Rusland, cyberkriminalitet og terror: Forsvarsudspil skal svare på store udfordringer

Verden omkring Danmark har ændret sig radikalt siden seneste forsvarsforlig i 2013, og derfor er regeringens udspil til nyt forlig ventet med spænding. Det bliver præsenteret ved et pressemøde i Statsministeriet i dag klokken 11.45.

Altinget har spurgt analytiker ved Dansk Institut for Internationale Studier og major Steen Kjærgaard og ph.d. og generalsekretær i Atlantsammenslutningen Lars Bangert Struwe, hvilke udfordringer forliget skal være med til at løse, og hvad de håber at finde i regeringens udspil.

Det er en bunden opgave for regeringen at lande et nyt forsvarsforlig, og det er der flere grunde til.

Rent praktisk skal det ske nu, fordi forliget fra 2013 udløber til nytår. Og forandringer i forholdet mellem verdens stormagter og nye trusler mod Danmarks og Europas sikkerhed gør det ifølge eksperterne tvingende nødvendigt, at Danmark nytænker sit forsvar.

Vi skal vise russerne, at de kan gå hertil og ikke længere, men vi skal jo ikke ud i et gammeldags våbenkapløb.

Steen Kjærgaard
Analytiker ved Dansk Institut for Internationale Studier og major

"Ruslands annektering af Krim-halvøen, terror i hele Europa og cyberkriminalitet som en fremvoksende trussel gør, at scenen er helt anderledes, end da man indgik forlig sidst. Det er en helt anden verden i dag," siger Lars Bangert Struwe.

Samtidig med Ruslands fortsatte provokationer og aggressive signaler over for Vesten har USA's præsident Trump meldt kontant ud, at Nato-landene ikke nødvendigvis kan blive ved med at regne med USA's beskyttelse, hvis de ikke også selv spytter flere midler i forsvaret. Danmark og de andre europæiske lande står altså pludselig i en situation, hvor de selv må ruste op mod det, der opleves som en voksende trussel fra Rusland.

Der er en aftale i NATO om, at alle medlemslande skal bruge mindst to procent af sit BNP på forsvaret, men meget få lande lever i praksis op til det. Danmark bruger ifølge tal fra NATO 1,17 procent af BNP.

Steen Kjærgaard tror ikke, at regeringen med udspillet i dag vil lægge op til at bevæge sig helt op mod de to procent, som vil betyde en ekstraudgift i omegnen af 15 milliarder kroner i forhold til i dag. Men han mener alligevel, at udspilet og det kommende forlig vil varsle et paradigmeskifte for dansk forsvarspolitik.

"Danmark skal træffe et meget væsentligt strategisk valg. Vi skal væk fra et forsvar, som primært har været beregnet til international aktivistisk udenrigspolitik, hvor vi har arbejdet for demokrati og andre gode sager i andre lande, og hen mod et forsvar, som kan beskytte Danmarks egen sikkerhed i nærområdet. Man kan sige, at vi går fra den luksus, at vi selv har kunnet vælge krige til og fra hen imod en situation, hvor vi er tvunget til at kunne forsvare os selv," siger han.

Flere værnepligtige
Eksperter og fagfolk har derfor en klar forventning om, at regeringen vil lægge op til en markant oprustning af den danske hær. Ifølge TV 2 vil regeringens udspil da også indeholde forslag om at udvide med 500 værnepligtige, at ansætte yderligere 500-700 professionelle soldater og at udvide livgarden med 160 gardere.

Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) har også tidligere meldt ud, at han har lyttet til NATO's mål om, at hvert medlemsland skal kunne stille med en brigade på op til 4000 mand med 180 dages varsel. Hidtil har målet været væsentlig mindre: en bataljon på op til 1000 mand.

Det har ført til en debat om værnepligten. For mens DF og Konservative har udtrykt ønske om at udvide med flere værnepligtige, ønsker Liberal Alliance nærmere at afskaffe værnepligten og satse på flere professionelle soldater. Flere eksperter på området – blandt andre leder af Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet Mikkel Vedby Rasmussen – har peget på, at værnepligt er dyrt og en ineffektiv måde at skaffe flere soldater på.

"Man bliver ikke soldat af at være værnepligtig i Danmark. Det kræver 10-15 måneders træning," siger Steen Kjærgaard.
Nu ser det ud til, at regeringen på spørgsmålet om værnepligt versus professionelle soldater spiller ud med et bud på et kompromis.

Lars Bangert Struwe råder politikerne til at udnytte potentialet i de danske veteraner.

"Gennem de seneste 16 år har vi sendt en masse mænd og kvinder ud, og man burde se på muligheden for at bruge dem som reserve. Hvis vi kommer ud i en krise, skal vi kunne svare, og en reserve af veteraner vil give os robusthed, for de har allerede været ude i nogle grimme ting. De ved, hvad det drejer sig om," siger han.

Skal balancere for at undgå våbenkapløb
Begge eksperter er mere end normalt spændte på at se hele regeringens udspil, fordi det vil vise, hvilken retning dansk forsvar fremover vil bevæge sig i.

"Det bliver rigtig interessant at se, hvor meget man egentlig vil. Hvor mange penge vil man bruge, er man klar til at tænke nyt, og hvor lægger man vægten – hvilke af de nye trusler er man mest bekymret for," siger Lars Bangert Struwe, som blandt andet håber på nytænkning i form af nye typer samarbejde mellem politi og militær.

Steen Kjærgaard vil holde skarpt øje med, hvor regeringen lægger sig, når det gælder balancen mellem at beskytte Danmark mod truslen fra Rusland og samtidig undgå at provokere russerne.

"Vi skal vise russerne, at de kan gå hertil og ikke længere, men vi skal jo ikke ud i et gammeldags våbenkapløb, når vi samtidig står med vigtigere sikkerhedsproblemer som terror, migration og cyberkriminalitet. Der kan det være de nordiske landes rolle at kombinere oprustningen med at arbejde for at etablere en ordentlig dialog med Rusland," siger han.

---