The Morten Messerschmidt Show er ikke længere en stadionkoncert

Onsdag aften led Morten Messerschmidt sit første nederlag som DF-formand, da et historisk flertal af vælgerne stemte ja til at afskaffe forsvarsforbeholdet. Men det var heller ikke det, det handlede om, sagde han til medlemmerne.

Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Esben SchjørringPeter Ingemann Nielsen

Klokken 20.00 står det klart. Den ene exitpoll er værre end den anden. I hvert fald hvis man er DF’er, og det er alle her i Snapstinget, den store kantine på Christiansborg, hvor partiet holder sin valgfest. 

Megafon måler til 66 procent til ja, 33 til nej, Epinion måler 69-31. Det bliver ikke spændende. Dagene, hvor meningsmålingerne ramte skævt i Dansk Folkepartis favør, er for længst en saga blot. Det her betyder, at forsvarsforbeholdet bliver ophævet. Det her bliver et nederlag for nej-kampagnens ansigt, og et nederlag for hans parti. 

Læs også

Morten Messerschmidt ankommer ganske vist til Snapstinget, mens DF-medlemmerne taktfast råber hans navn. Men som tv’s exitpoll bliver omgjort til konkrete valgresultater, løber budskabet ind fra medborgerhuse, gymnastiksale med mangefarvede streger på gulvet, fra folkeskoler og kommunale bygninger landet over:

Danskerne har sagt ja til det, DF siger nej til. Mere EU.

Jeg betragter det som meget naivt, hvis man tror, at et parti, som mange vælgere har mistet tilliden til i en periode, på grund af en folkeafstemning over nogle måneder som magisk formular skulle vende tingene.

Morten Messerschmidt
Formand, DF

Ja’et er så stort i exitpollen, at ingen rigtigt gider følge med i optællingen på fjernsynsskærmene. Nu er man bare til partifest, og selvom de rød- og hvidternede due, der engang var kutyme, er smidt på porten og erstattet med hvide. Selvom fadølsankeret er blevet forvist til fordel for fransk rødvin og økologiske øl, er stemningen i top.

”Den er aldrig dårlig i DF,” siger finansordfører René Christensen.

En DF’er fra Fredericia bryder ind og lader som om, han tørrer en tåre fra øjenkrogen i Christensens lommeklud i brystlommen på hans jakkesæt. De griner højt.

De mest bitre nederlag er dem, hvor man er lige ved at vinde. Det er mildt sagt ikke der, vi er. Og DF’erne er efterhånden blevet vante til nedturen.

Kommunalvalget i 2017, europaparlamentsvalget i 2019, folketingsvalget i 2019, kommunalvalget i 2021 og nu folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet. Det her er femte gang, Dansk Folkeparti er valgets taber.

Eneste forskel: Formanden hedder ikke længere Kristian Thulesen Dahl. Han hedder Morten Messerschmidt.

Og nu baner han sig vej gennem journalisterne og lamperne og kameraerne, slipper Dots hånd og går op på scenen til den ventende mikrofon.

Sejre fortæller sig selv, de er indlysende, de har tallene på deres side. Det er i nederlagets stund, at der er allermest behov for en ny fortælling.

Hvad er Messerschmidts forklaring? Hvad vil han sige?

Messerschmidt blev udmanøvreret

Ni timer forinden møder Morten Messerschmidt op foran Ordrup Bibliotek og Multihal, der ligger som en væltet betonbygning, græsplænen rundt om er ved at erobre.

Det er her, han skal stemme. Journalisterne fra DR og TV 2 ser hinanden an; de skal det samme, og de koordinerer, hvem der gør hvad hvornår. Ritzau vil gerne lytte med til det hele og står klar med optageren. Det gør Altinget også. Meningsmålingerne er i den seneste uge kun gået i én retning: ja-sidens. Alle er vi kommet for at bevidne, hvordan Messerschmidt tager sit første nederlag som partiformand for DF.

Men han er på dette tidspunkt endnu ikke klar til at kapitulere.

”Jeg har været på gaden siden klokken syv i morges, og jeg lever efter Churchills ord: Never surrender. Jeg har et event til klokken 16.45,” siger han.

Han er stadig i kampagne-modus. Det er det, han kan. Det har han dokumentation for.

Jeg vil slet, slet ikke tale om nederlag. Det nægter jeg simpelthen at gøre.

Pia Kjærsgaard
Stifter og forhenværende partiformand, DF

Med 284.500 stemmer lagde Messerschmidt i 2009 så prominente politikere som Poul Schlüter og Erhard Jakobsen bag sig, når det kom til rekorderne over personlige stemmer ved et europaparlamentsvalg. Kun Poul Nyrup havde på det tidspunkt opnået flere stemmer – 407.966. Men det var kun indtil næste gang, vælgerne skulle til urnerne. I 2014 smadrede Messerschmidt loftet for personlige stemmer og fik 465.758 krydser ud for sit navn.

Messerschmidt var i de år mere end en politiker og mere end en deltager i den offentlige debat. Han var debatten, når der var EP-valg. Andre politikere opsøgte Messerschmidt for at blive del af hans tourné og få del i den intense opmærksomhed, han genererede. Dan Jørgensen gjorde det i 2009 og Morten Helveg Petersen i 2014. Halvt i spøg – men også kun halvt – blev det sagt, at Messerschmidt fik valgt fem ind ved EP19: sig selv, tre andre DF’ere og Helveg. 

Læs også

Morten Messerschmidt var det show, alle ville være en del af, for det solgte ufatteligt mange billetter.

Men denne her gang er publikum blevet væk fra The Morten Messerschmidt Show. Og især er der ingen, der har gidet agere pro-europæisk, elitær boksebold for ham. Faktisk har ja-kampagnen gjort alt for at lukke luften ud af valgkampen. Gjort den kedelig, praktisk, og frem for alt har de ikke ført skræmmekampagne, men omfavnet tvivlerne.

Det opdagede han alt for sent. Det siger han selv, da Altinget taler med ham, efter at han har sat sit kryds.

”Vi var sådan set klar med kampagnen i starten af april, men der var ikke meget aktivitet på den anden side, så det var svært at få tourné og sådan noget på banen,” lyder det uden for multisalen i Ordrup.

”I starten troede jeg, at de var lidt sløve i optrækket, men efterhånden gik det op for mig, at der må være en tanke bag. Altså, jo mindre fokus, der var på det her, jo nemmere ville det være at få et ja i hus.”

Lige der lyder han som en mand, der ved, at denne gang var det ham, der blev udmanøvreret. Men han ved også, at i aften vil han netop derfor være i centrum igen. Taberen er mindst ligeså interessant som vinderen, når der er valg.

Det er i nederlagets stund, at fortællingerne bliver vigtige.

Og i Snapstinget skal Messerschmidt holde sin vigtigste tale som partiformand nogensinde. Alles øjne hviler på ham.

Teambuilding for et samspilsramt parti

”Det er ikke mig, I skal stå og juble på, det er jer,” åbner han.

”Det er jer, rundt om i hele landet, som har løftet en koloenorm indsats. Det er ikke blevet det resultat, vi håbede på, men – og det er det vigtigste – det har sendt et kæmpe stort og umisforståeligt signal om, at DF er sprællevende.”

På trods af det sløje resultat blev Morten Messerschmidt hyldet af sine partimedlemmer i Snapstinget på Christiansborg. De råbte taktfast hans navn, da han ankom.
På trods af det sløje resultat blev Morten Messerschmidt hyldet af sine partimedlemmer i Snapstinget på Christiansborg. De råbte taktfast hans navn, da han ankom. Foto: Arthur Cammelbeeck/Altinget

I en sky af klapsalver forvandler Messerschmidt historien om et eklatant nederlag til en fortælling om, hvordan de seneste tre måneder nærmest har været en teambuilding-øvelse for et samspilsramt parti. Organisationen har bevist sit værd, medlemmerne har delt flyers ud og klatret i lygtepæle. Bevist, at man ikke var død.

”Det er præcis sådan, vi kommer til at genskabe vores allesammens Dansk Folkeparti,” siger han, inden medlemmerne igen afbryder ham med klapsalver.

Derfra giver han partiet en ny rolle. Man skal være vagthund.

”Vi skal holde minutiøst øje med, om EU-sokkerne kommer på Jakob Ellemann-Jensens fødder, når de ringer nede fra Bruxelles,” siger han.

”Vi er det parti, der nu påtager os forpligtelsen til at holde øje med dem, der siger, at de ikke bare vil sende tropper afsted, når EU ringer. Og jeg kan love jer, vi vil være der som en frisk augusthveps.” 

Folkeafstemningerne om forbeholdene har gennem tiden været DF’s adgang til at tale om, at partiet repræsenterede danskerne, når de stemte nej. Det er derfor, DF elsker folkeafstemninger.

”Når danskerne har talt, så er det rigtigt, så er det godt, fordi ansvaret er flyttet ud af Christiansborg, og ansvaret hviler på det danske folk,” som Messerschmidt udtrykker det.

Nederlaget har ikke gjort kærligheden kuldslået og kold. Tværtimod.

”Vi vil foreslå, at vi får et formaliseret instrument, hvor 100.000 danskere via nemID kan anmode om at få et spørgsmål udlagt til folkeafstemning,” siger han.

Med forslaget om de mange folkeafstemninger vil Messerschmidt forsøge at genskabe kløften mellem folk og elite, som er den centrale del af DF's ideologi. Udvide den kampzone, hvori et parti som DF lever og ånder.

Sejre fortæller sig selv, de er indlysende, de har tallene på deres side. Det er i nederlagets stund, at der er allermest behov for en ny fortælling. Hvad er Messerschmidts forklaring?

Messerschmidt har regnet ud, at 82 procent af folketingsmedlemmerne har været på ja-siden, og med det tal i hånden ser de historiske 66,9 procent af vælgerne, der har stemt ja, pludselig mindre ud.

”Der er stadig en diskrepans, når det kommer til EU-politikken, mellem befolkningen og Christiansborg,” konkluderer han.

Det er i den afstand, DF ser sin fremtid. Engang kæmpede man for, at eliten ikke skulle holde sig for næsen, når det kom til DF. Nu er man blevet et anti-institutionelt parti.

”Derfor er der brug for os i Dansk Folkeparti til at holde øje med ja-partierne,” slutter han.

Det er nyt.

”Den må du tage med Morten”

Ude ved medlemsbordene i Snapstinget er der dog ingen skår i glæden over formanden.

”Det vigtigste er, at vi har ført en rigtig god valgkamp,” siger Kim Malmberg Hansen, der er formand for DF i Holbæk. 

”Morten har været perfekt. Han skal bare have ro til at lede vores parti,” supplerer Helle Schwaner Zarp.

Hele bordet er gesandter fra Holbæk. Og deres konklusion er, at Messerschmidt har leveret som ny formand ved at gøre afstanden mellem DF på Borgen og DF ude i landet mindre.

”Vores ledelsesstruktur er ændret, så vi er tættere på Borgen nu, end vi har været tidligere. Før blev vi ikke hørt. Det var det, der var problemet. Han er genial og ham, vi gerne ville have,” siger Schwaner Zarp. 

Anette Kildentoft fortæller om en generalforsamling, hvor der dukkede 35 op, flere end nogensinde.

”Det var, fordi Morten kom. Han er et trækplaster.”

Så det, at det blev et nej, er ikke et nederlag for Messerschmidt?

”Overhovedet ikke,” lyder det samstemmende.

Hos partimoder Pia Kjærsgaard er humøret også højt. Smilende og klar på en sjov bemærkning hilser hun på alle bordene. Men da hun bliver spurgt, om nederlaget ikke i høj grad er Messerschmidts nederlag, skifter tonen karakter med det samme.

”Jeg vil slet, slet ikke tale om nederlag. Det nægter jeg simpelthen at gøre. Det er ikke fair, når han har stået stort set ene mand og kæmpet. Vi har ikke kunnet gøre det bedre,” siger hun og fortæller om formandens første tid:

”Da Kristian Thulesen Dahl blev formand, blev den røde løber rullet ud. Han fik meget nemme vilkår, og alle hjalp. Denne her gang har Morten mødt modstand, modstand og modstand, men han har gjort det godt.”

Også EU-ordfører Alex Ahrendtsen er tilfreds med partiformandens EU-modstandskamp og mener, at Messerschmidt helt naturligt har været nej-sidens midtpunkt, fordi han simpelthen er den, der kender EU-systemet bedst.

Kampagnen har været en del af Dansk Folkepartis ”genfødsel”, mener han.

”Jeg kan genkende mit parti igen efter en svær tid,” siger EU-ordføreren.

Gruppeformand Peter Skaarup roser også partiformanden for en ”fabelagtig indsats”. Men er – modsat de to andre - ikke meget for at gå ind i nederlagets konsekvenser for Messerschmidt.

”Du må tage den med Morten,” lyder det kortfattede svar.

Messerschmidt: DF har et stort arbejde foran sig

Messerschmidt blev valgt til formand, fordi medlemmerne troede på, at han kunne levere fremgang og tilbagevenden til de gode gamle dage med tocifrede stemmeprocenter og afgørende mandater.

Men efter tre måneder med gratis tv-tid for Messerschmidt, indlæg i aviserne og kampagne på gaderne og nettet, er DF's meningsmålinger frosset fast langt under det katastrofale valgresultat i 2019.

Hvis ikke nu, hvornår vender det så?

Foran Ordrup Bibliotek siger Messerschmidt det, alle formænd for partier i krise siger. At den ikke overstås fra den ene dag til den anden, at man er i gang med ny politik, flere argumenter og en bedre organisation. At de gode tider kommer engang. 

Læs også

”Jeg betragter det som meget naivt, hvis man tror, at et parti, som mange vælgere har mistet tilliden til i en periode, på grund af en folkeafstemning over nogle måneder som magisk formular skulle vende tingene.”

”DF har stadig et stort arbejde foran sig med at få genopbygget den tillid. Jeg har aldrig foregøglet nogle, at det her var noget, der skulle overstås på nogle måneder.”

Du har sat danmarksrekord i stemmer, når det kommer til EU-valg, hvorfor har du ikke kunnet omsætte det til et bedre resultat og bedre meningsmålinger?

”Jamen, det går op og ned i showbizz,” svarer Messerschmidt.

”Man skal ikke sælge aktierne i et firma, når kursen er nede, der skal man købe. Og det vil jeg opfordre folk til.”

Han siger det selv: politik er showbizz. Andre har talt om, at politik er det show, der aldrig stopper. Og er der én ting, der er sikker, så er det, at The Morten Messerschmidt Show heller ikke stopper her.

Men det er ikke den stadionkoncert, det var engang.

Spørgsmålet efter i aften er, om det nogensinde bliver det igen.

Foto: Arthur Cammelbeeck/Altinget

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Morten Messerschmidt

Partiformand (DF), MF
cand.jur. (Københavns Uni. 2009)









0:000:00