Det siger partierne til forsvarsaftale: EU og Nato splitter blokkene internt

Her er aftalens fem elementer

1. En styrkelse af Forsvaret til håndtering af Ruslandskrisen

   Der vil afsættes en generel reserve på 3,5 milliarder kroner årligt i 2022 og 2023. Det skal gå til "aktuelle økonomiske ubalancer i Forsvaret, forhøjet beredskab, afledte indsatser, styrket diplomati, og en humanitær indsats".

2. Nato-mål skal indfries
   
   Inden udgangen af 2033 Danmarks udgifter til forsvar og sikkerhed "varigt" udgøre to procent af bruttonationalproduktet inden udgangen af 2033.
   
   Den aftale på et Nato-topmøde i Wales i 2014, som målet om de to procent stammer fra, rummer også et mål om, at en given andel af forsvarsbudgettet skal gå til investeringer i nyt materiel. Aftalepartierne er enige om, at begge mål skal opfyldes.

3. Afskaffelse af forsvarsforbeholdet
   
   Onsdag 1. juni 2022 afholdes en folkeafstemning om at afskaffe forsvarsforbeholdet. Det betyder blandt andet, at Danmark ikke deltager i militære EU-missioner og i udvikling og anskaffelse af militær kapacitet i EU-regi. Aftalepartierne anbefaler et ja til at afskaffe forbeholdet.

4. Uafhængighed af russisk gas
   
   Der skal iværksættes initiativer, der yderligere udfaser gas, så Danmark bliver uafhængig af russisk gas. Derudover skal der i 2022 undersøges, hvad mulighederne er for blandt andet midlertidigt at øge gasindvinding i Nordsøen og øge anvendelse af biogas. Konkrete tiltag skal hurtigst muligt drøftes med afsæt i et kommende energi- og forsyningsudspil. 

5. Finansiering
   
   Danmark skal i en periode køre med underskud på den strukturelle saldo for at kunne øge forsvarsudgifterne til to procent af bruttonationalproduktet. Aftalepartierne er enige om at revidere budgetloven med henblik på at øge grænsen for det strukturelle underskud i budgetloven til en procent af bruttonationalproduktet.