Ny analyse: Kommuner har ansat flere nye ’kolde’ end ’varme’ hænder

Siden kommunalreformen er antallet af medarbejdere med administrative opgaver ifølge en opgørelse fra DI steget væsentligt mere end antallet af medarbejdere direkte borgernære opgaver. KL anfægter tallene.

Siden 2007 er der ifølge DI kommet mange flere ekstra administrative medarbejdere, end der er kommet ekstra medarbejdere på velfærdsområderne.
Siden 2007 er der ifølge DI kommet mange flere ekstra administrative medarbejdere, end der er kommet ekstra medarbejdere på velfærdsområderne.Foto: Anne Bæk/Ritzau Scanpix
Kim Rosenkilde

I de godt 15 år, der er gået siden kommunalreformen i 2007, er der kommet flere ekstra administrative medarbejdere i kommunerne, end der er kommet på de borgernære velfærdsområder.

I hvert fald ifølge en opgørelse fra erhvervsorganisationen DI.

Her fremgår det, at antallet af administrative medarbejdere er steget med knap 7.000 siden 2007, svarende til en stigning på godt 13 procent.

I samme periode er antallet af medarbejdere inden for det, DI definerer som borgernær velfærd, steget med lidt over 3.500 svarende til 1,2 procent.

Samtidig med at antallet af administrative medarbejdere er steget, er andelen af akademikere også blevet større. Det har været med til at trække andelen af lønkroner, som benyttes til administrative medarbejdere, yderligere op.

”Akademikere ansat i kommunerne tjener i dag gennemsnitligt 28 pct. mere end medarbejderne på administrations- og it-området, hvormed udviklingen også bidrager til større lønudgifter i kommunerne,” lyder det i analysen.

Når 5.000 administrativt kontorpersonale udskiftes med 5.000 med en akademisk uddannelse, giver det ifølge DI ekstra lønudgifter for 685 millioner kroner.

Danmark mangler hænder

Der mangler akut hænder på hospitaler, plejehjem, restauranter og i it-virksomheder, og det ser kun ud til at blive værre i fremtiden. Hvordan vil politikerne løse det problem?

Skal man lette topskatten? Hæve lønnen til ansatte i velfærdssektoren? Skubbe de unge tidligere ud i job? Åbne for flere udenlandske arbejdere? Slække på ambitioner og vækst?

Altinget undersøger op til valgkampen, hvordan politikerne vil prioritere.

Analysen går ikke meget i detalje med mulige forklaringer på udviklingen. Lige som udviklingen af antallet af medarbejdere inden for henholdsvis administration og borgernær velfærd heller ikke opgøres for de enkelte år i perioden fra 2007 til 2022.

Altinget logoKommunal
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget kommunal kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00