Kvinderådet: #metoo skaber forandringer på universiteterne

Af Nanna Højlund
Forkvinde i Kvinderådet

Faklerne viste vej i novembermørket, og dørene ind til Dannerhuset var slået helt op, mens folk strømmede ind.

Indenfor skinnede lyset varmt, og den store sal blev hurtigt fyldt helt op. Allerede før vores møde var gået i gang, var det tydeligt, at succesen var hjemme.

Vores plan med at bringe folk sammen og vække debatten til live, den plan, som vi havde arbejdet hårdt på, foldede sig smukt ud på en iskold dag i november 2017.

Det begyndte med #metoo
Det var kort tid efter, det hele begyndte, nemlig 15. oktober, hvor et lys blev tændt, et lys, der har skinnet lige siden.

Det var den dag, at hashtagget #metoo brød igennem og bredte sig med lynets hast via sociale medier. Siden den dag havde jeg tænkt på, at #metoo havde så meget kraft i sig, at det skulle blive til mere end personlige beretninger.

Det er stadig lang vej at gå, før vi får gjort op med de strukturer, der ligger bag chikane og overgreb, men når 48 modige kvinder kan vende en stor institution som Københavns Universitet, når vi kan fylde Dannerhuset med mennesker på en kold dag i november, så er der håb.

Nanna Højlund
Forkvinde i Kvinderådet

I løbet af det første døgn blev #metoo delt mere end en halv million gange på Twitter.

Indtil da havde overgreb og seksuel chikane været forbrydelser, der var pakket ind i mørke og tavshed, men pludselig kunne kvinder fortælle om chikane og overgreb, og der blev læst og lyttet.

Metoo var som et lys, der blev tændt. Et lys, som vi alle sammen skal være med til at holde liv i.

Behov for en samtale om løsninger
I oktober 2017 stod det derfor hurtigt klart for mig, at det var tid til handling. Hvis #metoo ikke skulle drukne i personlige beretninger, var vi nødt til at skabe en samtale, som i langt højere grad tog afsæt i, hvad kan vi gøre ved det?

Kvinderådet fik, sammen med Danner og Dansk Kvindesamfund, hurtigt planlagt et møde. Så 7. november slog vi dørene op til et fælles møde i Dannerhuset. Der var trængsel den aften, folk sad på gulvet, og vores indkøbte sandwiches forsvandt hurtigt.

Vi havde sat den ramme for mødet, at vi gerne ville blive klogere på, hvad status egentlig er i Danmark? Og hvad kan vi pege på af forslag og ideer til løsninger?

Efter mødet samlede vi gule ”post it” ind, og alle de gode råd og de gode ideer blev læst og skrevet sammen til et fælles dokument. Der var masser af gode råd.

Handling skal skabe forandringer
Så kom januar 2018, og med januar kom mørket, hvor Københavns Universitet pludselig meldte ud, at de ikke have nogen problemer med seksuel chikane, derfor havde de ikke brug for at gøre noget for at forbygge.

Det var tydeligt, at det lys, der tændt, ikke brændte stærkt nok, der var brug for handling, hvis forandringerne virkelig skal ske.

Heldigvis skrev 48 modige kvinder fra universiteter over hele Danmark et brev, hvor de beskrev deres oplevelser som studerende, oplevelser med chikane og overgreb.

Og endnu en gang viste det sig, at når kvinder står sammen om at bakke hinanden op, og når de bliver ved at fortælle de historier, der gemmer sig bag ord som overgreb og seksuel chikane, så sker der noget.

Københavns Universitet måtte lytte
Ja, så bliver resten af Danmark nødt til at lytte. Det gjorde Københavns Universitet, for senere meldte de ud, at de indførte en nultolerancepolitik over for seksuel chikane.

Det er stadig lang vej at gå, før vi får gjort op med de strukturer, der ligger bag chikane og overgreb, men når 48 modige kvinder kan vende en stor institution som Københavns Universitet, når vi kan fylde Dannerhuset med mennesker på en kold dag i november, så er der håb.

Lyset, der blev tændt på de sociale medier tilbage i oktober 2017, brænder stadig.

Selv om kampen stadig er i gang, har jeg svært ved at få mine arme ned i begejstring over, at når vi bruger fællesskabet, så bliver der lyttet, og der kan skabes forandring.