræget misforståelse, at borgerne ikke ønsker vindmøller, solenergi og biogasanlæg i deres nærområde. Adskillige undersøgelser viser, at danskerne bakker op om den grønne omstilling, også i nærområdet.

Det, danskerne ikke bryder sig om, er beslutninger om energianlæg, de opfatter som udemokratiske. At det i udgangspunktet kun er få borgere, der skal belastes, er ikke en undskyldning for at køre planlægningen hen over hovedet på dem.

Lokal forankring og ejerskab af anlæg til kritisk infrastruktur er ikke nyt. Hundredvis af fjernvarmeværker, kraftvarmeværker, lokale eldistributionsselskaber og vandværkerne er almennyttigt ejede. Almennyttigt ejerskab af energianlæg er velkendt i befolkningen, har i generationer fungeret til alles tilfredshed og sikrer lave og stabile energipriser.

Det, der er nyt, er, at mange kommuner har udliciteret den grønne omstilling til udefrakommende kapitalinteresser og få lodsejere. På den måde har de muligvis sparet på ressourcer til strategisk energiplanlægning, men til gengæld tæret på lokaldemokrati og tillid.

Og lige så slemt har de sørget for at fremme en modstand mod vedvarende energi, som ikke var der i forvejen. Denne kortsigtede strategi har ikke længere gang på jord, og de kommuner, der ikke har afsat nok ressourcer til en ordentlig strategisk energiplanlægning, har en stor opgave at indhente.