Ny måling: S fastholder øget opbakning efter Ukraine-krigen, mens V har mistet al fremgangen igen

Statsminister Mette Frederiksen (S) og bejleren til hendes post, V-formand Jakob Ellemann-Jensen, stod begge stærkere blandt vælgerne i kølvandet på russernes invasion af Ukraine. 

Men det er kun den ene af dem, som har formået at fastholde de nyvundne vælgere. 

To måneder efter krigens begyndelse får Venstre igen samme vælgertilslutning som før krigen. 

Det viser en ny måling, som Epinion har foretaget for Altinget og DR. 

I marts stod Venstre til at få 15,3 procent af stemmerne. Nu står partiet til at få 12,3 procent. I februar før invasionen lød tallet på 13 procent. 

Tilbagegangen overrasker Altingets politiske kommentator, Erik Holstein. Han fremhæver, at de nuværende politiske temaer på Christiansborg ellers ligger til højrebenet for Venstres formand. 

”Den internationale dagsorden med Nato og EU passer ellers godt til Ellemann. Måske er forklaringen, at en del af Venstre stadig er på linje med Støjberg - og ikke deler Ellemanns EU-begejstring,” siger han. 

Venstres nuværende opbakning i målingen er 11,1 procentpoint mindre end de 23,4 procent, som partiet fik ved folketingsvalget i 2019. 

Artiklen fortsætter efter grafikken.

Frederiksen tilbage i sin favoritrolle 

Samtidig har konkurrenten, Socialdemokratiet, udsigt til at forbedre sit valgresultat. Regeringspartiet er lykkedes med at fastholde den fremgang, som parti oplevede ifølge marts-målingen og står nu til 27,7 procent. I marts stod partiet til 28 procent. 

Opskriften på succesen skal findes i, at Mette Frederiksen har fået mulighed for at genindtage sin favoritrolle som krisestatsminister, mener Altingets politiske kommentator. 

"Hun er en markant stemme i konflikten med Rusland, og uanset om man er enig eller uenig i hendes høge-linje, har hun stor gennemslagskraft,” siger Erik Holstein. 

Selvom Socialdemokratiet fastholder sin fremgang, og Venstre går tilbage, så haler de blå partier samlet ind på rød blok. Regeringspartiet og støttepartierne står til at få 90 mandater, mens de øvrige partier kan mønstre 85 mandater. I marts stod Socialdemokratiet, SF, Enhedslisten og Radikale til at få 93 mandater. 

Artiklen fortsætter efter grafikken.

Stilstand er godt for nogen og skidt for andre 

Det er dog små bevægelser, der har ændret på blokkenes mandattal. Flertallet af partierne i målingerne har ikke bevæget sig signifikant siden marts. Det gælder også Enhedslisten, der efter krigens udbrud oplevede modvind i medierne grundet partiets holdning til Nato. 

Netop derfor er stilstand en god nyhed for Enhedslisten, mener Erik Holstein. 

"Det må være en stor lettelse fra Enhedslisten, at det ikke er gået værre. De har mistet den fremgang, de havde fået efter valget, men i betragtning af den medieorkan, de er ude i, er det absolut OK, at de ligger på valgresultatet,” siger Erik Holstein og tilføjer: 

”Men EL skal lige overstå årsmødet i maj, før de kan trække vejret helt roligt. Det årsmøde har potentiale til at blive en mindre katastrofe.” 

Enhedslisten står ifølge målingen til at få 6,9 procent af stemmerne, hvis der var valg i dag. Det er nøjagtigt det samme, som partiet opnåede i juni 2019. 

Mens den manglende bevægelse i målingerne er en god nyhed for Enhedslisten, er det mere bekymrende for et andet parti, siger den politiske kommentator. Dansk Folkeparti står til at få fem procent af stemmerne. Det gjorde partiet også i sidste måned, hvilket er 3,7 procentpoint mindre end valgresultat. 

"Det må være skuffende for Dansk Folkeparti, at pilen ikke begynder at pege en smule op af. Folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet er Morten Messerschmidts gyldne chance, og her skal han simpelthen brage igennem lydmuren, hvis han skal gøre sig håb om at genrejse DF,” siger Erik Holstein. 

Der skal senest afholdes folketingsvalg 4. juni 2023.