Pernille Vermund: EU-partierne misbruger Ukraine til at afskaffe forsvarsforbeholdet

EU-partierne benytter den totale usikkerhed, som hersker efter krigen i Ukraine, til at afskaffe forsvarsforbeholdet. Det er på kanten af demokratisk hæderlighed, for forbeholdet har meget lidt med Danmarks sikkerhed at gøre, skriver Nye Borgerliges formand.

Det er præsident Emmanuel Macrons og Ursula von der Leyens ønsker, at EU skal arbejde for forsvarsmæssigt autonomi.
Det giver ingen mening for Danmark, skriver Pernille Vermund. — Det er præsident Emmanuel Macrons og Ursula von der Leyens ønsker, at EU skal arbejde for forsvarsmæssigt autonomi. Det giver ingen mening for Danmark, skriver Pernille Vermund.Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Pernille Vermund

MF (LA), fhv. formand og stifter, Nye Borgerlige

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Regeringen ved godt, at danskerne har det med at stemme forkert, når de bliver spurgt, om de vil have mere EU.

Der er permanent et stort flertal blandt de EU-begejstrede partier i Folketinget for at trække Danmark dybere ind i den politiske union, men vælgerne er genstridige og opfylder sjældent union-politikernes hede drømme om mere Union og mindre Danmark.

Partilederdebat

Skal Danmark afskaffe forsvarsforbeholdet?

Danskerne skal 1. juni stemme om, hvorvidt Danmark skal afskaffe sit EU-forbehold på forsvarsområdet. I en ny debatserie spørger Altinget derfor alle partilederne: Bør danskerne stemme ja eller nej – og hvorfor?

Flere partier synes at have skiftet holdning til spørgsmålet efter Putins krig mod Ukraine. Så sent som 1. februar sagde udenrigsminister Jeppe Kofod til Altinget ”Der er ikke noget i forsvarsforbeholdet, som gør, at vi ikke kan føre den udenrigs-, forsvars- og sikkerhedspolitik, som vi gerne vil.” Så hvad har ændret sig?

Hvis du vil blande dig i debatten, kan du sende dit indlæg til [email protected].

De stemmer 'nej tak'. Det gjorde danskerne både i 2000 og 2015, selvom det hverken skortede på trusler om nød eller ragnarok, hvis danskerne ville holde fast i kronen og retten til at føre retspolitik fra dansk jord frem for fra Bruxelles.

Nu er der krig i Europa, og danskerne er forståeligt nok opskræmte. Det ved regeringen udmærket, og det er også grunden til, at regeringen sammen med de andre EU-begejstrede partier vælger at sende forsvarsforbeholdet til afstemning netop nu.

Timingen er helt forkert

Det er efter min mening på kanten af demokratisk hæderlighed at benytte sig af den totale usikkerhed, som hersker i disse uger og måneder og tro, at danskerne denne gang ikke tør andet end at give politikerne frie hænder til at surre os fast til Unionen.

Forsvarsforbeholdet har vi haft siden 1993. Det er 30 år snart, og i den periode har Danmark ført en aktivistisk udenrigspolitik og deltaget i et stort antal internationale militære aktioner i forskellige alliancemæssige sammenhænge. Efter min mening endda en håndfuld for mange.

En afskaffelse af forbeholdet her og nu kan være med til at drage tvivl om vores engagement i Nato. Det ville være forfærdeligt skadeligt
Pernille Vermund
Formand, Nye Borgerlige

Det kan vi fortsætte med. Det er der ingen, der lægger hindringer i vejen for. Vi kan bare ikke deltage under EU-flaget med de gule stjerner.

Det er helt legitimt at ønske dansk forsvarspolitik integreret i EU-unionen, når man nu er unionstilhænger. Det kan vi sagtens have en fornuftig debat om mellem politikere og mellem danskere. Men af respekt for vælgerne bør den debat ikke foregå, mens ukrainerne kæmper for deres land, og Rusland truer Nato-landenes grænser i Baltikum.

Det ville være mere fornuftigt at vente, til der falder mere ro på. EU-forsvaret er slet ikke en faktor, som Danmark med vold og magt må tilslutte sig nu. Det er den del af unionsopbygningen, som det går allermest trægt med. Der er ikke noget akut behov.

Skaber tvivl om engagementet i Nato

30 år har man været i gang, og der er hverken en hær eller noget endnu, som kan forsvare Unionens interesser. Der er en del på tegnebrættet, og der er en del storladen snak fra især Frankrigs side, men der er ikke noget, der haster.

Danmark kunne sagtens vente med at beslutte sig for, om man vil med i EU-forsvaret eller holde fast i Nato. Det vil vores nationale sikkerhed ikke blive påvirket af.

For et fremtidigt fælles EU-forsvar har intet at gøre med Danmarks sikkerhedspolitiske situation i relation til Ruslands invasion af Ukraine. Tværtimod kan en afskaffelse af forbeholdet her og nu være med til at drage tvivl om vores engagement i Nato.

Læs også

Forsker: Hold godt øje med de tre største myter i debatten om det danske forsvarsforbehold

Debat

Det ville være forfærdeligt skadeligt for Danmarks sikkerhed. Det er præsident Emmanuel Macrons og Ursula von der Leyens udtalte ønsker, at EU skal arbejde for forsvarsmæssigt autonomi.

Det giver måske mening, når man er franskmand eller tysker. Det giver ingen mening for Danmark.

Vores stærkeste allierede er ikke EU

Danmark har en interesse i frihandel og udveksling af arbejdskraft. Hvis EU kunne nøjes med at være det, ville det være godt.

Danskerne har ingen interesse i en politisk union, der udbygger sig selv med en forsvarsdimension og sin egen udenrigs- og sikkerhedspolitik.

Danmarks ligger i nord. Vores stærkeste allierede der skal komme os til hjælp, hvis vi bliver angrebet, er Storbritannien og USA. Ingen af landene er medlem af EU.

Vores naboland Norge deler vi stærke strategiske interesser med i Arktis. Norge er ikke medlem af EU. Når vi skal opbygge en stærkere tilstedeværelse i Arktis med både flådefartøjer, permanente baser og flere fly, vil det være USA, Norge, Canada og Storbritannien, vi skal samarbejde med.

Bruxelles-folket har ingen rolle at spille der.

Altinget har modtaget tilskud fra Europa-Nævnet til debatindlæg, der fremmer oplysning og debat om folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet 1. juni. Alle indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning og skal overholde de presseetiske regler.

Politik har aldrig været vigtigere