Krav om valg og hård kritik af Mette Frederiksen og Mogens Jensen: Læs Folketingets bemærkninger til minksagen

Statsministeren ledede KU-mødet, og det var statsministeren, der besluttede, at mødet skulle gennemføres, selv om mødedeltagerne ikke have læst alle sagens bilag, og det var statsministeren, der besluttede, at der ikke skulle gives en læsepause eller ske en udsættelse af mødet.

Statsministeren foreslog ikke på KU-mødet at sende sagen tilbage til ressortministeriet.

Statsministeren spurgte på mødet i regeringens koordinationsudvalg den 3. november 2020 til, om det var nødvendigt at slå alle mink ned, men ikke til om der var hjemmel hertil.

Efter flertallets opfattelse var den forcerede proces, hvorunder beslutningen blev truffet og pressemødet planlagt, medvirkende årsag til de begåede fejl, der bestod i, at udmeldingerne på pressemødet den 4. november 2020 var groft vildledende, og at der var tale om en klart ulovlig instruks til i første række Fødevarestyrelsen og Rigspolitiet. Statsministeren har efter flertallets opfattelse det overordnede politiske ansvar herfor.

Statsministeren har i forløbet optrådt meget kritisabelt, og flertallet udtrykker en alvorlig kritik af statsministeren.

Flertallet finder, at statsministeren har ansvaret for processen på koordinationsudvalgsmødet den 3. november 2020, at centraliseringen af magten og beslutningsprocesserne omkring statsministeren bidrog til en meget kritisabel håndtering, hvor afgørende hensyn til retssikkerhed ikke blev taget, og at statsministeren på trods af, at hun ikke kendte til den manglende hjemmel, har det politiske ansvar herfor.

Flertallet har på baggrund af det ovenfor anførte nøje overvejet, om der bør rejses tiltale ved Rigsretten mod statsministeren. 

Flertallet har på baggrund af det ovenfor anførte nøje overvejet, om der bør rejses tiltale ved Rigsretten mod statsministeren. Flertallet har imidlertid ikke fundet anledning hertil.

Socialdemokratiet, SF, Radikale Venstre og Enhedslisten

Flertallet har imidlertid ikke fundet anledning hertil.

Flertallet lægger i den forbindelse vægt på, at det må lægges til grund, at statsministeren ikke var bekendt med de forhold, der gjorde hendes udmeldinger på pressemødet groft vildledende, og at statsministeren således ikke havde forsæt til at vildlede. Minkkommissionen har således ikke lagt til grund, at statsministeren blev advaret om, at der manglede hjemmel og dermed heller ikke om, at udmeldingerne på pressemødet på den baggrund ville være vildledende.

Det forhold, at kommissionen på en række punkter finder, at forløbet kunne have været tilrettelagt anderledes, giver endvidere efter flertallets opfattelse ikke i sig selv grundlag for overvejelser om at rejse tiltale ved Rigsretten.

Flertallet udtaler vedrørende forhenværende miljø- og fødevareminister Mogens Jensen:

For så̊ vidt angår daværende miljø- og fødevareminister Mogens Jensen konstaterer flertallet, at kommissionen i for- hold til pressemødet den 4. november 2020 finder, at Mogens Jensens udmeldinger på pressemødet objektivt set var groft vildledende, men at Mogens Jensen subjektivt ikke den 4. november 2020 havde viden herom eller hensigt hertil.

For så̊ vidt angår Fødevarestyrelsens brev til minkavlerne den 6. november 2020 konstaterer flertallet, at kommissionen finder, at daværende miljø- og fødevareminister Mogens Jensen den 5. november 2020 blev orienteret om, at der ikke var hjemmel til at aflive alle mink, og at Mogens Jensen dermed den 5. november 2020 fik en viden, som gjorde, at han måtte indse, at hans – og også statsministerens – udmeldinger på pressemødet den 4. november 2020 var groft vildledende. Kommissionen lægger til grund, at daværende miljø- og fødevareminister Mogens Jensen ikke godkendte Fødevarestyrelsens brev af 6. november 2020, inden det blev sendt ud til minkavlerne, men at han modtog brevet den 7. november 2020, hvor han orienterede sig i det, og at han ikke tog skridt til korrektion.

I forhold til pressemødet den 7. november 2020 noterer flertallet sig, at kommissionen lægger til grund, at daværende miljø- og fødevareminister Mogens Jensen ikke på pressemødet den 7. november 2020 tog skridt til korrektion, men i stedet bakkede op om den igangværende aflivningsindsats. Desuden noterer flertallet sig, at kommissionen finder, at daværende miljø- og fødevareminister Mogens Jensen i hvert fald under samrådet den 11. november 2020 afgav urigtige oplysninger til Folketinget, idet Mogens Jensen som nævnt efter kommissionens vurdering den 5. november 2020, som var en torsdag, var blevet orienteret om, at der ikke var hjemmel til at aflive alle mink. Endelig noterer flertallet sig, at kommissionen finder, at daværende miljø- og fødevareminister Mogens Jensen med pressecitatet den 8. november 2020 lod et svar til pressen passere med en urigtig oplysning om, at regeringen havde vurderet ikke at kunne afvente ny lovgivning.

Flertallet finder daværende miljø- og fødevareminister Mogens Jensens håndtering af forløbet omkring aflivning af mink særdeles kritisabel.

Socialdemokratiet, SF, Radikale Venstre og Enhedslisten

Flertallet konstaterer, at kommissionen peger på, at der var tale om en forceret proces, og at der er situationer, hvor der kunne have været handlet anderledes.

Flertallet finder det samlede forløb omkring aflivningen af alle mink i Danmark særdeles kritisabelt.

Flertallet finder daværende miljø- og fødevareminister Mogens Jensens håndtering af forløbet omkring aflivning af mink særdeles kritisabel. Flertallet finder det meget alvorligt, at daværende miljø- og fødevareminister Mogens Jensen ifølge kommissionens konklusioner ikke tog skridt til korrektion af Fødevarestyrelsens brev af 6. november 2020, inden det blev sendt ud til minkavlerne, ikke på pressemødet den 7. november 2020 tog skridt til korrektion, men i stedet bakkede op om den igangværende aflivningsindsats, i hvert fald under samrådet den 11. november 2020 afgav urigtige oplysninger til Folketinget, idet han efter kommissionens vurdering den 5. november 2020, som var en torsdag, var blevet orienteret om, at der ikke var hjemmel til at aflive alle mink, og med pressecitatet den 8. november 2020 lod et svar til pressen passere med en urigtig oplysning om, at regeringen havde vurderet ikke at kunne afvente ny lovgivning.

Flertallet finder på den baggrund, at daværende miljø- og fødevareminister Mogens Jensen har handlet særdeles kritisabelt.

Et mindretal i flertallet (SF og Enhedslisten) i udvalget ser minksagen som et væsentligt bidrag til en øget tillidskrise mellem politikerne og befolkningen.

Sagen har, på linje med andre tidligere eksempler på lukket forvaltning, et lukket politisk system og manglende gennemsigtighed i både politiske processer og pengene og magten bag partierne bidraget i en tillidskrise mellem befolkningen og politikerne. Det fører til polarisering i befolkningen og mistillid til systemet, og risikerer at bidrage til en reel undergravning af demokratiet, hvor færre deltager.

Derfor ønsker mindretallet politiske reformer, som skal skabe mere åbenhed og gennemsigtighed og begynde at genopbygge tilliden mellem befolkningen og det politiske system.

Skiftende flertal har begrænset mediernes – og dermed offentlighedens – mulighed for at kigge magten efter i kortene. Det fører til fejl, en farlig lukkethedskultur på Christiansborg og en tillidskrise mellem befolkningen og det politiske system. Tilliden lider også alvorlige knæk, når et højreorienteret flertal eksempelvis lukker Irakkommissionen, som er sat til at undersøge dem selv, så̊ snart de genvinder magten, eller ikke tager behørige skridt overfor ministre, der bevidst bryder loven, ligesom ugennemsigtige pengestrømme og særinteresser bidrager til myter og mistro til interessevaretagelsen. 

Skiftende flertal har begrænset mediernes – og dermed offentlighedens – mulighed for at kigge magten efter i kortene. Det fører til fejl, en farlig lukkethedskultur på Christiansborg og en tillidskrise mellem befolkningen og det politiske system.

SF og Enhedslisten

Minksagen er endnu et eksempel på den slags sager, som bidrager til mistillid. Derfor mener mindretallet, at vi skal tage politiske skridt for at sikre, at den form for lukkethedskultur ikke får lov til at fæste rod og føre til flere nye skandaler i fremtiden.

Det eneste troværdige svar er politiske reformer, som reelt og konkret sikrer mere kontrol med magtudøvelsen og mere gennemsigtighed og åbenheds for både befolkningen og medierne i de politiske processer. Med andre ord: Mere demokrati. Uanset hvor upraktisk skiftende regeringer kan synes, det er, så̊ er reel åbenhed den eneste måde at holde fast i den høje tillid, som har kendetegnet vores demokrati og som længe har været i krise.

Den kan kun løses ved konkret, politisk handling.

Derfor ønsker mindretallet en ny, stor åbenhedsreform, som tager modige, politiske skridt for at genopbygge tilliden i samfundet til det politiske system. En sådan åbenhedsreform skal blandt andet rulle alle forringelserne af offentlighedsloven tilbage, så der er reel adgang for offentligheden til at kontrollere, hvordan magten anvendes og opdage det, når magten misbruges. Sikre mulighed for at parlamentariske undersøgelser kan iværksættes af et mindretal. Reformen bør desuden sikre offentligt ansattes ytringsfrihed ved at lovfæste deres ytringsfrihed og samtidig indføre omvendt bevisbyrde i sager, hvor offentligt ansatte afskediges eller forflyttes eller udsættes for andre lignende sanktioner fra arbejdsgivers side, efter at de har benyttet deres grundlovssikrede ret til at ytre sig. 

Derfor ønsker mindretallet en ny, stor åbenhedsreform, som tager modige, politiske skridt for at genopbygge tilliden i samfundet til det politiske system. En sådan åbenhedsreform skal blandt andet rulle alle forringelserne af offentlighedsloven tilbage.

SF og Enhedslisten

Desuden bør der tages skridt til at sikre, at Folketinget har mere konkret kontrol med Statsministeriets arbejde ved at nedsætte et stående udvalg tilknyttet Statsministeriet og pålægge ministre og regering rådførings- og informationspligt overfor Folketinget i krisesituationer. Slutteligt bør der skabes mere gennemsigtighed og kontrol med partistøtte og påvirkningsmuligheder af det politiske system, så det er langt mere gennemskueligt, hvem der har indflydelse på det politiske system.

Mindretallet finder det vigtigt, at der reageres sagligt i sager om de demokratiske processer. Minksagen bør have konsekvenser som ikke kun kritiserer det konkrete forløb, men også retter op på den stigende mistillid ved at lave reel- le politiske reformer, som gør det nemmere at kontrollere både den siddende og fremtidige regeringers forvaltninger af magten. Det er afgørende for selve demokratiet og tilliden hertil.

I tillæg til flertallets udtalelse mener et andet mindretal i flertallet (Radikale Venstre), at Minkkommissionens beretning udstiller nogle grundlæggende problemer i statsminister Mette Frederiksens regeringsførelse.

Kommissionen konstaterer, at det har været statsminister Mette Frederiksens ønske, at Statsministeriet skulle styrkes efter statsministerens tiltræden. Statsminister Mette Frederiksen ønskede således en større kapacitet i Statsministeriet til at understøtte hendes rolle og ledelse af regeringsarbejdet, ligesom Statsministeriet i større omfang skulle koordinere og planlægge store og vigtige politiske sager.

Mindretallet konstaterer herefter, at det i Minkkommissionens beretning bekræftes, at både statsministeren og Statsministeriet har haft særdeles styrende rolle i forløbet vedrørende beslutningen om aflivning af mink, hvilket har en væsentlig betydning for vurderingen af statsministerens ansvar i sagen. 

Vi har en klar forventning om, at statsministeren vil tage sit ansvar og politiske lederskab alvorligt og sørger for, at der snarest efter sommer udskrives folketingsvalg, så det igen bliver muligt at fokusere på at løse de udfordringer, som Danmark står over for.

Radikale Venstre

Det er mindretallets vurdering, at der med Minkkommissions beretning tegner sig et tydeligt billede af, at Danmark de seneste år er blevet regeret på en uhensigtsmæssig måde. Magten har lukket sig om sig selv og er blevet centraliseret på for få personer. Der er således behov for, at vi radikalt ændrer måden vores demokrati fungerer på, og magten bliver forvaltet på. Der er herunder både behov for en gennemgribende revision af offentlighedsloven og et gennemgribende eftersyn af vores demokrati.

Inden dette kan ske, har mindretallet dog behov for ny luft. Vi har en klar forventning om, at statsministeren vil tage sit ansvar og politiske lederskab alvorligt og sørger for, at der snarest efter sommer udskrives folketingsvalg, så det igen bliver muligt at fokusere på at løse de udfordringer, som Danmark står over for. Såfremt statsministeren ikke har udskrevet folketingsvalg inden Folketingets åbning den 4. oktober 2022 vil RV møde regeringen med et mistillidsvotum.

Et mindretal i udvalget (Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal Alliance og Frie Grønne) finder, at landets statsminister bør tage et politisk ansvar og drage konsekvensen af den største politiske og forvaltningsmæssige skandale i nyere tid ved at trække sig og udskrive valg til Folketinget.

Minkkommissionens beretning udgør en markant kritik af statsministerens måde at forvalte regeringsmagten på. Mindretallet konstaterer, at statsminister Mette Frederiksens måde at udøve regeringsledelse på, har ført til den største politiske og forvaltningsmæssige skandale i nyere tid.

Mindretallet konstaterer, at Minkkommissionen har afleveret en omfattende kommissionsundersøgelse med alvorlig og hård kritik af Statsministeriet, Finansministeriet, Justitsministeriet, Fødevareministeriet og Rigspolitiet.

Mindretallet bemærker, at den hårde og alvorlige kritik af statsministeren og regeringen i Minkkommissionens beretning sker på trods af, at kommissionen har anlagt et forsigtighedsprincip i deres kommissionsberetning.

Mindretallet bemærker endvidere, at kommissionen gør gældende, at de i deres beretning har taget højde for, at der var en hastende situation i november 2020 på grund af corona, ligesom kommissionen i beretningen slår fast, at der var tid til, at statsministeren og de øvrige ministre kunne have læst deres papirer og efter behov udsætte sagen eller behandle sagen ad flere omgange. Mindretallet konstaterer, at kommissionen slår fast, at lige præcis i kriser er det ministres og embedsmænds fremmeste opgave at sørge for, at der er lovhjemmel til de igangsatte handlinger.

Mindretallet konstaterer, at kommissionen slår fast, at der ikke var hjemmel til at kræve alle mink aflivet, ligesom der også manglende hjemmel til at udlove og udbetale tempobonus.

Statsministeren gav således en klart ulovlig instruks om at aflive alle mink i Danmark. Herved er et helt erhverv ulovligt blevet lukket, adskillige familier har mistet deres livsværk, og skatteborgerne har fået en regning på 19 milliarder kroner.

Mindretallet konstaterer, at kommissionen endvidere konkluderer, at statsministeren groft vildledte både Folketinget og befolkningen, henset til den meget vidtgående og intensive karakter af beslutningen såvel som de økonomiske og samfundsmæssige implikationer.

Mindretallet konstaterer, at kommissionen i sin beretning ydermere slår fast, at miljø- og fødevareministeren har givet urigtige oplysninger til Folketinget, hvormed regeringen således også har løjet overfor Folketinget. 

Mindretallet finder, at det eneste rigtige er, at Folketinget får lavet en uvildig advokatvurdering af kommissionsberetningen.

Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal Alliance og Frie Grønne

Kommissionen konkluderer endvidere, at Mette Frederiksen og Statsministeriet indtog en styrende rolle i en forceret proces. Ligesom det efter kommissionens opfattelse er klart, at det pres hvorunder KU-mødet blev forberedt og gennem- ført, øgede risikoen for fejl på en uhensigtsmæssig måde.

Mindretallet konstaterer, at kommissionen slår fast, at statsministeriet burde have rejst spørgsmålet om hjemmel.

Mindretallet konstaterer, at kommissionen finder, at Statsministeriet har handlet meget kritisabelt i forløbet, som førte til den grove vildledning og den klart ulovlige instruks.

Mindretallet konstaterer endvidere, at miljø- og fødevareminister Mogens Jensen ifølge kommissionen var orienteret om, at der ikke var hjemmel til at aflive alle mink. Mindretallet bemærker endvidere, at Mogens Jensen ifølge kommissionen havde fået en viden, som gjorde, at han måtte indse, at hans - og statsministerens - udmeldinger på pressemødet den 4. november 2020 havde været groft vildledende.

Mindretallet konstaterer, at Minkkommissionen har foretaget retlige vurderinger af embedsmænd. Og at kommissionen finder, at en lang række af højtstående embedsmænd - herunder departementschefen i Statsministeriet, Justitsministeriet, Miljø- og Fødevareministeriet samt Rigspolitichefen - hver især har ”begået tjenesteforseelser af en sådan grovhed, at der foreligger grundlag for, at det offentlige søger dem draget til ansvar”.

Mindretallet bemærker, at kommissionen i henhold til lov om undersøgelseskommissioner og granskningskommissioner til gengæld ikke må foretage retlige vurderinger til belysning af spørgsmålet om ministres ansvar.

Mindretallet konstaterer på den baggrund, at kommissionen således ikke har foretaget en vurdering af, om der blandt andet foreligger grov uagtsomhed blandt de kritiserede ministre, herunder statsminister Mette Frederiksen og miljø- og fødevareminister Mogens Jensen.

Mindretallet finder, at det eneste rigtige er, at Folketinget får lavet en uvildig advokatvurdering af kommissionsberetningen.

Beretningen fortjener at blive behandlet med seriøsitet, således at der kan foretages retlige vurderinger til belysning af spørgsmålet om ministres ansvar henset til den hårde og meget alvorlige kritik, som kommissionen har rejst af statsministeren og ministre. I respekt for retsstaten og folke- styret.

Mindretallet konstaterer med beklagelse, at der ikke i det nuværende Folketing er flertal for en uvildig advokatvurdering af dommerberetningen. Mindretallet vil tage initiativ til, at Folketinget får lavet en uvildig advokatvurdering af kommissionsberetningen ved blåt flertal efter næste folketingsvalg. 

Mindretallet konstaterer med beklagelse, at der ikke i det nuværende Folketing er flertal for en uvildig advokatvurdering af dommerberetningen. Mindretallet vil tage initiativ til, at Folketinget får lavet en uvildig advokatvurdering af kommissionsberetningen ved blåt flertal efter næste folketingsvalg.  

Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal Alliance og Frie Grønne

Et mindretal i mindretallet (Dansk Folkeparti) bemærker, at Kommissionen finder, at statsministeren besluttede en forceret proces i forhold til aflivningen af alle mink i Danmark, at den forcerede proces, der blev besluttet og fastholdt af statsministeren, jævnfør siderne 637-638, med stor sandsynlighed indeholder de fornødne forudsætninger for i det mindste at etablere eventualitetsforsæt til realisering af ministeransvarlighedslovens paragraf 5.

Kommissionen må imidlertid ikke foretage retlige vurderinger af ministre, men finder dog grundlag for en anbefaling af at drage blandt andet Statsministeriets departementschef til ansvar for medvirken til brud på sandhedspligten og legalitetsprincippet i forbindelse med pressemødet den 4. november 2020 og den efterfølgende opretholdelse heraf. Både afholdelsen af pressemødet og den efterfølgende opretholdelse heraf blev fremmet af statsministeren.

Kommissionen lægger til grund, at fødevareministeren ikke kendte til den manglede hjemmel til aflivning af alle mink, selvom ministerens forklaring ikke er i overensstemmelse med coveret til CU-mødet den 1. oktober 2020. Dette skyldtes, at den forcerede proces blev fremmet af statsministeren. 

Mindretallet finder på den baggrund, at statsministeren kan ifalde ansvar for forsætlig overtrædelse af ministeransvarlighedslovens paragraf tre.

Dansk Folkeparti

Kommissionen finder, at statsministeren måtte have været bekendt med, at mødet blev tilrettelagt og materiale udarbejdet i en forceret proces, dvs. at statsministeren har haft forsæt/subjektiv tilregnelse til en forceret proces.

På baggrund af kommissionens sagsfremstilling kan det konkluderes, at statsministeren subjektiv har været vidende om, at hendes beslutninger om processen, der var forceret, kunne være medvirkende til brud på sandhedspligten og legalitetsprincippet i forbindelse med pressemødet den 4. november 2020 og den efterfølgende opretholdelse heraf.

Det følger af ministeransvarlighedslovens paragraf tre, at der ved anvendelsen af borgerlig straffelovs regler om ansvar for medvirken til en lovovertrædelse, skal en minister anses for medvirkende til en underordnedes handling, når

1. han har været bekendt med, at den pågældende handling ville blive foretaget, og har undladt at søge dette hindret.
2. handlingen har været et nødvendigt eller naturligt mid- del til gennemførelse af en beslutning, for hvilken ministeren er ansvarlig.
3. han har fremmet handlingens udførelse ved ikke i rimeligt omfang at føre tilsyn og fastsætte instrukser.

I lovkommentaren fremgår, at reglen indeholder en præcisering af ministrenes ansvar for medvirken til underordnedes handlinger. Udgangspunktet er også her, at en minister er ansvarlig i alle tilfælde, hvor dette følger af straffelovens medvirkensregler, idet bestemmelsen fremhæver tre væsentlige situationer.

Mindretallet finder på den baggrund, at statsministeren kan ifalde ansvar for forsætlig overtrædelse af ministeransvarlighedslovens paragraf tre, hvilket omtales på rapportens side 681: ”muligheden for om potentielt medvirkensansvar for statsministeren for den trufne beslutning og statsministerens egen udmelding heraf”.

Et andet mindretal i mindretallet (Frie Grønne) anbefaler en uvildig advokatundersøgelse efter Minkkommissionen har konkluderet, at statsministeren har groft vildledt befolkningen og Folketinget. Statsministeren bærer dermed et væsentligt ansvar for den ulovlige ordre, grov uagtsomhed og beslutningsprocessen vedrørende aflivningen af samtlige mink i Danmark. Frie Grønne anbefaler derfor en advokatundersøgelse.

Men vi kan konstatere, at der for nuværende ikke er et flertal i Folketinget herfor.

Regeringens parlamentariske grundlag (SF, Enhedslisten og Radikale Venstre) blokerer for en uvildig advokatundersøgelse og dermed grundlaget for en eventuel rigsretssag. Frie Grønne mener, at det er yderst kritisabelt og mistillidsskabende, at regeringens parlamentariske grundlag freder regeringen, når der foreligger så markant en kritik fra Minkkommissionen. Det er ikke en retsstat værdig.

Samme type ”fredning” af den borgerlige regering var desværre tilfældet, da det borgerlige flertal lukkede Irakkommissionen ned uden skelen til den markante kritik fra det røde mindretal. Det er en misforstået politisk dobbeltstandard, som Frie Grønne er imod. 

Frie Grønne mener, at det er yderst kritisabelt og mistillidsskabende, at regeringens parlamentariske grundlag freder regeringen, når der foreligger så markant en kritik fra Minkkommissionen. Det er ikke en retsstat værdig.

Frie Grønne

I Frie Grønne mener vi, at det er altafgørende, at magten kigges over skuldrene på gode såvel som dårlige dage. Uden skelen til det politiske magtforhold. Det er derfor undergravende for vores folkestyre og for tilliden mellem borgere og magthavere, at regeringen og deres parlamentariske grundlag mener, at det er anstændigt at fastholde den socialdemokratiske regeringsmagt uden en advokatundersøgelse. Når det parlamentariske flertal på forhånd freder regeringen, øger det mistilliden og politikerleden i samfundet.

Enhver tvivl om, hvorvidt støttepartierne dækker over regeringen, som venstrefløjen for kort tid siden kritiserede de borgerlige partier for at gøre under Inger Støjberg-sagen, burde derfor elimineres ved gennemførelse af en grundig advokatundersøgelse.

I fremtiden vil Frie Grønne arbejde for at finde et politisk flertal til en uafhængig forfatningsdomstol. En uafhængig forfatningsdomstol skal sikre, at politikere ikke kan begå lovbrud og selv bestemme, hvordan og hvornår det skal undersøges.

Et andet mindretal i udvalget (Kristendemokraterne) konstaterer, at flere partier og folketingsmedlemmer, der efterspørger en advokatvurdering af granskningskommissionens rapport, i sin tid valgte at afvise såvel kommissionsrapportens konklusioner samt den efterfølgende advokatvurdering i forbindelse med instrukssagen.

KD’s medlem af udvalget understreger, at en advokatvurdering af en kommissionsberetning ikke er og aldrig kan blive en yderligere undersøgelse af et i forvejen grundigt undersøgt sagsforløb, hvorfor en sådan ikke vil bringe nye oplysninger frem om forløbet. 

Det er ikke rimeligt at bruge yderligere skattekroner på en advokatvurdering af Granskningskommissionens beretning, da det – debatten før, under og efter beretningens offentliggørelse taget i betragtning – må forventes, at partiernes stillingtagen til en rigsret ikke vil påvirkes heraf.

Kristendemokraterne

En advokatvurdering vil i et hvilket som helst tilfælde alene tjene som en juridisk vurdering af kommissionens beretning, og af hvorvidt det vil være sandsynligt, at Folke- tinget som anklager vil kunne vinde en rigsretssag efter en politisk beslutning om at gennemføre en sådan. I forbindelse med instrukskommissionen stod det klart, at en sådan advokatvurdering ikke forpligter, da den kun i ringe grad vil kunne siges at have ændret på de standpunkter, der senere politisk kom til udtryk ved afstemningen om rigsretssagen mod daværende folketingsmedlem Inger Støjberg.

KD’s medlem af udvalget finder således ikke, at det er rimeligt at bruge yderligere skattekroner på en advokatvurdering af Granskningskommissionens beretning, da det – debatten før, under og efter beretningens offentliggørelse taget i betragtning – må forventes, at partiernes stillingtagen til en rigsret ikke vil påvirkes heraf og folketingsmedlemmerne alene er forpligtet af deres egen overbevisning.

KD’s medlem af udvalget tager efter gennemlæsning af granskningskommissionens beretning præmisserne og de efterfølgende konklusioner til efterretning og støtter rapportens kritik af forløbet. Det er således medlemmets opfattelse, at den af Folketinget besluttede erstatning på 18 milliarder kroner til erhvervet er helt på sin plads og rimelig. For mange mennesker kan den dog ikke ændre på, at identiteten blev dem frataget i al hast og i et traumatisk og dybt alvorligt og beklageligt forløb. Det bør tilstræbes, at vi undgår lignende situationer i Danmark fremover, samt at erstatningerne udbetales hurtigst muligt.

Kritikken i beretningen ændrer ikke ved, at KD’s medlem af udvalget klart opfatter regeringens og statsministerens handlinger som værende i god tro og med fuld legitim hensigt, nemlig at forhindre en katastrofal sundhedsmæssig udvikling. Det konstateres tillige, at et meget stort flertal af partiledere med dette in mente over for statsministeren gav tilsagn om støtte til beslutningen om hurtig aflivning af minkene grundet de åbenlyst sundhedsmæssige udfordringer - uden selv at spørge til lovhjemmel. Det konstateres herud- over, at regeringen efter fire dage selv retter henvendelse til Folketingets formand og drager omsorg for at forsøge at rette op på den manglende legalitet.

Det kan således ikke godtgøres, at der har været forsøg på at skjule eller bevidst overhøre, at der ikke var hjemmel i lovgivningen.

Det er tillige forventeligt, at et flertal i Folketinget ville have truffet beslutning om udfasning af minkavl uanset pandemien. KD’s medlem af udvalget er ikke enig i denne udfasning, men den var kommet før eller siden, således som det er tilfældet i en lang række lande i EU.

KD’s medlem af udvalget udtrykker kritik af regeringens processuelle håndtering af beslutning om minkaflivningen, men konstaterer samtidig, at intet eller kun meget få lande er kommet så nådigt gennem pandemien som Danmark, såvel økonomisk, sundhedsmæssigt som kulturelt, hvor dødstal og fortsatte restriktioner, økonomiske konsekvenser for borgere og virksomheder samt splittelser mellem folk generelt i samfundet og som helhed er relativt små sammenlignet med det, der opleves i mange lande i Europa og globalt.

Pandemihåndteringen i Danmark er – uagtet diverse beslutninger eller forløb, man kan være uenig i - en gigantisk succes. Dette skyldes en regering og som oftest et samlet Folketing samt myndigheder der over en bred kam, har vist rettidig omhu, flid og mod til at træffe vanskelige beslutninger med de meget store økonomiske, sundhedsmæssige, kulturgivende og således politiske risici, der er forbundet hermed. Man kan efter udvalgsmedlemmets opfattelse ikke i en sådan situation stille krav om opretholdelse af en nul- fejls kultur eller forvente, at der ikke er en pris at betale for samfundet. Denne pris bør altid holdes op over for det samlede billede. 

Kritikken i beretningen ændrer ikke ved, at KD’s medlem af udvalget klart opfatter regeringens og statsministerens handlinger som værende i god tro og med fuld legitim hensigt, nemlig at forhindre en katastrofal sundhedsmæssig udvikling.

Kristendemokraterne

KD’s medlem af udvalget konstaterer i forbindelse med den offentlige debat om regeringens ledelse af landet, at et samlet Folketing med sin tilslutning til epidemiloven af 17. marts 2020 gav regeringen stærkt udvidet beføjelser med henblik på at håndtere en kritisk situation, som dette land ikke har stået over for i nyere dansk historie. Med disse beføjelser følger en de facto politisk pligt til at bruge en sådan lov i sin fulde udstrækning, da enhver situation, der måtte løbe ud af kontrol, ellers vil blive tilskrevet regeringens manglende evne og vilje til at udnytte de beføjelser, som Folketinget har givet den, og statsministerens navn derved billedligt talt vil ende på de menneskers gravsten, der måtte være gået bort som følge af manglende handling fra den til enhver tid siddende regerings side.

KD’s medlem af udvalget konstaterer – og må lade stå til troende –, at regeringen tager kritikken i kommissionens rapport til efterretning, at der forud er draget politiske konsekvenser i form af såvel ministerafgang som politisk beslutning om erstatning til erhvervet, at regeringen lægger op til drøftelse af systemiske initiativer til forhindring af lignende forløb i fremtiden og således udviser vilje og hensigt til at lade alle deltagende i processen lære af de forløb, som pandemien har udfordret et samlet Danmark med.

KD’s medlem af udvalget konstaterer, at den første granskningskommission i Danmarkshistorien og granskningsudvalgets har afsluttet sit arbejde på tilfredsstillende vis, og anser hermed sagen for afsluttet.