Julekalender med Sikandar Siddique: "Jeg troede, at udlændinge blev gjort til et magtspil. Den fordom er blevet bekræftet"

For mange handler det langt hen ad vejen om at vinde og bevare magten. Løsningerne er ikke nødvendigvis forskningsbaserede eller de mest effektive, men dem, der gør, at man bevarer magten.
Sikandar Siddique (ALT)
Medlem af Folketinget
Hvorfor gik du ind i politik?
Jeg gik ind i politik, fordi jeg følte, at der var en elite, der dæmoniserede socialt udsatte og etniske minoriteter. Det ville jeg ikke være med til. Der var et behov for, at nogen sagde fra og repræsenterede den del af Danmark.
Var det en konkret begivenhed, der startede det?
Jeg er 33 år gammel, så i slut-90'erne var jeg ved at blive voksen. På det her tidspunkt tager Danmark en drejning: Pia Kjærsgaard går fra at være ekstrem til at være mainstream, og vi går fra en regering, der siger, at DF ikke er stuerene, til en regering, der tager dem ind i varmen. Den periode gjorde stort indtryk på mig. Det politiske klima og den offentlige debat var giftig. Der var, og er, et mindretal, der ikke bliver hørt, og de skal repræsenteres.
Kan du huske første gang, at du havde en holdning til noget?
Jeg tilhører en generation, der voksede op i et humanistisk og empatisk Danmark, der pludselig ændrede sig. Fra 2001 sker der noget drastisk med Danmarks syn på minoriteter, det religiøse mindretal og udlændingepolitikken. Vores dna ændrer sig fra den ene dag til den anden. Der kommer særregler og 24-års-reglen. Man begynder dæmoniseringen af de socialt udfordrede områder kaldet "ghettoer".
Altinget Privat
Tror du også på politik?
0 kr. første måned
Fortsætter til 129 kr./måned
Abonnementet fortsætter til normalpris, 129 kr./md. efter en måned. Mindstepris: 0 kr. Opsig når du vil til udgangen af indeværende abonnementsperiode. Tilbuddet gælder kun, hvis du ikke har abonneret på Altinget Privat de seneste seks mdr.










































