Overblik: Her er hovedpunkterne i aftalen om øget arbejdsudbud

Justering af dagpengesatser, højere beskæftigelsesfradrag og lavere beløbsgrænse. Sådan lyder nogle af initiativerne i den nye reformpakke, som regeringen har landet. Få overblikket over hovedpunkterne her.

Placeholder image
Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Regeringen er sammen med SF, Radikale, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne fredag aften blevet enige om en ny reformpakke, der skal øge arbejdsudbuddet i Danmark. Dagpenge

Altinget har herunder samlet hovedpunkterne i aftalepakken Hurtigere i job, et stærkere arbejdsmarked, investeringer i fremtiden og innovative virksomheder, der skal øge den strukturelle beskæftigelse med 12.000 personer.

Dagpenge, SU og fagforeninger

  • Dimittendsatsen for ikke-forsørgere under 30 år sættes ned til 9.514 kroner pr. måned efter de første tre måneders forbrug af dagpengeperioden. Dimittendsatsen for ikke-forsørgere, der er fyldt 30 år, nedsættes til 12.018 kroner pr. måned efter de første tre måneders forbrug af dagpengeperioden. Dimittendsatsen for forsørgere ændres ikke.
  • Dimittenders ordinære dagpengeperiode reduceres fra to år til ét år.
  • Dimittender skal fremadrettet opfylde et sprogkrav for at kunne modtage dimittenddagpenge. Dimittender, som har vist aktuel tilknytning til det danske arbejdsmarked, undtages fra sprogkravet.
  • Ledige, der lever op til en række krav kan få et tillæg til deres dagpenge på op til 3.649 kroner om måneden i de første tre måneder af dagpengeperiode, så man vil kunne få udbetalt op til 23.000 kroner om måneden. For at være berettiget til tillægget skal man have været medlem af en a-kasse i de seneste fire år og haft to års beskæftigelse inden for de seneste tre år.
  • Det månedlige fribeløb, der kan tjenes ved siden af SU'en, hæves med 4.000 kroner om måneden fra 1. februar 2022. Det kræver SU-forligskredsens opbakning, hvis det skal vedtages.
  • Tiltagene på dagpengeområdet træder løbende i kraft fra 1. oktober 2022. Aftalepartierne vil søge dagpengeforligskredsens opbakning til aftalen. Hvis forligskredsen bakker op, træder alle tiltag på tværs af aftalen i kraft som angivet i aftalen. Hvis ikke, justeres flere af tiltagene til ikrafttrædelse efter næste folketingsvalg.
  • Rådet for fremtidens arbejdsmarked nedsættes som et permanent råd med arbejdsmarkedets parter, der skal rådgive om problemstillinger knyttet til det fremtidige arbejdsmarked. Rådet vil som en af de første opgaver skulle rådgive om arbejde i platformsøkonomi og anden atypisk beskæftigelse.
  • Fradragsretten for private lønforsikringer ændres, så den betinges af, at der i løbet af året er betalt et a-kassebidrag på mindst 1.300 kroner Tiltaget træder i kraft 1. januar 2023.
  • Det maksimale fradrag for fagforeningskontingenter forhøjes fra 6.000 kroner til 7.000 kroner årligt. Tiltaget træder i kraft 1. januar 2023.

Pension, skat og afgifter        

  • Folkepension, førtidspension og seniorpension vil ikke længere blive nedsat på grund af en ægtefælles eller samlevers arbejdsindkomst. Dette skal bidrage til, at flere seniorer og pensionister vil fortsætte med at arbejde, fordi det ikke længere går ud over partnerens pension. Aftaleparterne vil søge opbakning til forslaget i forligskredsen bag Aftale om ret til seniorpension for nedslidte. Tiltaget træder i kraft med virkning fra 1. januar 2023.
  • Modregningen af egen arbejdsindtægt i folkepensionens grundbeløb og pensionstillæg afskaffes. Aftaleparterne vil søge opbakning til forslaget i forligskredsen bag Aftale om ret til seniorpension for nedslidte. 
  • Aftalepartierne er enige om at foreslå forligskredsen bag førtidspension og fleksjobreformen fra 2012 at etablere en midlertidig ordning, hvor kommunerne i en treårig periode ikke kan frakende førtidspensionen. Ordningen skal sikre, at førtidspensionister kan tage supplerende beskæftigelse uden risiko for at miste førtidspensionen.
  • Der indføres en midlertidig jobpræmieordning for ydelsesmodtagere i kontanthjælpssystemet, som pr. 1. januar 2023 har modtaget ydelse i mindst et år inden for de sidste tre år. Præmien vil være på 5.000 skattefrie kroner, der udbetales som et engangsbeløb, når ydelsesmodtagere forlader kontanthjælpssystemet og kommer i beskæftigelse i seks sammenhængende måneder. Jobpræmieordningen er sat til at udløbe medio 2024.
  • Elafgiften udgør i dag 90 øre/kWh, men lempes gradvist til 79,6 øre/kWh i 2025 som følge af Energiaftale 2018. Det er primært husholdninger og ikke-momsregistrerede erhverv, der betaler den almindelige elafgift. Med den nye aftale lempes den almindelige elafgift yderligere med 14 øre/kWh fra d. 1. juli 2022, 16 øre/kWh i 2024-2029 og 17 øre/kWh fra 2030.
  • Der prioriteres cirka 1,2 milliarder kroner årligt fra 2025 til forhøjelse af det maksimale beskæftigelsesfradrag. Herved vil det maksimale beskæftigelsesfradrag kunne øges med 4.900 kroner.

Andre tiltag

  • Med aftalen afsættes samlet mindst 1,8 milliarder kroner årligt til investeringer i forskning og grøn omstilling. Heraf skal cirka 0,8 milliarder kroner gå til at gøre det nuværende, midlertidigt forhøjede fradrag for virksomhedernes udgifter til forskning og udvikling permanent. Den resterende milliard afsættes til investeringer i grøn omstilling.
  • Der afsættes 1,3 milliarder kroner frem mod 2030 til investeringer i kvalitet i uddannelse. De skal gå til sanering af erhvervsstøtten, nye klimaerhvervsskoler, takstløft til humanistiske, samfundsvidenskabelige, merkantile og teologiske uddannelser, permanent uddannelsesløft med 110 procent i dagpenge og bedre velfærdsuddannelser. Aftalepartierne vil drøfte den konkrete udmøntning af midlerne under hensyn til eventuelt gældende forligskredse.
  • Der nedsættes en ekspertgruppe for fremtidig erhvervsstøtte, som skal gentænke erhvervsstøtten i et langsigtet perspektiv og udarbejde principper for den fremadrettede indretning af erhvervsstøttesystemet. Ekspertgruppen skal aflevere sine anbefalinger primo oktober 2022. Regeringen vil på baggrund af ekspertgruppens anbefalinger indkalde aftalepartierne til forhandlinger.
  • Etablering af Danmarks Eksport- og Investeringsfond, som blandt andet indebærer sammenlægning af de tre eksisterende statslige institutioner Vækstfonden, EKF Danmarks Eksportkredit og Danmarks Grønne Investeringsfond i én fond. Derudover skal fonden styrke den grønne omstilling og bidrage til at nå de danske klimamålsætninger – herunder 70 pct.-målsætningen og Parisaftalen. 

Læs hele aftaleteksten her.

Aftale om international rekruttering – men mangler flertal

Udover ovenstående reformpakke er regeringen også blevet enig med SF, Radikale og Kristendemokraterne om en aftale om international rekruttering af arbejdskraft. Som bekendt har parterne bag aftalen ikke flertal i Folketinget, og regeringen vil derfor fremsætte et lovforslag i håbet om, at de blå partier vil støtte aftalen. Hovedpunkterne i aftalen om rekruttering af arbejdskraft fra udlandet kan ses herunder:

  • Beløbsgrænsen sænkes fra 448.000 kr. (2022 niveau) til 375.000 kroner i en afgrænset periode på to år fra 1. juli 2022 og til 1. juli 2024.
  • Opholds- og arbejdstilladelser opnået efter ordningen kan have en varighed på fem år.
  • Virksomheden skal ved ansøgningen erklære, at stillingerne har været slået op på jobnet i mindst to uger, og udlændingemyndighederne vil i et antal sager føre en stikprøvevis kontrol af, om erklæringen er korrekt.
  • Der afsættes ti millioner kroner årligt til en styrket rekrutteringsindsats af kvalificeret europæisk arbejdskraft i form af pop-up rekrutteringscentre i EU/EØS lande. Indsatsen kombinerer fysisk tilstedeværelse i udvalgte europæiske lande og digital rekruttering i form af en virtuel platform til afvikling af jobmesser, kampagner og webinarer.
  • Positivlisten for personer med en videregående uddannelse udvides med flere stillingsbetegnelser og gøres mere forudsigelig.

Læs hele aftaleteksten om udenlandsk arbejdskraft her


Politik har aldrig været vigtigere
Få gratis nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
Ved at tilmelde dig Altingets nyhedsbrev, accepterer du vores generelle betingelser