Støttepartier afviser ny motorvej over Limfjorden: Det "ser meget dyrt ud”

Engelbrecht: Forbindelsen giver mening
Afhængigt af, om man regner med en traditionel CO2-pris på 300 kroner per ton eller følger Klimarådets anbefaling om en pris på 1.500 kroner tonnet, giver den tredje Limfjordsforbindelsen til syv milliarder kroner et samfundsøkonomisk afkast på mellem 498 og 580 millioner kroner.

Det svarer til en intern rente på blot 3,5 procent, og det er den dårligste rente af alle anlægsprojekterne i det nye udspil Danmark Fremad.

Transportminister Benny Engelbrecht (S) holder dog fast i, at Limfjordsforbindelsen er et meningsfuldt projekt, selvom den ikke scorer højt på den økonomiske rentabilitet.

”Det er klart, at projekter, som har et regionalt udviklingssigte godt kan have en lavere forrentning, end projekter som primært har et trængselsforebyggende element. Vi skeler selvfølgelig til, at der skal være en balance mellem land og by,” siger Benny Engelbrecht.

Hvorfor skal projektet gennemføres, når samfundsøkonomien ikke er bedre?

”Så dårlig er samfundsøkonomien ikke. Den giver stadigvæk mening, selvom det er i den lave ende. Derfor er det noget, som samlet set vil bidrage og også aflaster den trængsel, som man ikke skal have befundet sig mange nanosekunder i Nordjylland for at kunne bevidne eksisterer.”

”Nordjyderne har ventet i mange årtier”
Hvorfor skal resten af landets skatteydere betale for regional udvikling af Nordjylland?

”Vi skal skabe sammenhæng i hele landet. Det er ikke sådan, at Danmark stopper ved Limfjorden. Der er trængsel på de nordjyske motorveje især omkring Limfjorden på samme måde, som der er på en række af de københavnske forbindelser og motorvejen ved Odense. Det er et af de erklærede mål i planen at nedbringe trængsel på vejene,” siger Benny Engelbrecht.

Skal vi bare være parate til at betale, hvad det koster, selvom det nogle steder er rigtig dyrt at gøre noget ved trængslen?  

”Der er ingen tvivl om, at det at lave en fast forbindelse over Limfjorden er dyrt. Det må man bare sande. Det er et af de dyre projekter i planen. Men nordjyderne har ventet i mange årtier på en afklaring af det her, og hvis man spørger det nordjyske erhvervsliv, er det ikke sådan, at de synes, at det er en dårlig idé at få en bedre fremkommelighed,” siger han.

Intet nyt fænomen 
Hvis politikerne udelukkende ønskede at optimere størrelsen på den samlede samfundskage, kunne de blot sortere listen over potentielle infrastrukturprojekter efter deres afkast per samfundskrone. Men det har regeringen ikke valgt, forklarer Mogens Fosgerau. 

”Når man fraviger det, må det være udtryk for, at der er andre ting, der er vigtigere. Det kan være, at man synes, at det er vigtigt, at de får nogle gaver i Aalborg, eller at det er vigtigere at støtte økonomien i Nordjylland end at få mest muligt ud af sin investering,” siger Mogens Fosgerau.

Der er dog ikke noget nyt i, at politikerne prioriterer sådan, forklarer han.

”Sådan har det altid været. Grænsen for, hvornår man politisk synes, at det er godt nok, er lavere, når man bevæger sig væk fra København. Der er en systematisk skævvridning, hvor man bruger flere penge på projekter med mindre samfundsøkonomisk afkast i provinsen end i nærheden af hovedstaden,” siger han.