Københavnernes grønne varme kommer fra udlandet: 99 procent af Amagerværkets biomasse importeres

Når Københavns Kommune brænder biomasse af for at skabe strøm til storbyens boliger og butikker, stammer stort set al brændslen fra udlandet. 

Det viser et nyt svar fra Københavns Kommunes Teknik- og Miljøforvaltning. 

Her fremgår det, at 99 procent af den biomasse, som hovedstadens forsyningsselskab HOFOR brugte i 2020 var hentet fra lande som Estland, Brasilien, Norge, Spanien og Tyskland. 

Vi har fået opbygget et varmesystem, hvor vi er nødt til at importere en masse biomasse til afbrænding. Det er ikke bæredygtigt og bør ihvertfald ikke kopieres ude i verden.

Christian Ibsen, direktør, Tænketanken Concito

Dermed var det altså kun et procent af det afbrændte træ, der sidste år stammede fra Danmark.

Det møder kritik fra Troels Christian Jakobsen, medlem af Borgerrepræsentationen for Alternativet, der har stillet spørgsmålet til kommunens forvaltning. 

"Det er svært at gennemskue, hvilke forhold biomassen er produceret under, når vi henter det fra udlandet. Jeg skal ikke udelukke, at det kan gøres bæredygtigt, men det er enormt svært for kommunen at kontrollere en produktion i Brasilien eller Portugal for den sags skyld," siger Troels Christian Jakobsen.

Et flertal i Borgerrepræsentationen vedtog i efteråret et forslag om at fremskynde afviklingen af brug af træbiomasse i det københavnske fjernevarmesystem. Og nu analyserer embedsværket så på, hvad der konkret er af muligheder for en udfasning.

Vil gøre op med biomasse

Afbrænding af biomasse som træpiller, halm og flis for at få energi og varme er blevet mere og mere omdiskuteret.

Ifølge FN's regnskabsregler er afbrænding af biomasse CO2-neutralt, men det har eksperter betvivlet. Oveni er biologer skeptiske, fordi det kan gå ud over biodiversiteten i de berørte skove og plantager.

Klimaminister Dan Jørgensen (S) har også i Altinget erkendt problemerne med afbrænding af biomasse og erklæret, at det kun skal "være en overgangsløsning".

"De importerede mængder, vi ser lige nu, er alt for store til, at man kan kalde det bæredygtigt," siger Annika Lund Gade, rådgiver i Rådet for Grøn Omstilling og fortsætter:

 ”Et bæredygtigt niveau svarer nogenlunde til, hvad Danmark selv kan producere. Derfor burde der egentlig ikke foregå import, og på længere sigt skal den indenlandske træbiomasse i stigende grad bruges til formål med højere værdi end afbrænding.” 

Vi vil meget gerne nedbringe andelen af importeret biomasse og regner også kraftigt med at gøre det indenfor få år. Men vi har ikke konkrete mål for, hvor langt vi skal ned og hvornår.

Charlotte Søndergren, planlægningschef, Hofor

Direktør i klimatænketanken Concito, Christian Ibsen, fortæller, at det grundlæggende har været for at få kul ud af energiforsyningen, at Danmark har satset så meget på biomasse. 

Det er bare sket i så stor stil, at det ikke kan kaldes bæredygtigt. 

"Vi har fået opbygget et varmesystem, hvor vi er nødt til at importere en masse biomasse til afbrænding. Det er ikke bæredygtigt og bør ihvertfald ikke kopieres ude i verden," siger Christian Ibsen. 

Ifølge Concito bør opgaven være at halvere den danske afbrænding af biomasse inden 2030. I stedet skal varmeforsyningen elektrificeres i kombination med for eksempel geotermi.

HOFOR: Importeret biomasse ikke nødvendigvis et problem 

Hos energiselskabet HOFOR bekræfter Charlotte Søndergren, planlægningschef for fjernvarme, bygas, kraftvarme, at selskabet sidste år hentede 99 procent af biomassen i udlandet.

"Vi vil meget gerne bruge mere indenlandsk biomasse. Men det handler om, at det vi ikke kan opdrive den biomasse, vi har brug for indenfor Danmarks grænser. Der bliver ganske enkelt ikke produceret nok, siger Charlotte Søndergren.

Har I et konkret mål for, hvor meget biomasse, der skal hentes i Danmark, og hvor hurtigt, det skal ske?

”Nej. Vi vil meget gerne bruge mere indenlandsk biomasse. Men vi har ikke konkrete mål for, hvor meget vi skal bruge, og hvornår,” siger planlægningschefen.

Hvorfor ikke?

”Fordi det afhænger af markedet. Det giver ikke mening at sætte sådan et mål, hvis vi kan se, at det vil være umuligt at opdrive den nødvendige mængde dansk biomasse,” forklarer hun.

Charlotte Søndergren understreger, at HOFOR ikke nødvendigvis ser det som et problem, at biomassen bliver hentet i udlandet.

”Vi sætter de samme krav om bæredygtighed til den biomasse, vi henter i udlandet, som vi gør til det, vi henter i Danmark. Det er de samme certificeringer, producenterne skal leve op til,” siger Charlotte Søndergrøn.

"Ved importeret biomasse har vi dog flere check på bæredygtigheden," tilføjer planlægningschefen. 

Man kan læse I jeres årsrapport, at HOFOR importerer biomasse fra blandt andet Portugal, Spanien og Brasilien. Hvordan kan biomassen være CO2-neutral, hvis man fragter den fra Brasilien til Danmark?

”Her er det vigtigt at huske på, at biomasse giver en enorm CO2-besparelse i forhold til afbrænding af kul. Men det er rigtigt, at den udledning, som biomasse giver, i høj grad skyldes transport, og det arbejder vi hele tiden på at nedbringe,” siger Charlotte Søndergren.

”Amagerværket har den store fordel, at vi kan fragte en betydelig del af biomassen med skib, som udleder markant mindre CO2 end for eksempel lastbiler. Men vi arbejder også på at efterspørge skibsfart, der er mere CO2-effektiv, understreger Charlotte Søndergren.

Godt at andre lande ikke kopierer Danmark

Hvordan ser du på kritikken fra Concito og Rådet for grøn omstilling, der peger på, at Danmark importerer biomasse i en alt for grad til, at det kan kaldes bæredygtigt?

”Ærligt talt, så synes jeg, at kritikken hviler på en fejlagtig præmis. Biomasse er en af hovedårsagerne til, at Danmark har været i stand til sende de kulfyrede kraftværker på pension, siger Charlotte Søndergren.

”Frygten skulle så være, at andre lande kopierer den danske succes, og at vi derved fælder skove i et alt for højt tempo til, at det er bæredygtigt. Men der er ingen tegn på, at udlandet vil gå i samme retning som os, fordi de simpelthen ikke har den samme energi-infrastruktur, som vi har,” tilføjer Charlotte Søndergren.

En række politikere, herunder klimaminister Dan Jørgensen, omtaler biomasse som en overgangsordning, indtil mere bæredygtige varmekilder står klar. Hvordan ser I på det?

”Det er ingen tvivl om, at biomasse vil blive suppleret erstattet af nye løsninger som geotermi og varmepumper. Men vores beregninger viser, at det er urealistisk, at det sker inden 2030. I det tidsrum vil biomasse fortsætte med at være det bedste og mest bæredygtige alternativ," siger Charlotte Søndergren.