Julekalender med Pernille Vermund: "Det er enormt let at være mig"

Du er jo arkitekt – hvorfor skiftede du til politik?  
Jeg blev ramt af absurditeten i, at det kun var DF, der kunne tale om det åbenlyse problem i, at vi har en befolkningsgruppe i samfundet, som klarer sig rigtig dårligt. Det er jo fakta, men hvis man sagde det, var man bare en ond racist. Da migranterne efter sidste valg strømmede ind over grænserne, besluttede vi derfor at stifte Nye Borgerlige i erkendelse af, at politikerne på Christiansborg ikke var klare til at gøre, hvad der skulle til for at løse problemerne. 

Hvordan har dine fordomme om Christiansborg harmoneret med virkeligheden? 
Jeg siger altid, hvad jeg mener, og jeg er egentlig rimeligt ligeglad med, hvad andre mener om mig. For man skal kunne tåle nogle tæsk, hvis man selv stikker næsen frem. Men på Christiansborg er der rigtig meget, der handler om at skaffe vælgere. Der er, hvis jeg skal være lidt grov, også på min egen fløj en tendens til at sige: "Ja, vi ved godt, det ikke er superborgerligt, men der er så mange stemmer i det, at vi er nødt til at gå med." 

Jeg er dog positivt overrasket over, at jeg og mine partifæller fra Nye Borgerlige, som jo er ret kontante, virkelig er blevet taget godt imod på Christiansborg – på trods af at vi blev udskammet i medierne som nogen, ingen ville samarbejde med. Når jeg møder folk fra Alternativet ude på gangen, oplever jeg ikke den aversion, de har mod vores politik, mod mig som person.  

Du er partiformand og mor til tre drenge. Hvad gør du for at koble af? 
Når jeg kommer hjem, smider jeg stiletterne og hopper i joggingbukser, hættetrøje og uldsokker og smækker håret op i en hestehale. Jeg elsker at lave mad til mine børn, se Den Store Bagedyst med min yngste søn og træne med de to store. Jeg spinner minimum tre gange om ugen, for jeg har en enormt stor appetit, og jeg kan godt lide at føle mig stærk og fit.  

I og med jeg leder et parti, som ingen andre har defineret et mål for, er partiet jo vokset sammen med mig. Når jeg har sagt, hvad jeg mener, bliver det dermed automatisk partiets dna. Så det er enormt let at være mig. 

Pernille Vermund
MF (NB)

Hvad er den bedste bog, du har læst i år? 
Jeg læser rigtig mange politiske biografier og samfundsvidenskabelig litteratur, fordi der jo pludselig er mange områder, hvor jeg skal have en mening. Jeg føler derimod, jeg spilder tiden, hvis jeg læser skønlitteratur. Jeg har brug for at blive klogere hele tiden, og det føler jeg ikke, jeg bliver med det.  

Er du stadig i politik om fem år?  
Ja, det er jeg desværre – stik imod hvad jeg sagde til at begynde med. Selvom Mette Frederiksen siger, at hun vil have et nyt asylsystem, tør jeg ikke satse på, at de store problemer bliver løst med en rød regering.  

Det er dog ikke et mål for os at komme i regering, for det ville nok være en utopisk tanke. Men i og med jeg leder et parti, som ingen andre har defineret et mål for, er partiet jo vokset sammen med mig. Når jeg har sagt, hvad jeg mener, bliver det dermed automatisk partiets dna. Så det er enormt let at være mig. 
 
Hvad betyder jul for dig?  
Jul for mig er hellig. Da jeg var tegnestueleder i København, havde jeg på et tidspunkt helt vildt meget afspadsering til gode. Jeg valgte at samle det hele og tog fri en hel december og julehyggede hver dag – det var simpelthen det fedeste. 

Julen er et af de mest triste tidspunkter at være alene, og mit barndomshjem var meget åbent for anderledes, skæve eksistenser. Så vi har ad mange omgange inviteret mennesker, som er kommet i knibe, til jul.

Et år havde vi en narkoman på afvænning og hendes søn på besøg. Et andet år havde vi en ung pakistansk pige, som var flygtet fra sine forældre, boende i december. Hun var født og opvokset i Danmark, men havde pakistansk baggrund, og hendes forældre krævede, at hun fik en pakistansk kæreste. 

Hvilken konkret politisk forandring vil få dig i julestemning?  
Hvis Mattias Tesfaye og Nick Hækkerup kom og sagde: "I har sgu ret. Når en udenlandsk statsborger dømmes for kriminalitet i Danmark, skal vedkommende selvfølgelig ikke have lov til at blive. Nu har vi oprettet et fængsel i udlandet, hvor kriminelle udlændinge skal afsone uden mulighed for at komme tilbage."

Så ville jeg altså kysse dem. Det ved jeg nu ikke, om de ville bryde sig om.