Aftale om arbejdskraft på plads: Nye dagpengesatser skal være med til at øge arbejdsudbuddet

Efter lange forhandlinger har regeringen fredag aften indgået en aftale om arbejdskraft med SF, Radikale, DF og Kristendemokraterne, baseret på sit reformudspil fra september ”Danmark kan mere I”.

Hovedelementerne er som ventet en lavere dagpengesats for nyuddannede, som sættes ned til 9.514 kroner om måneden, mod til gengæld en højere sats i de første tre måneder for dagpengemodtagere over 30 år.

”Vi har indgået en bred aftale, som sikrer hænder til virksomhederne, og hvor vi samtidig investerer i uddannelse,” siger finansminister Nicolai Wammen – der stort set havde mistet stemmen – fredag aften på et doorstep.

Ved siden af aftalen er regeringen blevet enig med Radikale, SF og Kristendemokraterne om at sænke beløbsgrænsen fra 445.000 kroner til 370.000 kroner om året for udenlandske ansatte udenfor Europa. Den del er Dansk Folkeparti altså ikke en del af, og derfor er regeringen nødt til at finde et flertal hos de blå partier.

Flere elementer kræver blå stemmer

Udover den lavere beløbsgrænse kræver også aftalens forslag om en lavere dimittendsats og en kortere dagpengeperiode for de nyuddannede opbakning fra de blå. Det skyldes, at området er forligsbelagt.

”Jeg har ikke fantasi til at forestille mig, at de partier, som selv har foreslået en lavere dimittendsats, vil stemme imod det,” siger beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard fredag aften med henvisning til, at det er den lavere dimittendsats, som giver størstedelen af de 12.000 hænder.  

Radikale: Løser ikke alle udfordringer

Op til forhandlingerne har både Radikale, Venstre og Konservative krævet, at arbejdsudbuddet skulle øges med mere end de 10.500, som regeringen har trukket ud af arbejdsmarkedet med den såkaldte Arne-pension. Partierne har også krævet topskattelettelser, hvilket dog ikke har været en del af forhandlingerne på noget tidspunkt.

Læs også: Her er erhvervslivets reaktioner på reformaftale

Adspurgt, hvordan Radikale kan være tilfreds med en aftale, der også forringer arbejdsudbuddet ved at sætte dagpengesatsen op, peger partileder Sofie Carsten Nielsen på, at aftalen ikke løser alle problemer, og at hun gerne havde set endnu flere partier med:

”Vi får skaffet hænder og investeret i uddannelse og klima. Men vi er da ærgerlige over, at det ikke er et endnu bredere forlig. Vi havde gerne set flere partier med og håbet, at vi kunne lægge rygmærkerne lidt,” siger hun og fortsætter:

”De blå partier ønskede, at der skulle være forskellige regler for udlændinge på beløbsordningen, afhængig af hvor man kommer fra. Så det må vi lægge i Salen. Men arbejdskraft bliver ved med at være en udfordring. Det er ikke en langsigtet aftale, som løser udfordringen om arbejdskraft på sigt”

Kritik af ”gaver til fagbevægelsen”

Venstre og Konservative har ikke kunnet acceptere en aftale, der øger dagpengesatsen i de første tre måneder og samtidig indfører, hvad de har betegnet som ”gaver” til fagbevægelsen i form af blandt andet et højere fradrag for faglige kontingenter og nye regler for private lønsikringer, som ifølge Finansministeriet koster staten mellem 150 og 190 millioner kroner hvert år frem mod 2030.

Venstres finansordfører, Troels Lund Poulsen, har tidligere på ugen udtalt, at hvis regeringen fastholdt de krav, ville det kræve yderligere skattelettelser, for at Venstre og Konservative kunne tilslutte sig. 

Fredag aften oplyser Konservative, at de med Venstre og Nye Borgerlige vil fremsætte deres eget forslag om en lavere beløbsgrænse i næste uge.