Debat

R til DF: Nato vil klappe i hænderne over styrket europæisk forsvar

REPLIK: Den største trussel mod Nato er ifølge amerikanerne ikke, at EU samarbejder for meget på forsvarsområdet, men at vi samarbejder for lidt. Derfor er det forvrøvlet, når DF påstår, at et øget europæisk forsvarssamarbejde vil ske på bekostning af vores Nato-medlemskab, skriver Sofie Carsten Nielsen.

Der er intet nyt i, at amerikanske præsidenter ønsker sig et Europa, der kan tage vare på egen sikkerhed.
Der er intet nyt i, at amerikanske præsidenter ønsker sig et Europa, der kan tage vare på egen sikkerhed.Foto: Geert Vanden Wijngaert/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Sofie Carsten Nielsen (R)
Stedfortrædende politisk leder for Radikale Venstre

I sidste uge langede Dansk Folkepartis forsvarsordfører, Jeppe Jakobsen, ud efter planerne om øget europæisk forsvarssamarbejde og udsigten til et farvel til det danske forsvarsforbehold.

Dansk Folkepartis anstrengte forhold til det europæiske samarbejde er på ingen måde nyt. Men nyt var argumentet om, at et styrket europæisk forsvarssamarbejde ville være en torn i øjet på vores allierede i Nato.

Intet kunne være mere fjernt fra virkeligheden. For virkeligheden er faktisk den stik modsatte: Fra amerikansk perspektiv er den største trussel mod Nato-samarbejdet ikke, at europæerne samarbejder for meget på forsvarsområdet. Det er, at vi samarbejder for lidt.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.
Debatindlæg kan sendes til: [email protected]

Nato ønsker et stærkt Europa
Af samme grund har man set den ene amerikanske præsident efter den anden opfordre Europa til at øge vores Nato-bidrag og påtage os et større ansvar for vores egen sikkerhed. For selvom valget af Trump har haft store sikkerhedspolitiske konsekvenser på andre områder, er der intet nyt i, at amerikanske præsidenter ønsker sig et Europa, der kan tage vare på egen sikkerhed. Præcis samme ønske blev i sin tid fremført af Barack Obama, George Bush og Bill Clinton.

Derfor er det fuldstændig forvrøvlet, når Jeppe Jakobsen og DF påstår, at et større europæisk forsvarssamarbejde vil ske på bekostning af vores Nato-medlemskab. Endsige vil medføre panderynker blandt vores allierede i Nato. Tværtimod – de vil nærmere klappe i hænderne.

Der er intet nyt i, at amerikanske præsidenter ønsker sig et Europa, der kan tage vare på egen sikkerhed. Præcis samme ønske blev i sin tid fremført af Barack Obama, George Bush og Bill Clinton.

Sofie Carsten Nielsen (R)

Læs også

I alles interesse
Med et øget europæisk samarbejde om forsvarspolitik vil vores allierede i Nato få præcis det, de drømmer om; et stærkt Europa, der i højere grad kan stå på egne ben, og som kan gå op imod Putins oprustning i øst og den store trussel fra Kina, som Jeppe Jakobsen selv nævner.

Med fælles indkøb, bedre udnyttelse af materiel på tværs af grænser, effektiv udveksling af oplysninger og et mere effektivt tværeuropæisk forsvarssamarbejde får vi nemlig ikke blot langt mere forsvar for pengene.

Vi får også et Europa, der i større grad end nogensinde før er i stand til at tage vare på sin egen sikkerhed. Et Europa, der som noget helt særligt kan kombinere den bløde og den hårde magt og gøre sin indflydelse gældende i den militære arena på samme måde, som vi har gjort det i forhold til verdenshandlen og store multinationale selskaber.

En styrkelse af Europas forsvar vil helt ubetinget være i alles interesse. Ikke bare Danmarks, men så sandelig også Natos. EU og Nato er ikke enten-eller. Det er i dén grad både-og.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Sofie Carsten Nielsen

Underdirektør, DI Biosolutions
cand.scient.pol. (Københavns Uni. 2002), MA i europæisk politik og administration (Brügge, Belgien, 2001)

0:000:00