Jeg er redaktør for Altinget: kommunal og har tidligere skrevet om såvel fødevarepolitik, transportpolitik og retspolitik. Jeg kom til Altinget i 2013 fra Avisen Kommunen. Jeg er uddannet journalist fra Syddansk universitet (2009) og læste inden da en bachelor i statskundskab ved Aarhus Universitet.
Kommunalvalgets store drama handler mere om Mette Frederiksen end lokalpolitik
Trods overraskende borgmestersejre, tunge nederlag og spidsfindige konstitueringsaftaler, så blev de 98 kommunale valg i det store hele en udramatisk affære. Men som landspolitisk begivenhed sender de lokale stemmer rystelser gennem Christiansborg.
Kim Rosenkilde
RedaktørSnart er de sidste borgmesterposter på plads, og så vil kommunalvalget være et så godt som overstået kapitel på landets rådhuse.
Først skal de nye konstitueringsaftaler naturligvis lige besegles på et møde i kommunalbestyrelser og byråd. Men så er det ellers bare at gøre klar til at trække i arbejdstøjet for de lidt over 2.400 lokale politikere, der skal lede landets 98 kommuner de kommende fire år.
De har nok af opgaver ventende foran sig.
Det stigende antal ældre kræver store forandringer af det lokale sundhedsvæsen, der skal leveres på grøn omstilling og klimatilpasning, spændinger på handicapområdet skal håndteres, der skal skabes vækst og lokal udvikling, og så skal der holdes styr på økonomien.
Hertil kommer de mangeartede mere lokale dagsordener og udfordringer, som trænger sig på.
Kommunal
EU
I partierne vil man nu begynde at analysere og evaluere på, hvad der gik godt eller mindre godt, og hvad der er gået helt galt ved kommunalvalget. Både lokalt og nationalt.
Alt den stund at der i er tale om 98 forskellige valg med hver deres felt af kandidater og særlige lokale forhold, så vil der kunne drages mange og forskelligartede konklusioner på baggrund af tirsdagens stemmeafgivelse.
Det vil der også alt efter, om man ser valget som enkeltstående lokale magtkampe eller som et led i en større landspolitisk styrkeprøve.
