SF: Sjælsmark blokerer for S-SF-regering

Hvis Socialdemokratiet ikke vil forbedre forholdene på Udrejsecenter Sjælsmark, så skal partiet ikke regne med SF som regeringspartner.
Hvis S ikke vil forbedre forholdene på Udrejsecenter Sjælsmark, så bliver vi ikke regeringspartner, men et besværligt støtteparti.
Pia Olsen Dyhr
Partiformand, SF
I stedet bliver SF et ”meget besværligt” støtteparti til en regering ledet af Mette Frederiksen, lyder det fra SF-partiformand Pia Olsen Dyhr.
Altinget har siden januar afdækket forholdene på Udrejsecenter Sjælsmark, hvor der per 3. december 2018 var 294 beboere. Historierne om Sjælsmark har vist, at:
- Hørsholm Kommune i 2018 brugte mere end 1.350 timer på at behandle sager om børns mistrivsel på Udrejsecenter Sjælsmark mod 300 timer i 2017. De 1.350 timer svarer til, at sagerne samlet set beskæftiger et årsværk i forvaltningen i Hørsholm Kommune.
- Antallet af underretninger om børn ved udgangen af januar var oppe på 56.
- Antallet af indberetninger fra udrejsecentret til Udlændingestyrelsen fra april 2016 til december 2018 var 103. Det er mere end en fordobling siden april 2018, hvor antallet af indberetninger lå på 45. Indberetningerne omhandler chikane, trusler mod personalet, vold mod eller mellem beboerne og mistanke om radikalisering.
”Hvis Socialdemokratiet ikke vil forbedre forholdene på Udrejsecenter Sjælsmark, bliver vi ikke regeringspartner, men et besværligt støtteparti. Så vil vi gøre alt for at se, om vi kan søge flertal andre steder for at forbedre forholdene på Sjælsmark,” siger Pia Olsen Dyhr.
Altinget Privat
Tror du også på politik?
0 kr. første måned
Fortsætter til 129 kr./måned
Abonnementet fortsætter til normalpris, 129 kr./md. efter en måned. Mindstepris: 0 kr. Opsig når du vil til udgangen af indeværende abonnementsperiode. Tilbuddet gælder kun, hvis du ikke har abonneret på Altinget Privat de seneste seks mdr.

































