Overblik: Her er regeringens 2025-plan

2025-PLAN: Senere pensionsalder, en stor omlægning af SU'en, topskattelettelser og en offentlig vækst på 0,5 procent. Sådan lyder nogle af regeringens forslag i 2025-planen – få hele overblikket her.

Tirsdag præsenterede statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) regeringens 2025-plan, som er blevet døbt Helhedsplanen – for et stærkere Danmark.

Målet med den nye plan er at øge vækstgrundlaget, så Danmark frem mod 2025 bliver 65 milliarder kroner rigere end ellers. Velstanden skal frem mod 2025 øges med omkring 42 milliarder kroner.

2025-planen er otte indsatsområder, som du kan se herunder:

1. Det skal bedre betale sig at arbejde
- Nyt jobfradrag, der er målrettet de lavest lønnede.

- Nedsættelse af topskat for årsindkomster under en million kroner. Topskattesatsen reduceres for denne personkreds med fem procentpoint – fra femten til ti procent.

- Jobpræmie til langtidsledige, der kommer i job, på op til 30.000 kroner.

- Socialt frikort til hjemløse, så de får mulighed for at tjene et mindre beløb skattefrit.

Derudover lægger regeirngen op til at justere overførsler og finansiering som følger:

  • Gradueret loft over børnechecken, så den aftrappes med antallet af børn.
  • Forlængelse af mindre regulering af de offentlige overførsler i 2024 og 2025, så overførslerne vokser i omtrent samme takt som forbrugerpriserne frem mod 2025.
  • En måneds dagpengekarens for alle dimittender.
  • Lønnen under seniorjobordningen harmoniseres med højeste dagpengesats for nye seniorjob.
  • Lavere rentefradrag indfases i 2021-2025.
  • Afskaffelse af den grønne check.

2. Konkurrencedygtige vilkår for virksomheder
- Skattelempelse til nye iværksættere.

- En nedsættelse af skatten på aktie- og kapitalindkomst.

- Investorfradrag.

- Strategi for deleøkonomi, som kommer i efteråret 2016.

- Billigere el, vand og varme ved at modernisere reguleringen af forsyningssektoren, så effektiviteten i sektoren styrkes.

- Afskaffelse af PSO-afgiften.

- 27 milliarder kroner ekstra til investeringer i infrastruktur.

- Justeret selskabsskattemodel, som skal fremme virksomhedernes investeringer i Danmark.

- Ekstra fradrag for merinvesteringer i forskning og udvikling.

3. Senere pension
- Folkepensionsalderen hæves med seks måneder 1. januar 2025 – fra 67 år til 67,5 år.

- Efterlønsalderen forhøjes tilsvarende med seks måneder, så alle generationer opnår samme efterlønsperiode som under gældende regler.

- Sigtet i velfærdsaftalen fra 2006 fastholdes, så en 60-årig skal kunne forvente en alderdom med 14,5 år på folkepension. Det betyder blandt andet, at efterlønsalderen hæves med seks måneder 1. januar 2021 – fra 63 til 63,5 år.

4. Bedre kernevelfærd og sikkerhed
- Offentlige serviceudgifter kan stige med gennemsnitligt 0,5 procent om året. Det er 0,5 procent mere, end Venstre gik til valg på sidste sommer – dengang ønskede Venstre en offentlig nulvækst.

- De 0,5 procent svarer til cirka 2,5 milliarder kroner ekstra hvert år.

- Velfærdspulje på en milliard kroner til fx sundhed, ældrepleje og anden kernevelfærd.

- Pulje til styrket national sikkerhed på 800 millioner kroner til for eksempel forsvar, politi og terrorindsats.

- Kompetencepulje på en milliard kroner til et løft af danskernes kompetencer.

- Rammen for de offentlige investeringer øges med i alt 27 milliarder kroner frem til 2025.

- Skærpet fokus på at forny den offentlige sektor, så de offentlige midler prioriteres med omhu og anvendes der, hvor de gør størst gavn for borgerne. Arbejdsprogram for fornyelse af den offentlige sektor kommer i 2017.

5. Styr på flygtningestrøm
- Nødbremse til afvisning af asylansøgere, der skal gøre det muligt at afvise asylansøgere på grænsen og sende dem tilbage, hvis en situation, som ligner den fra september 2015, opstår.

- Stramninger vedrørende udsendelse, repatriering, permanent ophold og optjening.

- Styrket indsats i nærområderne: Det danske bidrag øges med samlet en milliard kroner i 2016 og 2017, hvilket skal forebygge, at flygtninge og migranter søger mod Europa og Danmark.

- Ikke flere kvoteflygtninge i 2016, og sparede midler prioriteres i stedet nærområdeindsatsen.

- Skærpede optjeningsprincipper for velfærdsydelser.

- Regeringen nedjustererer forventningen til, hvor mange flygtninge der i 2016 kommer til Danmark, fra 25.000 til 10.000.

6. Nyt SU-system
- Omlægning af SU'en: Regeringen ønsker at omlægge uddannelsesstøtten, så SU-stipendier og rentefrit SU-lån hver udgør halvdelen af det samlede beløb, de studerende får til rådighed fra staten.

- SU-omlægningen skal have virkning for dem, der starter på en uddannelse fra medio 2019.

- Pulje til et løft af danskernes kompetencer.

- Udvalg om den fremtidige indretning af universitetsuddannelserne.

- 8.000-10.000 flere praktikpladser (en del af trepartsaftalen).

7. Øget opsparing til alderdom
- Gradvis indførelse af en obligatorisk pensionsopsparing for personer uden eller med meget begrænsede pensionsindbetalinger.

- Personer med indkomst over 300.000 kroner får et ekstra jobfradrag, en såkaldt pensionsbonus, hvis de sparer op til deres alderdom.

- Øget tilskyndelse til pensionsopsparing.

8. Reserve til boligejere
Udover ovenstående syv indsatsområder afsætter regeringen to ekstra reserver. For det første afsættes 24 milliarder kroner til tryghed for boligejerne, og den pulje skal sikre boligejerne i forbindelse med overgangen til et nyt ejendomsvurderingssystem.

For det andet afsættes 13,5 milliarder kroner til håndtering af usikker fremtid. De skal bruges som en buffer ved uforudsete udgifter efter 2020.

Læs hele planen her.

Forrige artikel Seks pressemøder og to borgermøder: Her er regeringens travle dag Seks pressemøder og to borgermøder: Her er regeringens travle dag Næste artikel Regeringen vil bremse flygtninge og migranter ved grænsen Regeringen vil bremse flygtninge og migranter ved grænsen
Holstein: Ellemanns reelle styrke bliver testet om få dage

Holstein: Ellemanns reelle styrke bliver testet om få dage

NY FORMAND: Jakob Ellemann-Jensen kan være godt tilfreds oven på lørdagens ekstraordinære landsmøde. Den nye V-formands vigtigste opgave bliver nu at aflive fløjkrigene, vurderer Altingets politiske kommentator.