Regeringen vil give alle over 60 år ret til at sige nej til genoplivning

Alle borgere over 60 år skal kunne fravælge genoplivning ved hjertestop. Det skriver Sundhedsministeriet i et notat sendt til Folketingets sundhedsordførere. Det Etiske Råd og Ældre Sagen ønsker en obligatorisk lægesamtale, før beslutningen træffes.

Placeholder image
En aftale skal gøre det muligt for alle borgere over 60 år at fravælge genoplivning ved hjertestop. Her viser sygehuspersonale en simulation af genoplivning på en dukke. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Med et Nemid ved hånden skal alle danskere over 60 år fremover kunne logge ind på Sundhed.dk og krydse af, at de ikke vil genoplives.

Hvis man herefter falder om med hjertestop, vil en tilkaldt akutlæge ikke forsøge at få hjertet i gang igen.

Sådan lyder forslaget i et notat fra Sundhedsministeriet, som Altinget er i besiddelse af. Notatet er sendt til ordførerkredsen bag aftalen "Det gode ældreliv" fra 2020. 

"Således bliver der tale om en borgerrettighed, hvor det er op til den enkelte habile borger selv at vurdere, om han/hun er så (alders)svækket, at han/hun ikke ønsker at blive forsøgt genoplivet, hvis hjertet holder op med at slå," står der i notatet.

Fakta

Baggrund

Med aftalen "Det gode ældreliv" fra 2020 besluttede et flertal bestående af alle Folketingets partier at indføre en lovsikret ret til at fravælge genoplivning ved hjertestop. Valget skulle gælde for borgere, der bor på plejehjem eller har daglig kontakt med pleje- og sundhedssektoren, defineret ved visiterede plejeydelser i henhold til servicelovens § 83.

En forundersøgelse har ifølge et notat fra Sundhedsministeriet vist en række problemer ved dette kriterie. I stedet foreslår ministeriet en model baseret på et objektivt alderskriterium, hvor habile borgere på 60 år og derover får mulighed for at fravælge genoplivningsforsøg ved hjertestop. Fravalget vil efter modellen træde i kraft 7 dage efter, borgeren har registreret sit fravalg digitalt.

I dag er det alene muligt at sige nej tak til genoplivning, hvis man befinder sig i en konkret behandlingssituation, og efter samtale med en læge. Desuden kan man fravælge genoplivning i et behandlingstestamente, der dog først træder i kraft, hvis man bliver inhabil.

Sundhedsministeriet lægger op til en model med en 7-dages betænkningsperiode, inden fravalget træder i kraft.

I notatet beder ministeriet ordførerne tilkendegive, om de kan bakke op om den nye model. Flere ordførere siger til Altinget, at der er tale om så væsentlig en ændring i aftalen, at det kræver et møde i forligskredsen.

Det er en pudsig grænse, for hvorfor så ikke tage hele den voksne befolkning, når nu man er i gang?

Camilla Ratchke, Formand, Lægeforeningen

Med aftalen "Det gode ældreliv" besluttede alle Folketingets partier at indføre en ret til fravalg af genoplivning for plejekrævende ældre. Der er imidlertid problemer med afgrænsningen af målgruppen og den praktiske implementering. Det er baggrunden for, at Sundhedsministeriet nu anbefaler et objektivt alderskriterie på 60 år.

Aktører ønsker lægesamtale

Ældre Sagen har i flere år kritiseret uklare regler om ældres selvbestemmelse, ligesom en række andre aktører har sat spørgsmålstegn ved etikken i, at plejehjemsbeboere ikke har mulighed for at sove stille ind uden at risikere en dramatisk genoplivning. 

Her er man tilfreds med, at regeringen lægger op til, at muligheden for at fravælge genoplivning udvides til at gælde alle over 60 år:

"Det er bedre med et alderskriterie. Den oprindelige aftale var alt for kompliceret og udelukkede for eksempel alle de ældre, der kun får hjælp af deres pårørende," siger seniorkonsulent Anna Wilroth.

I Lægeforeningen finder man dog alderskriteriet "temmelig arbitrært":

"Det er en pudsig grænse, for hvorfor så ikke tage hele den voksne befolkning, når nu man er i gang?" spørger formand Camilla Rathcke.

Hun peger på, at det rejser en række nye spørgsmål, når retten udvides til borgere, som hverken er syge eller plejekrævende. Der kan nemlig være mange grunde til, at man overvejer et nej til genoplivning:

"Man kan have en svær depression, man kan være ensom, eller man kan være bange for noget i forbindelse med et sygdomsforløb. Så vi synes ikke, man skal sidde alene ved computeren og træffe beslutningen uden at have talt med en læge."

Samme melding lyder fra Det Etiske Råd:

"Vi anerkender personens suverænitet til selv at træffe beslutningen, men i samråd med en læge. Der kan være underliggende forhold, som lægen kan afhjælpe," siger rådets nye formand, Leif Vestergaard Pedersen, der tidligere har været direktør for Kræftens Bekæmpelse.

Det skal ikke være et valg, man træffer, fordi man ikke vil ligge sine pårørende til last.

Leif Vestergaard Pedersen, Formand, Det Etiske Råd

Han peger på, at en læge også vil kunne sikre sig, at personen er habil og handler ud fra eget ønske:

"Det skal ikke være et valg, man træffer, fordi man ikke vil ligge sine pårørende til last."

Også Ældre Sagen går ind for en samtale forud for fravalget:

"Det er en stor beslutning, så vi synes, det ville være bedst, hvis man skulle tale med en sundhedsfaglig person først," siger Anna Wilroth.

I aftaleteksten til "Det gode ældreliv" er der ikke lagt op til, at retten til at fravælge genoplivning betinges af en lægesamtale. 

Da regeringen fremsatte forslaget i 2019, spurgte Altinget sundhedsminister Magnus Heunicke (S), hvorfor der ikke skulle en læge indover. Han sagde dengang, at regeringen prioriterede selvbestemmelsesretten:

"Vi mener, det er et personligt valg, som man selv skal have mulighed for at træffe. Man kan altid tage en samtale med en læge, hvis man er mere tryg ved det, eller man kan helt lade være med at tage stilling," sagde ministeren.

Læs også

Hjertestop er tidskritisk

En ny virkelighed med hjertestartere på plejehjemmene og et stadig mere effektivt sundhedsvæsen har medført debat om livsforlængende behandling og retten til en værdig død.

Neurokirurg Morten Ziebell fra Rigshospitalet vakte i starten af det nye år opsigt med et debatindlæg, hvor han udtrykker bekymring for, at ældre udsættes for overbehandling langt ud over det hensigtsmæssige. I sidste uge fulgte akutlæge Ole Pagh Mathiesen op med i et indlæg at konkludere, at sundhedsvæsenet i mange tilfælde frarøver borgere en rolig afslutning på livet.

Aftalen fra 2020 om fravalg af genoplivning er det seneste ud af flere skridt, der skal sikre selvbestemmelsesretten i forhold til livets afslutning. I 2018 kom eksempelvis loven om et juridisk bindende behandlingstestamente, som dog kræver, at man er varigt inhabil. Der har desuden været problemer med kendskabet - og med at sikre sundhedspersoners adgang til patientens ønske i en akut situation. 

Når det kommer til hjertestop, skal vi ikke spilde tid med at slå op i forskellige systemer.

Camilla Ratchke, Formand, Lægeforeningen

Det sidste er stadig en bekymring for Lægeforeningen:

"Når det kommer til hjertestop, skal vi ikke spilde tid med at slå op i forskellige systemer. Derfor er vi meget optaget af den logistiske, praktiske implementering. Hvis en person falder om med hjertestop foran Netto, må der ikke opstå tvivl om, om man skal gå i gang med behandling eller ej," siger Camilla Rathcke.

Den nye model for fravalg af genoplivningsforsøg forudsætter en ændring af sundhedsloven, som regeringen efter planen vil fremsætte i efteråret 2022, fremgår det af notatet. Den nye rettighed vil så kunne træde i kraft, når den tekniske løsning er på plads - sandsynligvis i slutningen af 2024, lyder vurderingen.

Sundhedsministeriet har ingen kommentarer.

Omtalte personer

Camilla Noelle Rathcke

Formand, Lægeforeningen, overlæge, ph.d., Herlev-Gentofte Hospital
cand.med. (Københavns Uni. 2003), ph.d. (Københavns Uni. 2010), speciallæge i Intern medicin, Endokrinologi 2019

Leif Vestergaard Pedersen

Formand, Det Etiske Råd, formand, epilepsihospitalet Filadelfia
cand.oecon. (Aarhus Uni.)

Anna Wilroth

Seniorkonsulent for sundhed og værdighed, Ældre Sagen
Cand.scient.soc. (Københavns Uni., 2011)

Politik har aldrig været vigtigere
Få gratis nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
Ved at tilmelde dig Altingets nyhedsbrev, accepterer du vores generelle betingelser