Forskere: Borgerinddragelse kan sætte fart på den grønne omstilling

Regeringens ambitiøse planer om at øge den grønne omstilling ved at fordoble vindenergien på land og tidoble solenergien kan lyde som en stor opgave: De grønne energianlæg bliver mere synlige i landskabet - vi kender det fra udvidelsen af andre samfundsmæssige infrastrukturer som eksempelvis vejnettet.

Flere stemmer lyder nu på, at vi har brug for at hurtiggøre processerne. Det er rigtigt. Heldigvis har vi gennem samfundsvidenskabelig forskning i vindenergi i Danmark opbygget en stor viden om, hvordan vi bedst klarer udbygningen, uden at projekterne behøves gennemtrumfet på bekostning af borgerinddragelse.

Tværtimod, at gøre borgere til en del af processen kan faktisk hjælpe med at sikre, at den grønne omstilling bliver en succes. Faktisk mener vi, at vi ved at bruge den nyeste viden fra samfundsvidenskaberne kan sikre, at den grønne omstilling kan gå hurtigere og nemmere, end hvis vi kun tænker på den som en teknisk udfordring.

Tidligere inddragelse af borgerne

For det første er det væsentligt at inddrage borgerne i planlægningen af, hvor og hvordan den kommende udvidelse af den grønne energi skal finde sted. Nøgleordet er gennemsigtige processer, der giver borgerne mulighed for at spille ind og stille spørgsmål.

Det skal ske så tidligt i planlægningen, at der er plads til at diskutere visioner for området og ikke allerede er indgået aftale om placering og opstilling. Hvis sidstnævnte aftales uden borgernes deltagelse, kan det let medføre, at folk føler sig overset, hvilket vil præge deres efterfølgende opfattelse af vindmøllerne og skabe grundlag for både klager og modstand.

Reglerne skal være integrerende for alle. Tidsforskudt inddragelse og veto-rettigheder til enkelte grupper skal undgås. Vi forventer at en fordobling af vindenergien på land kommer fortrinsvis til at ske i form af repowering, det vil sige udskiftning af eksisterende vindmøller med nye og større møller.

Også her er borgerinddragelse vigtig. Der vil således ikke komme mange nye naboer, men det er lige så væsentligt at huske de eksisterende, da nye større vindmøller har andre påvirkninger og muligheder end de nuværende.

Vind er blevet så billigt, at det ikke længere giver mening at lave udbud, der uddeles kun på baggrund af økonomiske kriterier. Det blev tydeligt i 2021 i forbindelse med havvindmølleparken Thor, som endte med at blive tildelt ved lodtrækning, fordi flere tilbudsgivere havde budt en pris tæt på nul kroner.

Samtidig vil det være oplagt, at Danmark indfører lempeligere regler for mindre vindenergiprojekter med lokale ejerskabsmodeller

Lena Kitzing og Julia Kirch Kirkegaard
DTU Vind og Energisystemer

Det er i stedet oplagt fremover at lade flere evalueringskriterier være afgørende. Et vigtigt kriterium kan være borgerinddragelse, og hvad det enkelte projekt planlægger at gøre for lokalområdet.

Dette kan eksempelvis være at give lokalbefolkningen mulighed for gratis at oplade deres elbil ved vindmølleparken eller at støtte det lokale foreningsliv, den lokale skole eller andre institutioner eller naturområder, der er væsentlige for at sikre et godt liv i området.

Samtidig vil det være oplagt, at Danmark indfører lempeligere regler for mindre vindenergiprojekter med lokale ejerskabsmodeller, så de eksempelvis ikke skal leve op til de samme strenge prækvalifikationskrav som store udbud.

Sidst, men ikke mindst, vil det give god mening, at Danmark - som andre EU-medlemslande har valgt at gøre i overensstemmelse med EU-regler – giver anden form for støtte for små projekter udenom de offentlige udbud.

Revision af planloven

Endelig mener vi, at planerne om en udvidelse af den grønne energi bør gå hånd i hånd med en gennemgang af planloven, så der kan skabes en mere tidssvarende ramme for arbejdet. Vindmøller er ikke længere få og små, tværtimod leverer vindmøller i dag mere end halvdelen af danskernes elforbrug og er blevet kritisk energiinfrastruktur.

Den udvikling tilgodeser planloven ikke, og den nuværende fordeling af myndighedsopgaver, beslutningsprocesser og høring mellem stat og kommuner bør derfor genovervejes. I 1990’erne blev alle kommuner tvunget til at udpege arealer til placering af kommende vindmøller.

Den fremgangsmåde anbefaler vi ikke at gentage, men i den fremtidige proces er det væsentligt at sikre de rette prisstrukturer og regelgrundlag, så en større del af vindenergien fremover bliver bedre fordelt over regionerne og producerer der, hvor der er mest brug for det.

Regeringens 'Danmark kan mere II' indebærer en væsentlig udbygning af landvindenergien. Vi er optimistiske overfor at det nemt kan lade sig gøre rent teknologisk. Men vi skal gøre det klogt med borgernes deltagelse for at smidiggøre processerne og fremtidssikre reglerne, så vi kan opnå et resultat for den grønne omstilling, der er langtidsholdbart.