Mette F. og Thulesen i fælles front: Færre varme hænder er bekymrende

”Det er meget bekymrende. Selvfølgelig skal vi have dygtige folk på rådhusene, men relationer mellem mennesker bliver ikke skabt bag skrivebordet. Det vigtigste sker på daginstitutionens legeplads, i skolens klasseværelse og med ældreplejens omsorg.”

Sådan lyder reaktionen fra den socialdemokratiske formand Mette Frederiksen efter Altingets artikel om, at kommunerne skærer på lærere, pædagoger og sosu’er, mens de ansætter stadig flere akademikere, journalister og chefkonsulenter. En udvikling, der vel at mærke er fortsat mange år efter, kommunalreformen blev sat i kraft 1. januar 2007.

Formanden for KL’s Løn- og Personalekontor, borgmester Michael Ziegler (K), beskrev udviklingen som positiv og som en professionalisering af kommunerne. Sådan ser S-formanden ikke på det:

”Jeg deler ikke Michael Zieglers glæde over udviklingen. Tværtimod. Og jeg ved, at mange socialdemokratiske borgmestre og kandidater har det ligesom mig,” fortsætter Mette Frederiksen.

Når der skal gennemføres nedskæringer, er det jo ikke pædagogerne eller sosu'er, der sidder og planlægger det. Det er akademikerne – og sjovt nok er det næsten aldrig dem selv, der ryger.

Pelle Dragsted
Finansordfører, Enhedslisten

Går ud over borgerne
I Dansk Folkeparti er formand Kristian Thulesen Dahl helt på linje med S-formanden:

"Det er en meget bekymrende udvikling. Det er uendeligt vigtigt, at de varme hænder prioriteres, og hvis man for at ansætte flere akademikere og kommunikationsfolk skærer på ældreområdet eller børneområdet, går det direkte ud over borgerne," lyder meldingen fra Thulesen Dahl, der fortsætter:

"Der skal selvfølgelig også være akademikere og konsulenter i kommunerne – men det skal ikke være på bekostning af de stillinger, som er så vigtige for at få sikret kernevelfærden."

Enhedslistens finansordfører, Pelle Dragsted, er ligeledes stærkt utilfreds med nedskæringen af kommunernes borgernære service:

"Det største problem er, at der ikke er blevet tilført flere ressourcer, og at kommunernes budgetter er under pres. Men det virker jo stærkt provokerende, at andre medarbejdergrupper samtidig er vokset. Så det er også et prioriteringsspørgsmål i kommunerne,” siger Pelle Dragsted.

Balancen tippet
Trods den entydige kritik af kommunernes prioriteringer, har S, DF og EL meget forskellige løsningsforslag:

”Folketinget kan bidrage til færre skrivebordsopgaver på rådhusene. Vi skal sørge for, at der styres efter mål i stedet for at skulle dokumentere en masse processer. Men kommunerne skal også spørge sig selv: "Er balancen tippet her hos os, og er tiden ikke til lidt mere tid i børnehaven eller ældreplejen?",” lyder opfordringen fra Mette Frederiksen.

S-formanden ønsker samtidig et ”centraliseringsstop”:

”De mange centraliseringsbølger er en del af forklaringen på ubalancen i personaleudviklingen. Desuden skal vi have en "fingrene væk reform", der giver mere ansvar til medarbejdere og ledere. Det ville overflødiggøre noget skrivebordsarbejde i kommunerne.”

Øremærkning
DF's Kristian Thulesen Dahl mener, at en del af problemet kan håndteres under de årlige forhandlinger med kommunerne:

"Folketinget kan forpligte regeringen til at tage emnet op, når der forhandles økonomiaftaler. Men derudover kan vi øremærke penge til eksempelvis ældreområdet i forbindelse med finanslove. Så det sikres, at pengene går til kernevelfærd," foreslår Thulesen. 

Dårlige erfaringer
Men erfaringerne med øremærkede puljer har ikke været særlig gode, mener Enhedslistens Pelle Dragsted:

”Problemet er, at når vi i Folketinget laver puljer til ældre og børn, skal hver kommune ansøge og dokumentere. Det skaber en helvedes masse procedurer, som man bruger højt betalte akademikere til at gennemføre.”

Dragsted forsætter:

”Derfor ser vi i Enhedslisten hellere, at der indføres minimumsrettigheder, som man kender det fra handicapområdet eller i form af klasselofter i folkeskolen.” 

Fyrer folkene på gulvet
Pelle Dragsted giver en helt jordnær forklaring på, at det næsten altid er ”folkene på gulvet”, der bliver ramt af de kommunale nedskæringer, selvom vælgerne ønsker en anden prioritering:

"Når der skal gennemføres nedskæringer, er det jo ikke pædagogerne eller sosu'er, der sidder og planlægger det. Det er akademikerne – og sjovt nok er det næsten aldrig dem selv, der ryger,” siger Dragsted.

Kommunalt selvstyre
Innovationsminister Sophie Løhde fra Venstre har en effektivisering af den offentlige sektor som sin hovedopgave, og heller ikke hun er begejstret for personaleudviklingen i kommunerne:

"Jeg synes ikke, udviklingen er særlig positiv, og jeg ser meget gerne, at vi flytter ressourcer fra administration til velfærd. I regeringen arbejder vi for, at udgifterne til administration bliver bragt ned i den offentlige sektor, og vi har den klare ambition, at medarbejderne skal have mere tid til kerneopgaven," understreger Sophie Løhde. 

Men ministeren er ikke til sinds at gribe ind over for kommunernes prioriteringer:

"Hvis du spørger mig, om jeg har tænkt mig at gå til angreb på det kommunale selvstyre, så er svaret nej. Det kommunale selvstyre indebærer, at kommunerne i vidt omfang har frihed til selv at beslutte, hvordan de løser deres opgaver bedst muligt og dermed også, hvordan personalesammensætningen skal være," tilføjer hun.  

Kulegravning
Sophie Løhde mener i stedet, at Folketinget skal forenkle regler og dokumentationskrav. Det er et element i regeringens kommende "sammenhængsreform":

"Her arbejder vi på at luge ud i bureaukratiet og i overflødige dokumentationskrav. Lige nu kulegraver vi samtlige krav og regler på ældre- og dagtilbudsområdet. Og vi har lige fremlagt et ambitiøst udspil til en markant forenkling og afbureaukratisering af beskæftigelsesindsatsen, så medarbejderne på jobcentrene får mere tid den direkte kontakt med de ledige og mere plads til fagligheden," slutter Sophie Løhde.  

Ministeriet har netop udpeget 12 kommuner, hvor regler og dokumentationskrav på ældre- og dagtilbudsområdet skal kulegraves.

*Kommentarerne fra Mette Frederiksen, Kristian Thulesen Dahl og Sophie Løhde er indhentet som skriftlige svar, der er komprimeret af Altinget.