Holstein om finanslov: Presset er størst på Østergaard

SLUTSPURT: Betaling for grænsebomme og spørgsmålet om udenlandsk arbejdskraft er blandt de sidste knaster i slutspillet om regeringens første finanslov, lyder det fra Altingets politiske kommentator, Erik Holstein, der forventer en aftale i denne uge. 

Morten Østergaard kan "ikke holde til at vælte en finanslov, der tilgodeser uddannelse, grøn omstilling og bedre normering i daginstitutionerne".&nbsp;<br>
Morten Østergaard kan "ikke holde til at vælte en finanslov, der tilgodeser uddannelse, grøn omstilling og bedre normering i daginstitutionerne". 
Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Malte Bruhn

Finanslovsforhandlingerne mellem den socialdemokratiske regering og dens støttepartier, Radikale, Enhedslisten og SF, er på vej ind i den sidste og afgørende fase.

Og meget tyder på, at en aftale kan ligge klar i løbet af en uges tid. 

Sådan lyder vurderingen fra Altingets politiske kommentator, Erik Holstein. 

"Jeg forventer, at der lander en aftale et sted mellem fredag og søndag aften. På søndag er det 1. december, og så begynder det efterhånden at haste. Der var separate forhandlinger mandag, men fra i dag (tirsdag, red.) foregår det som fælles forhandlinger mellem de fire partier i ministeriet. Sådan er det typisk i slutfasen," siger Erik Holstein.

Det er ikke en sparefinanslov som i Thorning-regeringens tid

Erik Holstein
Politisk kommentator på Altinget

Han påpeger, at finansminister Nicolai Wammen og de øvrige forhandlere allerede er blevet enige om de økonomiske rammer for de sidste sværdslag. 

Regeringen spillede oprindeligt ud med en pulje på 2,1 milliarder til støttepartiernes krav. Puljen har sidenhen vokset sig større, og den skulle nu være på omkring 3 milliarder kroner. 

Forhandlingerne drejer sig derfor primært om, hvordan pengene skal fordeles mellem partiernes mærkesager.  

Østergaards grænsekontrol 
I den forbindelse er der et par dominerende knaster, der skal høvles af træet, inden den endelige aftale kan vises frem for offentligheden.

"I starten gik det usædvanlig roligt, og der var en glimrende stemning mellem de fire partier. Man kunne ligefrem se, at selv Enhedslistens finanslovsudspil tog hensyn til Radikales grænser," siger han og fortsætter:

"Men den sidste uge har der været nogle af de forventede dramaer. Alle skal jo vise, at de sælger sig selv så dyrt som muligt. Det er nok heller ikke tilfældigt, at Morten Østergaard skruede op for retorikken omkring grænsekontrol lige efter det radikale hovedbestyrelsesmøde lørdag.”

Erik Holstein henviser til, at Morten Østergaards trussel om, at Radikale ikke vil stemme for en finanslov, hvor der er afsat penge til grænsekontrol. Det drejer sig om 85 millioner kroner, hvilket er et meget lille beløb i det store billede. 

Til gengæld vil regeringen udsætte sig selv for sønderlemmende kritik fra oppositionen, hvis de giver køb på grænsekontrollen, analyserer Erik Holstein. 

”Dramaet om grænsekontrol vil blive løst på en måde, så Radikale slipper for at lægge stemmer til. Til gengæld må de acceptere, at pengene findes i en anden cigarkasse, for regeringen vil under ingen omstændigheder opgive grænsekontrollen." 

Han mener, at det er De Radikale og Morten Østergaard, der har de største udeståender inden slutspurten. 

”Radikale er dem, der slår sig mest i tøjret. Men der er også et stort pres på Østergaard. I værdipolitikken presses han af overdrevne forventninger til, hvor meget Radikale kan få ændret i udlændingepolitikken. Og i den økonomiske politik presses han af erhvervslivet og de blå partier. Omvendt kan han ikke holde til at vælte en finanslov, der tilgodeser uddannelse, grøn omstilling og bedre normering i daginstitutionerne.”

Bliver sværere næste år 
På dagsordenen for de sidste forhandlingsmøder finder man også spørgsmålet om, hvilke elementet af klimadelen der skal på finansloven, og hvilke der skal gemmes til forhandlingerne om klimaloven og klimahandlingsplanen. 

Der er flere andre punkter, der endnu ikke er blevet overstreget af finanslovsforhandlerne. For eksempel kæmper Enhedslisten for et betydeligt løft af psykiatrien, og Radikale vil gøre det nemmere at tiltrække udenlandsk arbejdskraft.

Regeringen har foreslået at finde pengene ved at hæve generationsskifteskatten og ved at øge de arbejdsgiverbetalte sygedagpenge. 

De to sidstnævnte områder vil formentlig blive genstand for oppositionens kritik, når aftalen er underskrevet, lyder det fra Erik Holstein. 

"Der kommer måske også lidt kritik af udlændingepolitikken i forlængelse af Sjælsmark-diskussionen. Og så vil Venstre sikkert botanisere i, hvilke valgløfter der ikke er opfyldt endnu. Den melodi er ved at være en klassisk Venstre-schlager," siger han og fortsætter: 

"Men det er en finanslov, der er ret let at forsvare. Den generer de færreste, og der kommer velfærdsløft og grønne initiativer. Det er ikke en sparefinanslov som i Thorning-regeringens tid.”

Erik Holstein mener derfor, at regeringen og finansminister Nicolai Wammen overordnet kan være tilfredse med forløbet. 

”Det er ikke gået super hurtigt, og der er kommet lige lovlig mange problemer i slutfasen. Men som det ser ud til at lande, kan regeringen kun være tilfreds. Der er ikke givet indrømmelser, der gør virkelig ondt. Næste år bliver det sværere.”

Forhandlingerne om finansloven fortsætter i dag klokken 16 i Finansministeriets Struensee-værelse.

Det er tyve dage siden, at pressen sidst var inviteret til at komme og dække forhandlingerne.

Altinget Christiansborg kan du sammen med Erik Holstein dykke endnu længere ned i dynamikkerne, positionerne og politikkerne før de sidste omgange af årets finanslovsforhandlinger. 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Erik Holstein

Politisk kommentator, journalist, Altinget
journalist (DJH 1990)

Morten Østergaard

Klimarådgiver, cBrain, fhv. politisk leder (R), MF og minister
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 2006)

Nicolai Wammen

Finansminister, MF (S)
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 2001)

0:000:00