Nu forhandler de om minimumsnormeringer: Her står partierne

FINANSLOV: Tirsdag forhandler Nicolai Wammen om minimumsnormeringer med støttepartierne. Enhedslisten holder fast i, at et kommende loft over antal børn per pædagog skal gælde for hver eneste institution – ikke bare som gennemsnit for kommunen. R er først og fremmest optaget af at finde pengene.

Regeringen mødtes tirsdag med sine tre støttepartier i Finansministeriet, hvor første parti i manegen var Enhedslisten.

Dagsordenen var de minimumsnormeringer, som støttepartierne og regeringen har forpligtet hinanden til at indføre senest i 2025.

Op til forhandlingerne har Enhedslisten langet ud efter den måde, regeringen vil opgøre normeringerne på. 

I stedet for at lade minimumsnormeringerne måle for hver enkelt institution, så alle institutioner har samme normering, har regeringen lagt op til at opgøre den som gennemsnit i hele kommunen,

Det vil ifølge Enhedslistens politiske ordfører, Pernille Skipper, medføre en ubalance i de forskellige daginstitutioner.

"Det er ikke en minimumsnormering, hvis den bliver opgjort som et gennemsnit i kommunen. Det vil betyde, at når der er behov for ekstra hænder i en udsat institution, så er der færre hænder i en almindelig institution. Det giver ikke nogen mening," sagde hun på vej ind til forhandlinger.

Den store slåskamp
Efter cirka 45 minutters forhandling gik Pernille Skipper ud ad glasdøren i Finansministeriet.

"Det var et konstruktivt møde i den forstand, at vi er enige om, at der er behov for at investere i børneområdet. Så langt så godt. Men vi er ikke enige om, hvordan man opgør normeringerne," sagde hun.

Regeringen har afsat en såkaldt forhandlingsreserve på i alt 2,1 milliarder kroner. Den skal finansiere alle krav, støttepartierne måtte komme med, herunder minimumsnormeringer, medmindre parterne kan blive enige om at finde flere penge andre steder end dem, S har peget på.

Enhedslisten vil afsætte én milliard kroner alene til flere hænder i daginstitutionerne næste år.

"Det vil ikke få os i mål med minimumsnormeringerne, det vil ikke eliminere alle problemer i daginstitutionerne, det kan vi lige så godt være ærlige omkring, men det vil tage et vigtigt skridt i den rigtige retning," sagde Pernille Skipper tirsdag formiddag.

R: Find pengene først
Radikale var næste i møderækken.

Partiet er ikke med på Enhedslistens formentlig dyrere model, hvor loftet skal gælde i alle institutioner og ikke kun som kommunegennemsnit. Men politisk leder Morten Østergaard har i første omgang helt andre fokuspunkter, når det gælder minimumsnormeringerne.

”Det handler jo først og fremmest om at blive enige om at afsætte ressourcerne til det her historiske løft. Og også, og det bliver nok vores særlige bidrag, at løfte kvaliteten af den uddannelse, som de mange nye pædagoger skal have,” sagde han og kaldte det ”helt illusorisk at diskutere modellen, hvis ikke man har fundet pengene”.

”Derfor handler kampen om, hvor mange ressourcer der kan afsættes, og så må detaljerne om, hvordan minimumsnormeringerne indrettes, komme i anden række,” sagde Morten Østergaard.

Finansordfører Sofie Carsten Nielsen (R) kædede spørgsmålet om minimumsnormeringer sammen med Radikales mærkesag om at øge arbejdsudbuddet generelt.

”Det vigtigste er, at der skal flere pædagoger ud til vores børn. Og vi mangler helt generelt mennesker i dansk økonomi. Så vi er også nødt til at tale om, hvordan vi får flere med ind. Så vi kan få de uddannede pædagoger,” sagde hun før forhandlingerne med finansministeren.

SF og R vil bruge 500 millioner næste år
Loftet over antallet af børn per pædagog i daginstitutionerne er en mærkesag for SF, som har sagt, at partiet ikke vil stemme for finansloven uden en plan for minimumsnormeringer.

Partiet foreslår konkret en model, hvor der højst må være tre børn per pædagog i vuggestuer og seks børn per pædagog i børnehaver. Det vil dog ikke nødvendigvis se helt sådan ud i virkeligheden, har partiet erkendt. Det handler om regnemetoden, hvor SF lægger sig op ad Danmarks Statistik, der eksempelvis lader det tælle som en ”dobbelt-voksen”, når man henter en vikar ind for en syg pædagog.

SF vurderer, at partiets model for minimumsnormeringer vil koste 1,6 milliarder kroner om året, når den er fuldt indfaset.

SF og Radikale har foreslået at bruge 500 millioner kroner på flere pædagoger til næste år, mens Enhedslisten vil bruge en milliard.

S-regeringen har ikke afsat penge til flere pædagoger i sit udspil til finansloven.

Følg L 1 Finanslov for finansåret 2020
(Finansministeriet)

19/11
2019
13/11
2019
13/11
2019
13/11
2019
12/11
2019
12/11
2019
12/11
2019
8/11
2019
6/11
2019
6/11
2019
5/11
2019
30/10
2019
29/10
2019
29/10
2019
24/10
2019
24/10
2019
24/10
2019
23/10
2019
22/10
2019
31/10
2019
22/10
2019
22/10
2019
21/10
2019
11/10
2019
11/10
2019
10/10
2019
10/10
2019
9/10
2019
9/10
2019
8/10
2019
8/10
2019
4/10
2019
3/10
2019
3/10
2019
3/10
2019
3/10
2019
3/10
2019
3/10
2019
3/10
2019
3/10
2019
3/10
2019
3/10
2019
3/10
2019
3/10
2019
3/10
2019
3/10
2019
3/10
2019
3/10
2019
3/10
2019
2/10
2019
2/10
2019
2/10
2019
2/10
2019
2/10
2019
2/10
2019
2/10
2019
2/10
2019
27/9
2019
27/9
2019
26/9
2019
26/9
2019
26/9
2019
24/9
2019
19/9
2019
19/9
2019
18/9
2019
13/9
2019
12/9
2019
11/9
2019
11/9
2019
11/9
2019
11/9
2019
10/9
2019
10/9
2019
10/9
2019
10/9
2019
10/9
2019
10/9
2019
10/9
2019
10/9
2019
10/9
2019
10/9
2019

Forrige artikel Jeppe Kofod lancerer nyt handelspolitisk forum: Her er medlemmerne Jeppe Kofod lancerer nyt handelspolitisk forum: Her er medlemmerne Næste artikel Efter otte uger starter de reelle forhandlinger om klimaloven Efter otte uger starter de reelle forhandlinger om klimaloven