Det siger partierne til forsvarsaftale: EU og Nato splitter blokkene internt
En ny, stor forsvarsaftale splitter blå blok, for mens Venstre og Konservative står bag, vil hverken DF eller Nye Borgerlige sige farvel til Danmarks forsvarsforbehold. Også i rød blok er der uenighed.
Maja Hagedorn
RedaktionschefBlandt de blå partier i Folketinget er der uenighed om en ny forsvars- og sikkerhedspolitisk aftale.
Et bredt flertal af Folketingets partier har nemlig indgået en aftale, der blandt andet sætter EU-forsvarsforbeholdet til afstemning og løfter Forsvaret med milliarder af kroner på både kort og lang sigt.
Det er foruden regeringen partierne Venstre, SF, Radikale Venstre og Konservative, der står bag aftalen, som ser altså ud til at splitte blå blok i to.
Det nationale kompromis, som den kaldes, er nemlig en såkaldt principaftale. Det betyder, at andre af Folketingets partier har mulighed for at tiltræde.
Men hverken Dansk Folkeparti eller Nye Borgerlige er interesserede i at skrotte EU-forbeholdet.
"Det er ikke en vej at gå for os," skriver DF-formand Morten Messerschmidt (DF).
Danmarks frihed rimer på NATO - ikke på EU! Tværtimod vil mange i EU bruge fælles forsvar til at distancere sig fra USA. Det er ikke en vej at gå for os..! #dkpol
— Morten Messerschmidt (@MrMesserschmidt) March 6, 2022
Pernille Vermund (NB), formand for Nye Borgerlige, er dog ligesom Dansk Folkeparti klar til at øge forsvarsbudgettet.
Ja tak til at øge forsvarsbudgettet til 2 % af BNP 👍🏻 Nej tak til at afskaffe forsvarsforbeholdet og afgive mere suverænitet til EU 👎🏻 #dkpol
— Pernille Vermund (@PernilleVermund) March 6, 2022
Regeringens støtteparti Enhedslisten vil hverken af med forsvarsforbeholdet eller opruste militært. Men det er et "kæmpe ja" til at udfase russisk gas, skriver forsvarsordfører Eva Flyvholm (EL) på Twitter.
Usikre tider kræver de rigtige svar. Derfor siger @Enhedslisten: Nej til massiv og farlig militæroprustning. Bevar forsvarsforbeholdet. Kæmpe ja til uafhængighed af russisk gas. Og lad os få et fuldt stop for Putins gas nu, for at hjælpe Ukraine! #dkpol
— Eva Flyvholm (@EvaFlyvholm) March 6, 2022
Hos Kristendemokraterne er der fuld opbakning, skriver Jens Rohde (KD) på Twitter.
Jeg har i eftermiddag meddelt @statsministeren, at KD tilslutter sig det nationale kompromis om dansk forsvar og folkeafstemningen, som bør give et bragende ja dek 1. Juni. #dkpol #dkmedier @tv2nyhederne @tv2newsdk
— Jens Rohde (@rohde_jens) March 6, 2022
Her er aftalens fem elementer
- En styrkelse af Forsvaret til håndtering af Ruslandskrisen
Der vil afsættes en generel reserve på 3,5 milliarder kroner årligt i 2022 og 2023. Det skal gå til "aktuelle økonomiske ubalancer i Forsvaret, forhøjet beredskab, afledte indsatser, styrket diplomati, og en humanitær indsats".
-
Nato-mål skal indfries
Inden udgangen af 2033 Danmarks udgifter til forsvar og sikkerhed "varigt" udgøre to procent af bruttonationalproduktet inden udgangen af 2033.
Den aftale på et Nato-topmøde i Wales i 2014, som målet om de to procent stammer fra, rummer også et mål om, at en given andel af forsvarsbudgettet skal gå til investeringer i nyt materiel. Aftalepartierne er enige om, at begge mål skal opfyldes. -
Afskaffelse af forsvarsforbeholdet
Onsdag 1. juni 2022 afholdes en folkeafstemning om at afskaffe forsvarsforbeholdet. Det betyder blandt andet, at Danmark ikke deltager i militære EU-missioner og i udvikling og anskaffelse af militær kapacitet i EU-regi. Aftalepartierne anbefaler et ja til at afskaffe forbeholdet. -
Uafhængighed af russisk gas
Der skal iværksættes initiativer, der yderligere udfaser gas, så Danmark bliver uafhængig af russisk gas. Derudover skal der i 2022 undersøges, hvad mulighederne er for blandt andet midlertidigt at øge gasindvinding i Nordsøen og øge anvendelse af biogas. Konkrete tiltag skal hurtigst muligt drøftes med afsæt i et kommende energi- og forsyningsudspil. -
Finansiering
Danmark skal i en periode køre med underskud på den strukturelle saldo for at kunne øge forsvarsudgifterne til to procent af bruttonationalproduktet. Aftalepartierne er enige om at revidere budgetloven med henblik på at øge grænsen for det strukturelle underskud i budgetloven til en procent af bruttonationalproduktet.
'%3e%3cpath%20d='M174.5%205.49985C138.877%20-19.5379%20106.875%2013.5814%2091.8511%2029.6115C65.0748%2058.1778%2099.1498%2080.3465%20117.152%2037.3094C135.153%20-5.72759%2022.8866%200.0578454%2015.1662%2097.217'%20stroke='%23EA1718'%20stroke-width='3'%20stroke-linecap='round'%20stroke-linejoin='round'/%3e%3cpath%20d='M3.65346%2080.8587L15.109%2097.3301L29.6131%2086.6665'%20stroke='%23EA1718'%20stroke-width='3'%20stroke-linecap='round'%20stroke-linejoin='round'/%3e%3c/g%3e%3cdefs%3e%3cclipPath%20id='clip0_627_569'%3e%3crect%20width='163.796'%20height='107.816'%20fill='white'%20transform='matrix(-0.999973%20-0.00733143%20-0.00733143%200.999973%20164.582%201.24609)'/%3e%3c/clipPath%3e%3c/defs%3e%3c/svg%3e)
Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
Morten Messerschmidt
Pernille Vermund
Klima
