Naturstyrelsen til Gjerding: Naturen har ikke brug for en one-size-fits-all-tilgang

REPLIK: Vores naturpleje har ført til, at der er fremgang for arter og naturtyper på mange af vores arealer, skriver Signe Nepper Larsen. Maria R. Gjerdings kritik af naturforvaltningen på statens arealer fremstår derfor både ukritisk og ensidig.

Af Signe Nepper Larsen
Vicedirektør i Naturstyrelsen

Præsidenten i Danmarks Naturfredningsforening, Maria Reumert Gjerding, lægger en helt forkert grundpræmis an i sit indlæg bragt i Altinget 16. januar. Det er ganske tydeligt, at hun har grebet noget ukritisk fat på en ensidig kritik af Naturstyrelsen og uden at søge flere og andre referencer, endsige efterspørge fakta hos os i Naturstyrelsen.

Det kunne for eksempel have givet hende indsigt i vores tanker om lige præcis Gudenåens kilder, som Gjerding lægger ud med. Vi har udført en naturpleje helt i henhold til den plejeplan og den Natura 2000-målsætning, som findes for området. Vel at mærke en naturpleje, som på relativt få år har ført til, at naturområdet har udviklet sig fra ikke at være habitatnatur til at være det, endda med en høj naturkvalitet.

Jeg er meget interesseret i, hvilke faglige belæg Gjerding har for sine påstande om naturens tilstand på statens arealer. For NOVANA-overvågningen viser et andet billede. Ifølge den er der ikke tilbagegang af arter og naturtyper på statens arealer. De indikerer, at vi er på rette vej.

Falsk præmis
En undersøgelse fra DCE, Nationale Center for Natur og Miljø på Aarhus Universitet, fra 2016 viser, at de fleste lysåbne naturtyper på statens arealer i perioden fra 2004 til 2011 har fået en bedre naturtilstand. Hvordan det kan være et lavpunkt, er uforståeligt for mig.

Så det er simpelthen en falsk grundpræmis, når Gjerding skriver, at naturplejen på statens arealer alt for ofte ender med at skade naturen mere end at gavne den. For vi er på rette vej på vores arealer.

Tag bare et kig mod Mandø i Vadehavet, hvor vi de sidste ti år har ændret naturforvaltningen, så vi kunne hæve vandstanden og skabe bedre forhold for sjældne eng- og vadefugle. Tag et kig mod Høje Møn, hvor vi målrettet plejer de artsrige overdrev og skaber flere arealer ved at omlægge landbrugsjord til natur. Tag et kig på klithederne ved Skagen, hvor der er unikke naturværdier på en international skala, hvor den frie dynamik skaber de helt specielle naturtyper, som findes her på det vindblæste sand. Eller tag et kig mod Gribskov, hvor vi gennem mange år har arbejdet med at få mere dødt ved og genskabe naturlig hydrologi, som giver bedre forhold for en række arter af insekter, svampe, planter og dyr, herunder flere meget sjældne arter.

Det kommer der endnu mere af med Naturpakkens udlæg af skov til biodiversitetsformål.

Naturforvaltning er ikke sort og hvid
Flere debattører på sociale medier og nu også DN’s præsident mener, at vi i Naturstyrelsen gør meget forkert, og at den eneste vej frem er rewilding udmøntet som helårsgræsning med store dyr bag hegn på alle statsejede arealer. Verden bliver tegnet op på en så sort-hvid måde, at der knap er plads til at have faglige drøftelser om, at naturen faktisk er forskellig. Og at den naturforvaltning, som virker det ene sted, ikke nødvendigvis virker det andet sted.

Vi kan sagtens finde steder, hvor vi kan gøre det bedre – og hvor vi arbejder på at gøre det bedre. For vi ved godt, at verden (og naturen) udvikler sig. Og vi forsøger at udvikle vores viden og tilgang til naturforvaltning i takt med den foranderlige natur. Men når halvdelen af de arealer, som vi forvalter, er Natura 2000, er der ikke helt frit valg, i henseende til hvilke virkemidler man vælger. For det forpligter os internationalt.

Naturstyrelsens forvaltning af statens naturarealer bygger på en stærk dokumenteret og lang erfaring. Vi har en del, som vi kan sætte vores præg på, og vi har nogle vilkår, som er bestemt for os. Men uanset hvad vi gør, har vi naturen og de friluftsmuligheder, som den giver danskerne, med os. Når vi for eksempel bruger dyr til at græsse vores arealer eller slår hø eller nogle steder fjerner pilekrat og anden tilgroning, er det netop for at give naturen bedre betingelser.

Jeg er helt enig med Gjerding i, at vi skal gøre, hvad vi kan for at passe på naturen på statens arealer og sikre mere biodiversitet, men vil vi mere biodiversitet på statens arealer, skal vi ikke trække en one-size-fits-all-tilgang ned over hovedet på den. Det skal altid vurderes konkret, og der er flere værktøjer på hylden end helårsgræsning uden tilskudsfodring.

Biodiversitet på statens arealer
I Naturstyrelsen arbejder vi med tre grundlæggende modeller til at sikre dansk biodiversitet på statens arealer: målrettet naturforvaltning, storskalanaturforvaltning og ny natur.

Den målrettede naturforvaltning, som vi og andre naturforvaltere har praktiseret i mere end 30 år med gode resultater, er grundlaget for at sikre den biodiversitet, som vi ikke vil miste. Vi skal beskytte og fremme sjældne og karakteristiske arter, som er grundlaget for at genskabe natur og ”rewilde”. Arterne skal jo komme et sted fra, når vi vil have mere biodiversitet og flere naturområder end i dag. Men mange af de eksisterende naturarealer er præget af for meget næring og tilgroning. Det gør naturpleje helt nødvendig.

Vores storskalanaturforvaltning går ud på at lave en sammenhængende forvaltning af de store sammenhængende statsejede områder. Storskalaforvaltning, der kan bestå i helårsgræsning med store mere eller mindre vildtlevende pattedyr, kan give god mening mange steder, men vi mangler simpelthen at få undersøgt, hvordan vi gør, så vi både opnår det bedste for naturen, ikke taber noget undervejs og overholder lovgivningen samt lever op til målsætninger i EU-direktiverne. For vi har ganske enkelt ikke råd til bare at prøve det af og se, hvad der sker. Det er den danske natur for dyrebar til.

Intet lavpunkt her
Den sidste model handler om at skabe ny natur på for eksempel tidligere landbrugsarealer, ved at arealerne braklægges, og planter og dyrene selv ’indvandrer’ på arealet. En netop offentliggjort analyse af genskabte overdrev på Naturstyrelsens arealer på Sydfyn viser, at vi kan genskabe artsrige overdrev på cirka 20 år.

I Naturstyrelsen forholder vi os fagligt og konkret til, hvornår vi bruger de tre modeller. For vi tror ikke på, at der kun er én løsning. For at sikre, at vi er på rette spor, følger vi naturligvis med i forskningen og den faglige udvikling inden for naturforvaltning både i Danmark og i udlandet, og vi er konstant i dialog med vores omverden for at blive klogere.

Kære Marie Reumert Gjerding, vi er altid åbne for at drøfte, hvordan vi skaber endnu mere biodiversitet på statens arealer. Men inden vi gør det, vil jeg gerne invitere dig med på tur på vores arealer, så du selv kan se, at der ikke er noget lavpunkt på vores arealer.

Forrige artikel Vincent Hendricks om klimakrisen: Vores kollektive psykologi spænder ben for en bedre verden Vincent Hendricks om klimakrisen: Vores kollektive psykologi spænder ben for en bedre verden Næste artikel Klimaforsker: Tiden er ikke længere med os. Nu skal vi tænke stort Klimaforsker: Tiden er ikke længere med os. Nu skal vi tænke stort
Erhvervsliv: Enighed om EU-hjælpepakke godt for Danmark

Erhvervsliv: Enighed om EU-hjælpepakke godt for Danmark

HJÆLP: Det er godt for både EU-samarbejdet og Danmark, at EU's finansministre er blevet enige om en plan for genopretning af europæisk økonomi efter coronakrisen, vurderer en ekspert og en brancheorganisation.