Kronik: Er Polen ved at afmontere retsstaten?

Tværtimod har han senere – i en ølstue – forklaret, at retsreformerne er nødvendige for at ”rense vores polske hjem fuldstændigt”. En kvikkere rådgiver end præsident Dudas ville måske på forhånd have advaret ham om de uheldige fortilfælde, hvor der er blevet talt om udrensninger af visse befolkningsgrupper, mens man er på ølstue.

Når præsident Duda nu underskriver loven, er det naturligvis et forsøg på at gøre De Tusind Kåbers March til De Tusind Tåbers March.

Make Polen Great Again
Hvor kunne dommerne tro, at forsvaret for uafhængige domstole står over partiets vilje? At dommernes opfattelse af retsstaten står over regeringens opfattelse af demokrati?

At EU's fortolkning af de fælles værdier “demokrati” og “retsstat”, nedfældet i EU-Traktatens Artikel 2, som Polen underskrev ved optagelsen i EU i 2004, er vigtigere end den nuværende polske regerings udlægning af samme begreber?

Hvor kunne de tro, at princippet om uafhængige domstole slår partiformand Kaczyńskis vision om at gøre Polen Great Again, derunder at ”rense” domstolene for kommunister, “dyr”, og “den forkerte slags polakker”, som han kalder kritikerne af regeringens retsreformer? 

Eller at de “chokerende hykleriske Bruxelles-eliter", som det regeringskontrollerede stats-tv i deres flagskibs-nyhedsudsendelse kaldte EU-Kommissionen og EU-Parlamentet, da de fordømte mundkurvsloven, skal blande sig i ting, regeringen mener, at den uafhængige nationalstat Polen, det vil sige regeringen, alene skal bestemme?

Håbet er lysegrønt
Nej, hvordan kunne de egentlig tro det? Det må bero på en indgroet opfattelse af, at retsstatsprincipperne er uangribelige, og at magtens tredeling er uomtvistelig. At regeringen ikke skal kunne afskedige dommere, den ikke bryder sig om. At dommere skal være uafhængige, for at kunne beskytte borgere mod den lovgivende og den udøvende magt.

Og det må bero på en tillid til, at det regeringskritiske polske civilsamfund, EU-Kommissionen, EU-Parlamentet, EU-Domstolen, OSCE eller FN's Højkommissariat for Menneskerettigheder på en eller anden måde kan gøre indtryk på den polske regering og få den til at ændre kurs.

Håbet er lysegrønt. Men indtil videre er grøfterne blot gravet dybere, konflikten blot optrappet på trods af civilsamfundets protester og demonstrationer, på trods af at EU-Kommissionen har indledt en Artikel 7-procedure mod Polen (der i princippet kan ende med at fratage Polen stemmeretten i EU’s Ministerråd, hvilket dog aldrig vil ske, da det kræver enstemmighed, og Ungarns Orbán og Polens Kaczyński gensidigt yder hinanden rygdækning), på trods af at Venedigkommissionen advarende har sammenlignet det nuværende polske system med Sovjetunionen og dets satellitstater, på trods af advarsler, hændervriden, løftede øjenbryn, bekymrede miner og søvnløse nætter hos alle det liberale demokratis vogtere.

Det eneste, der synes at have gjort et vist indtryk på den polske regering, er de sager ved EU-Domstolen, den har tabt. Det koster nemlig bøder, gigantiske bøder, ikke at rette ind.

Men sager ved EU-Domstolen tager tid, og imens handler den polske regering hurtigt som en ninja, ofte får den love vedtaget på blot et par timer, ofte om natten. Og EU-Domstolen kan kun tage enkelte, meget specifikke sager op, ikke hele det system af retsreformer, der tilsammen har ændret alt fra Forfatningsdomstolen over Højesteret til Det nationale Domstolsråd, der udpeger dommere, og helt ned til byretter og den skole, hvor jurister kan blive uddannet til dommere.

Gad vide, hvad der ville ske, hvis man koblede udbetalingen af de generøse EU-midler med årlige tjek af EU's grundlæggende værdier, demokrati og retsstat, sådan som EU-Parlamentet har foreslået?  

Det skulle selvfølgelig foregå i alle medlemslande, ikke kun i Polen og Ungarn. Ellers ville polsk stats-tv jo have ret i deres ”chokerende hykleriske Bruxelles-elite”.