Nørrebro-borger er træt af pseudo-nærdemokrati: Københavns Kommune skal inddeles i nærkommuner

Det fyger endnu en gang med morgenbrød og kulørt valgmateriale om ørerne på cyklister, der hver morgen krydser Dronning Louises Bro i København. Kandidater bombarderer menneskeslangen med budskaber om, at man er smuk, når man cykler til arbejde, og at byen akut har brug for en anden boligpolitik.

Jeg forstår dem godt. For der skal virkelig lægges et massivt arbejde for at skrabe stemmer nok sammen til et af de eftertragtede mandater i hovedstadens borgerrepræsentation. I 2017 kostede sådan et nemlig 8977 stemmer. Det svarer til en fjerdedel af de cyklister, der dagligt krydser broen, der knytter Indre By og Nørrebro sammen.

Men selvom de fire ugers opvisning i fredeligt demokrati begejstrer de fleste, er det samtidig udtryk for et alvorligt demokratisk underskud i hovedstaden. For mens kandidaterne i hovedstaden skal overbevise tusindvis af byens sjæle om at sætte kryds ved netop dem, så kræver en taburet efter kommunalvalget kun omkring 1.500 stemmer, hvis man som kandidat er opstillet i Rødovre.

Alt imens vi i de seneste 15 år er blevet en tredjedel flere i København, er valgdeltagelsen faldet fra 75 procent i 2001 til 62 procent i 2017.

Jens Villadsen
Nørrebro-borger og medlem af Nørrebro Lokaludvalg

Alt imens vi i de seneste 15 år er blevet en tredjedel flere i København, er valgdeltagelsen faldet fra 75 procent i 2001 til 62 procent i 2017. Det er i min optik et klart udtryk for, at københavnerne er trætte af, at magten over byen og de borgernære spørgsmål kontrolleres fra centralt hold.

Lokaludvalg uden demokratisk legitimitet

Det giver sig selv, at 55 borgerrepræsentanter ikke kan være inde i samtlige detaljer i alle byens kvarterer. Ikke bare er det uoverskueligt. Men den samme sag betragtes ofte forskelligt alt efter, om du spørger beboerne på Nørrebro, Østerbro eller Ørestaden. 

Det har kommunen forsøgt at råde bod på ved at oprette lokaludvalg i bydelene. Jeg selv sidder i Nørrebro Lokaludvalg sammen med en gruppe engagerede mennesker, og sammen forsøger vi at præge Nørrebros udvikling i en positiv retning.

Udfordringen er dog, at disse udvalg ikke er demokratisk valgte og derfor ingen legitimitet har. Udvalget er sammensat af én repræsentant fra hvert parti, som har en plads i borgerrepræsentationen og frivillige borgere fra foreningslivet. Vores primære opgave er borgerinddragelse, når der kommer politiske udspil fra rådhuset samt at fordele en pose penge til foreninger og andre lokale initiativtagere, der ønsker støtte til et julemarked eller Eid-fest.

Men når det kommer til reel indflydelse er udvalgene ikke relevante. Magten er derimod placeret centralt i Københavns Kommune og de tilhørende forvaltninger, der eksempelvis gennemfører ”kvarterløft”-projekter for millioner af skattekroner med pseudoinvolvering af et kvarters beboere.

Borgere og demokratiet taber

Samtidig oplever vi på Nørrebro, hvordan en giftig cocktail af historieløshed, manglende borgerinddragelse og politisk magtkamp på rådhuset får alvorlige konsekvenser for borgerne. Under de seneste budgetforhandlinger blev det besluttet, at Stengade skal være en såkaldt ”grøn trafikgade”, hvilket betyder fri passage for elbiler.

Beboere i kvarteret ved, at vi har diskuteret trafikken i Stengade helt tilbage til 1990'erne, hvor der blev brugt bunkevis af timer på møder blandt lokale borgere for at finde en løsning på den massive mængde gennemkørende trafik, der dengang gjorde vejen dødsens farlig for kvarterets børn, der dagligt måtte krydse gaden flere gange på vej til og fra skole.

Efter 25 års diskussion om gadens trafik endte Stengade så som en brik i budgetforhandlingerne, og de centralt placerede politikere kastede alt det lokale arbejde over bord. Taberne er demokratiet, borgerne og ikke mindst børnene, der nu snart igen skal sno sig mellem biler på vej til og fra skole.

Det er da på alle måder beskæmmende, at 40.000 indbyggere i Rødovre kan vælge deres egne magthavere, mens de 80.000 indbyggere på Nørrebro skal strides med resten af byens i alt 638.000 indbyggere om, hvem der de næste fire år med eller uden fortsæt skal køre lokale interesser over.

Jens Villadsen
Nørrebro-borger og medlem af Nørrebro Lokaludvalg

Opdel København i mindre politiske enheder

Stengade er et konkret eksempel fra Nørrebro. Spørger man på Vesterbro har man sikkert et andet eksempel, og i Sydhavnen har man sandsynligvis oplevet at blive kørt over i et helt tredje spørgsmål.

Jeg plæderer ikke for, at alle opgaver skal lægges ud til hvert enkelt af byens kvarterer. Det er klart, at der er overordnede områder, der skal varetages af den samlede kommune. Det er med til at sikre sammenhæng og koordinering af udviklingen af København på tværs af bydelene.

Men det er da på alle måder beskæmmende, at 40.000 indbyggere i Rødovre kan vælge deres egne magthavere, mens de 80.000 indbyggere på Nørrebro skal strides med resten af byens i alt 638.000 indbyggere om, hvem der de næste fire år med eller uden forsæt skal køre lokale interesser over og samtidig holde styr på de store linjer, hvad angår byens ve og vel. Set i det lys bliver vi nødt til at decentralisere magten i Københavns Kommune, så beslutningstagerne kommer markant tættere på de problemstillinger, der skal løses lokalt. 

Det er på tide at få opdelt Københavns Kommune i mindre politiske enheder, hvor borgerne kan komme tættere på politikerne og politikerne tættere på borgerne. Vi kan kalde det bydelsråd eller nærkommuner – men beslutningskompetencen skal svare til den, der ligger i landets andre kommuner.

Så lad os få stoppet den pseudoinvolvering, som kommunen praktiserer nu for at involvere de borgere, som kommunens politikere alligevel er så uendelig langt fra. Denne form for involvering er dybt skadelig og skaber kun mere afstand og manglende lyst fra borgerne i at involvere sig i vores fælles by.