Regeringen på vej med konkrete forslag om anbragte børn

BØRN: Anbringelsessystemet skal ifølge regeringen vægte børnenes retssikkerhed højere end forældrenes, og derfor pønser regeringen på at gøre det sværere at afbryde eller ændre anbringelser. Redskaberne findes allerede, men bruges ikke, siger forsker.

Mette Frederiksen brugte starten af det nye år på et timelangt besøg på Josephine Schneiders Børnehjem i København, hvor hun uddybede nogle af ambitionerne på anbringelsesområdet fra nytårstalen.
Mette Frederiksen brugte starten af det nye år på et timelangt besøg på Josephine Schneiders Børnehjem i København, hvor hun uddybede nogle af ambitionerne på anbringelsesområdet fra nytårstalen.Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Simon Lessel

Når regeringen til regeringsseminaret 13. januar fremlægger nogle af sine satsningsområder for det nye år, kan en af forslagene på det socialpolitiske område blive, at der skal etableres et mere ultimativt anbringelsessystem, der gør det sværere at flytte et barn, hvis det først er anbragt i en ny familie eller på en institution.

Det forklarede statsminister Mette Frederiksen til Altinget i forbindelse med et pressemøde i sidste uge på Josephine Schneiders Børnehjem i København.

"Det er noget af det, vi sidder og kigger på nu. Der er en risiko for, at man kommer til at vægte forældrenes retssikkerhed over børnenes retssikkerhed i forbindelse med anbringelser. Der er jeg meget optaget af, at vi får det vendt rundt, så det er børnenes retssikkerhed først og fremmest," siger Mette Frederiksen.

Må vende systemet på hovedet
Dermed lægger statsministeren op til snart at komme med konkret handling på en melding, som daværende socialordfører, Pernille Rosenkrantz-Theil, kom med i begyndelsen af 2018. Her fremlagde Rosenkrantz-Theil Socialdemokratiets tanker om at etablere et mere ultimativt anbringelsessystem, der skal gøre det sværere at afbryde en anbringelse og sikre færre sammenbrud i anbringelserne.

"I dag kan de biologiske forældre når som helst kræve at få barnet hjem. Der bliver vi altså nødt til at vende systemet på hovedet, så man kigger på barnets tarv og ønsker i stedet," lød det dengang fra Rosenkrantz-Theil.

Social- og indenrigsminister Astrid Krag ønsker dog ikke at uddybe, hvordan regeringen vil undgå, at et anbragt barn oplever mange skift.

"Det er noget af det, vi skal kigge på, når vi kommer med mere konkrete forslag," siger hun.

Ekspert: Reglerne findes, men bliver ikke brugt
I 2009 vedtog Folketingets Barnets Reform, som blandt andet skulle være med til at sikre større stabilitet i anbringelser af børn og unge.

De nye regler bliver dog kun brugt i meget begrænsede tilfælde, forklarer en forsker.

Læs mere om det i den fulde artikel på Altinget Børn og Altinget Social, hvor du også får flere bud fra eksperter på, hvordan man bedst giver de anbragte børn mere stabilitet.

 

Forslag præsenteres til regeringsseminar
Hele debatten om anbringelsesområdet blev skudt i gang, da statsminister Mette Frederiksen i nytårstalen åbnede for at iværksætte flere tidlige tvangsanbringelser.

 

Statsministeren har bebudet de første konkrete forslag til ændringer i sociallovgivningen i forbindelse med regeringsseminaret 13. januar.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Anne-Dorthe Hestbæk

Seniorforsker, VIVE
cand.scient.pol. (Københavns Uni. 1990)

Anni Matthiesen

MF (V), børne- og undervisningsordfører, handicap- og turismeordfører
HH (Esbjerg Handelsskole 1985), diplomuddannelse (Danmarks Forvaltningshøjskole 2003), Studentereksamen STX (Grindsted Gymnasium 1983)

Astrid Krag

MF (S), fhv. social- og ældreminister
student (Tørring Amtsgymnasium. 2001)

0:000:00