Trods indsprøjtning er Danmark stadig milliarder fra Trumps forsvarskrav

FORSVAR: Regeringens pose penge til forsvaret bringer ikke Danmark tæt på kravet fra Trump og NATO. Dansk Folkeparti vil have nærmere forklaring.

<div>Claus Hjort Frederiksen og Lars Løkke Rasmussen ville onsdag ikke sige konkret, hvor regeringen vil finde de i alt 12,8 mia. kr.&nbsp;til udspillet, udover at de skal komme fra besparelser og det økonomiske råderum.&nbsp;</div>
Claus Hjort Frederiksen og Lars Løkke Rasmussen ville onsdag ikke sige konkret, hvor regeringen vil finde de i alt 12,8 mia. kr. til udspillet, udover at de skal komme fra besparelser og det økonomiske råderum. 
Foto: /ritzau/Gregers Tycho
Kristine Korsgaard

Regeringen har ingen aktuelle planer om at nå op på de to procent af BNP, som NATO har krævet af os og alle de andre NATO-medlemslande, og som USA's præsident Trump også har talt varmt for.

Det står klart, efter at regeringen har fremlagt sit forslag til nyt forsvarsforlig.

Med regeringens boost til forsvaret på 4,8 milliarder kroner om året fra 2023 vil Danmark bevæge sig fra i dag 1,17 procent af BNP til cirka 1,3 procent. Det viser regeringens egne beregninger.

Forsvarsministeriet kunne onsdag ikke give et beregnet skøn over, hvor mange milliarder det vil kræve at nå op på de to procent i 2023. Men tidligere svar til Folketinget peger på, at det kan koste omkring 19 milliarder kroner, altså langt fra de knap 5 milliarder i regeringens forslag.

Vi opfylder efter vores opfattelse både ånd og bogstav i aftalen

Claus Hjort Frederiksen
Forsvarsminister (V)

Alligevel forventer statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), at USA vil tage godt imod den danske regerings forslag.

"Det er min bestemte forventning, at man i den amerikanske administration vil hilse det her udspil velkomment. Det er helt åbenlyst, at vi ikke når to procent. Det ville ikke være muligt at finde pengene nu og her, og det ville heller ikke være meningsfuldt for det danske forsvar at lave et sådant løft på så få år," sagde han på pressemødet onsdag.

Det ser umiddelbart ud, som om det er en ret ringe stigning i forhold til BNP

Marie Krarup
Forsvarsordfører (DF)

Regeringen: Vi overholder aftalen
I 2014 skrev alle NATO-lande, herunder Danmark, under på, at man vil bevæge sig mod at bruge to procent af BNP på forsvaret inden for et årti, det vil sige i 2024.

Lars Løkke og forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) sagde flere gange på pressemødet, at regeringen fortolker aftalen sådan, at man skal bevæge sig deropad, men ikke behøver at være nået op på de to procent i 2024.

"Vi opfylder efter vores opfattelse både ånd og bogstav i aftalen: Vi stopper tilbagegangen i forsvarsudgifterne. 20 procent af midlerne går til investeringer i materiel. Vi bevæger os frem mod to procent. Og vi kan deltage i internationale operationer," sagde Claus Hjort Frederiksen.

Danmarks udgifter til forsvaret har været faldende gennem flere årtier set i forhold til det samlede BNP. Med regeringens forslag vil vi lande på samme niveau som i 2011, men stadig lavere end i 2010, hvor udgifterne til forsvar svarede til 1,4 procent af BNP.

(Artiklen fortsætter efter grafen)

DF savner svar
I støttepartiet DF er forsvarsordfører Marie Krarup enig i regeringens fokus på oprustning af hæren, men er skeptisk over for, om det er nok.

"Det ser umiddelbart ud, som om det er en ret ringe stigning i forhold til BNP, og det kunne se ud, som om man fodrer hunden med sin egen hale, altså sparer noget på dele af forsvaret og giver dem tilbage andre steder. Men jeg vil gerne høre regeringens nærmere forklaring på finansieringen, før jeg udtaler mig bastant om det," siger Marie Krarup.

Hvilket mål har I i DF for udgifterne til forsvaret?

"Lige nu er vi mest optaget af indholdet, men der er ingen tvivl om, at vi skal stile mod de to procent. Vi skal derop en dag, men det bliver ikke med dette forlig, og vi har ikke sat et bestemt årstal for, hvornår vi skal nå det."

NATO glæder sig over udspil
Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen afviser at føre forsvarspolitik alene efter et mål om at bruge en bestemt del af BNP. Han peger på, at man teoretisk også kan nå Trumps krav ved at køre samfundsøkonomien i sænk.

"Grækenland er et af de lande, der bruger mere end to procent, fordi deres BNP er faldet voldsomt. Men jeg synes jo ikke, det vil være en klog vej for Danmark at gå," siger han.

Nato-generalsekretær Jens Stoltenberg siger i en skriftlig kommentar til Ritzau, at han glæder sig over forslaget fra den danske regering.

"Den foreslåede stigning i forsvarsudgifterne med en femtedel i løbet af de næste seks år er særligt velkommen," skriver han.

(Artiklen fortsætter efter grafen)

Forsvarsordfører for Socialdemokratiet, Henrik Dam Christensen, kalder regeringens udspil for "et godt udgangspunkt for de videre forhandlinger", men ønsker mere fokus på cybersikkerhed.

Forligspartierne skal nu forhandle, og statsminister Lars Løkke Rasmussen siger, at regeringen satser på en bred aftale. Forligskredsen tæller ud over de tre regeringspartier Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og Radikale.

Dokumentation

Det står der i NATO-aftalen

* De allierede, der i øjeblikket lever op til Nato-målsætningen om årligt at bruge mindst to procent af deres bruttonationalprodukt (bnp) på forsvaret, vil sigte mod fortsat at gøre det.

* De allierede, der bruger mere end 20 procent af deres forsvarsbudgetter på investeringer i udstyr, forskning og udvikling, vil fortsætte med at gøre det.

* De allierede, hvis nuværende andel af bnp brugt på forsvaret er under disse niveauer vil:

- Bremse ethvert fald i forsvarsudgifterne.

- Sigte mod at øge forsvarsudgifterne i absolutte tal i takt med væksten i bnp.

- Sigte mod at bevæge sig i retning af to-procentsmålet inden for et årti.

- De allierede, der i øjeblikket bruger mindre end 20 procent af deres årlige forsvarsbudget på udstyr, forskning og udvikling, vil sigte mod inden for et årti at øge deres årlige budget til 20 procent eller mere.

Kilde: Uddrag fra erklæring fra Natos topmøde i Wales, september 2014.


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Claus Hjort Frederiksen

Fhv. MF (V), fhv. minister og partisekretær
cand.jur. (Københavns Uni. 1972)

Lars Løkke Rasmussen

Udenrigsminister, MF (M), politisk leder, Moderaterne, fhv. statsminister
cand.jur. (Københavns Uni. 1992)

0:000:00