Måling: Miljø og klimaindsatser er topprioriteter hos københavnerne ved valget

Klimaindsats og miljø ligger højt på de københavnske vælgeres liste over de vigtigste emner, som kommunalpolitikerne skal tage sig af. Særligt blandt de unge er tendensen klar, viser ny måling. 

Københavnerne lister emnerne "klimaindsatser" og "miljø og natur" som topprioriteringer indenfor lokalpolitiske emner, forud for det kommende kommunalvalg.
Københavnerne lister emnerne "klimaindsatser" og "miljø og natur" som topprioriteringer indenfor lokalpolitiske emner, forud for det kommende kommunalvalg.Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Siri Marie Munch Schrøder

Klimaindsatser, miljø og natur ligger i toppen, når de københavnske vælgere skal svare på, hvilke lokalpolitiske emner de finder det vigtigst, at politikerne tager sig af.

Det viser en ny måling foretaget af Epinion for Altinget blandt 1.024 personer. 

I undersøgelsen er de adspurgte blevet bedt om at vælge de tre vigtigste emner ved årets kommunalvalg.

Her har 35 procent valgt klimaindsatser som et af de tre vigtigste emner, mens 30 procent peger på miljø og natur.

Professor ved Institut for Statskundskab på Syddansk Universitet Ulrik Kjær peger på, at det er svært at svare sikkert på, om den store interesse for klimaet er unik for de københavnske vælgere.

Det er nemlig de færreste steder, at der er lavet lokale kommune-meningsmålinger.

Ifølge ham kan være stor forskel på, hvor meget en specifik dagsorden fylder i en given kommune – men han er ikke overrasket over, at netop de klimaorienterede emner er på københavnernes ønskeliste ved kommunalvalget.

"Københavns Kommune er den perfekte storm mellem befolkningssammensætning og konkrete enkeltsager som for eksempel Amager Fælled. Men dagsordnerne er hele tiden under udvikling, og vi kan potentielt se dem skifte helt ind til valgdagen i nogle kommuner," siger han. 

Det fulde overblik over, hvad de københavnske vælgere prioriterer, kan ses længere nede i artiklen. 

Klima på dagsordenen

Ved det seneste folketingsvalg blev klima og miljø en af de helt store dagsordener, der dominerede partilederdebatter, artikler og opråb fra borgere.

Den tendens ser altså ifølge målingen ud til at gentage ved dette års kommunalvalg for de københavnske vælgere.

"Havde man spurgt mig for et år siden, havde jeg nok tænkt lidt over, om der kom en klimadagsorden, men de målinger, jeg har set, viser jo, at klima betyder meget for vælgerne,"

Ulrik Kjær, professor, Syddansk Universitet

Tendensen er også opfanget af flere partier, der gennem valgslogans og udtalelser forsøger at slå sig fast som grønne og miljøvenlige. 

Men hvordan skiller man sig ud mellem alle de andre grønt profilerede kandidater på valg?

Det kan ifølge Ulrik Kjær være lettere at slå sig fast på en konkret dagsorden, hvis man er lokalpolitiker fremfor folketingskandidat, fordi man kan sætte et mere personligt præg på den lokale dagsorden.

"I det landspolitiske spil kan partierne bedre kopiere dagsordner på de overordnede niveauer. I den kommunale verden er det ofte modsat og mere konkret. Hvor skal en vindmølle stå? Skal der bygges huse her eller ej? Det er et bedre og mere konkret grundlag for en valgkamp og mulighed for at skille sig ud," siger han. 

Det kan dog ifølge Ulrik Kjær skabe modstand fra vælgere, der kan være lodret uenige med en kandidat, som eksempelvis mener, at vild natur skal prioriteres over byggeriet af en ny skole på en grund i kommunen. 

Så hvor en skarp grøn profil kan tiltrække vælgere, kan den altså også skubbe andre væk, mener professoren. 

"Målingen viser dog, at det grønne hav nok er et meget godt sted at fiske stemmer i, når det kommer til København," siger han. 

Almene boliger kun slået af klima og miljø 

Udover klima og miljø scorer også byggeriet af almene boliger højt i den nye Epinion-måling. 

Således peger 29 procent af københavnerne i undersøgelsen på almene boliger som et af de vigtigste emner op til kommunalvalget.

Dermed placerer boligspørgsmålet sig på en tredjeplads over valgemner, som flest adspurgte vurderer blandt de mest presserende valgdagsordener. 

Både Socialdemokratiet og Enhedslisten har kastet sig fuldtonet ind i debatten om manglen på billige boliger i Hovedstaden. Partierne er enige om, at almene boliger kan være en del af løsningen på problemet, men er dybt uenige om, hvordan de skal bygges. 

Den socialdemokratiske regering har i starten af oktober lanceret et boligudspil, der blandt indeholder et forslag om at bygge 22.000 nye almene boliger i landets store byer, herunder København. 

Samtidig vil regeringen gøre det muligt for landets kommuner at sætte krav om, at 33 pct. af boligerne i nye lokalplaner skal reserveres til alment byggeri. 

Enhedslisten i København, anført af overborgmester-kandidat Line Barfoed, mener i deres udspil, at der i fremtiden skal bygges 75 pct almene boliger eller andre billige boligtyper i København.

Samtidig vil partiet tage et opgør med den kommunale og statslige byudvikler By&Havn, som ifølge Enhedslisten er skyld i, at byggegrunde i København bliver solgt så dyrt som muligt, og ofte til boligspekulanter. 

Grønt, grønnere, ungt

Særligt hos de yngre vælgere er miljø og klima topscorer. Her har 42 procent af de 18-34 årige prioriteret klimaindsatser, som et af de tre vigtigste emner kommunalpolitikerne skal have fokus på.

Det kan være vigtig viden, da netop de unge er en aldersgruppe, der er svær at lokke til stemmeurnerne ved kommunal- og regionalvalg.

"Det bliver spændende at se, om klima går hen og bliver en fordel for de partier, der er meget grønne. Men det er også spørgsmålet, om det kan udligne den forskel, der er mellem, hvor meget unge og ældre stemmer," siger han.

Ulrik Kjær mener dog, at det for tidligt at svare på, om klima og miljø bliver udslagsgivende for, hvor mange unge der vil sætte et kryds 16. november:

"Havde man spurgt mig for et år siden, havde jeg nok tænkt lidt over, om der kom en klimadagsorden, men de målinger, jeg har set, viser jo, at klima betyder meget for vælgerne. Det gør mig endnu mere nysgerrig på, om det kan trække den unge klimabevidste vælger til stemmeurnen," siger han. 

Fakta

Denne undersøgelse er udarbejdet på baggrund af i alt 1.024 gennemførte interview med borgere bosat i Københavns Kommune på 18 år og derover.

Interviewene er indsamlet som webinterviews (CAWI) via. onlinepaneler i perioden 8. oktober – 19. oktober 2021. Stikprøven er i udgangspunktet sammensat med henblik på at sikre repræsentativitet på følgende fire variable: Køn, alder, uddannelse og region.

Efter dataindsamlingen foregår der en såkaldt vejning (poststratifikation) af det samlede datamateriale, så vægten af svarpersonernes sammensætning i stikprøven afspejler vælgerbefolkningens sammensætning i Københavns Kommune målt på køn, alder, uddannelse, ligesom der tages højde for politisk tilhørsforhold målt i forhold til, hvordan svarpersonerne stemte ved seneste folketingsvalg.

Rapporten viser undersøgelsens resultater i form af tabeller. Tabellerne viser resultaterne som procenttal, dvs. andele af alle borgere i kommunen (18 år+) eller de respektive undergrupper af i kommunen.

I nogle tilfælde kan tabellerne summere til mere end 100 %, hvilket skyldes respondentens mulighed for at afgive flere svar ved det pågældende spørgsmål.

Den maksimale stikprøveusikkerhed på de samlede resultater (sektion 1) er +/- 3,1 procentpoint. Når resultaterne opgøres på undergrupper (køn, alder, partivalg – jf. tabel 2-4) øges den maksimale stikprøveusikkerhed. Jo færre antal respondenter, des større statistisk stikprøveusikkerhed.

Fx er resultaterne opgjort for mænd (sektion 2) behæftet med en maksimal stikprøveusikkerhed på +/- 4,4 procentpoint (n=502), for de 18-34-årige (sektion 3) er den +/- 4,6 procentpoint (n=462) og for Venstrefløjen (sektion 4) er den +/- 4,1 procentpoint (n=581).

Det bemærkes, at denne undersøgelse alene er udtryk for et kvantitativt (statistisk) øjebliksbillede af borgernes stillingtagen, som giver et solidt fingerpraj om dennes umiddelbare mening/holdning.

Der ikke tale om en udtømmende afdækning af emnet/spørgsmålet, og undersøgelsen bør tolkes og anvendes med dette in mente.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Ulrik Kjær

Professor, Institut for Statskundskab, Syddansk Universitet
ph.d. (Odense Uni. 1999), cand.oecon. (Odense Uni. 1994)

0:000:00