Ugerevy: Valgkampen er et cirkus, hvor politikere kæmper om magten for magtens skyld

Mens politikerne kæmper om magt for magtens skyld, tegner der sig også et klart billede af en arbejdsmoral, hvor målet helliger midlet. Frihedsbrevet afslørede fredag, hvordan flere partier – SF, Kristendemokraterne, Dansk Folkeparti, Konservative, Venstre og Nye Borgerlige – har eller prøver at snyde med reglerne for partistøtte.

Mest uetisk af alt er imidlertid tavsheden om det udenrigspolitiske standpunkt i de aktuelle og nuværende krigsforbrydelser på Vestbredden. Den danske regering ser passivt til, mens Israel begår forbrydelser mod det palæstinensiske folk i det besatte Palæstina. Forbrydelser, der er i strid mod Genève-konventionen, som Danmark ellers har været med til at underskrive, men ikke én eneste gang i valgkampen har partierne kommenteret situationen. 

Det er afsindigt hyklerisk, at politikernes fordømmelser over for Ruslands invasion af Ukraine ikke også findes, når det gælder Israels invasion af de palæstinensiske områder. Politikere bør reagere lige hårdt og lige fordømmende, når der er tale om de samme forbrydelser. Samme sanktioner, samme boykot, samme retfærdighedssans – uagtet hvem der står bag forbrydelserne, og hvem der er ofre for forbrydelserne.

Jeg hviler i, at en politisk leders karakter er bedre end politikerens ord. Derfor bør vælgerne vægte ordentlighed og karakter, inden enkelte mærkesager, når de skal sætte deres kryds. Der er mindre end en uge til det endelige valg. Her kan personlig karakter være et lys i virvaret af stemmer og magtkampe, og derfor sætter jeg min lid til ordentligheden. 

Den kedelige nyhed er, at vi for længst har ramt tærsklen for, hvor mange besudlede folkevalgte politikere, vi kan have til at repræsentere os

Zainab Nasrati
Radiovært og kommentarskribent

Uden intention kommer vi til at stemme alt for mange forkerte mennesker ind i politik for efterfølgende at blive skuffede. Vi stemmer på mærkesager og glemmer, at den personlige karakter bag politikeren er bærende for alle valg, der træffes.

Den kedelige nyhed er, at vi for længst har ramt tærsklen for, hvor mange besudlede folkevalgte politikere, vi kan have til at repræsentere os. Politikere og partier, der ikke er stuerene, var engang en skandaløs undtagelse. På tværs af partierne har vi i dag politikere, der for åben skærm taler uden respekt eller pli fra samfundets mest agtede talerstol. De må ikke repræsentere os.

Cirkusset fortsætter i noget, der synes at være en lavine af uetisk, skammelig, barnlig og hadefuld opførsel. Men den dårlige standard i den folkevalgte repræsentation er vores eget ansvar som borgere. Vores krav til de folkevalgte afspejler den standard for ordentlighed, som vi tillader. Derfor bør vi stramme op i vores forventninger til mennesket bag de ledende poster. Fejl har konsekvenser, og selvom alle mennsker begår fejl, bør dem, vi giver loven i hånden, holdes for de højeste standarder.

Med store opgaver følger større ansvar – og en vis grad af karakterdannelse. Grænsen mellem rigtigt og forkert er ikke svær, når man holder sig fra gråzonerne.

Når du møder billedet af en kandidat hængende i bybilledets lygtepæle, vælter den personlige substans ikke just ned over dig. Du må selv lede efter vedkommendes ærlighed, kommunikative egenskaber, motiver og bevæggrunde.

Jeg har intet imod at få bedre indblik i, hvordan de opfører sig over for andre mennesker, og om de har en historik med uhensigtsmæssig opførsel, inden vi dykker ned i de nydeligt tilrettelagte valgløfter. Hvad siger deres kollegaer, deres ansatte, deres nærmeste egentlig om dem?

I samtalen om ordentlighed, rigtigt og forkert, kan jeg ikke lade være med at indskyde, at god, gammel religiøs etik og standard for ordentlighed kunne gøre os meget godt

Zainab Nasrati
Radiovært og kommentarskribent

Dem, der repræsenterer os, skylder os ikke et indblik i deres private liv. Men de skylder os absolut et indblik i deres personlige karakter. For det er hele mennesket bag politikeren, der driver beslutningerne – ikke de løse overskrifter om mærkesager, der kunne være fremlagt af hvem som helst.

LÆS OGSÅ: Sognepræst: Valgkampen er reduceret til et slagsmål om statsministerkandidaternes troværdighed

Hvis en kandidats karakter er ordentlig og rundet af overbevisende ansvarlighed, ydmyghed over egne evner samt evnen til at lytte og spare, så er baggrunden underordnet. I samtalen om ordentlighed, rigtigt og forkert, kan jeg ikke lade være med at indskyde, at god, gammel religiøs etik og standard for ordentlighed kunne gøre os meget godt.

Ærlighed, kærlighed, retfærdighed og ikke mindst respekt. Du forpligter dig til at leve efter det, og du forventer, at det er almengyldigt blandt andre. Du ved, at det gælder for dig i samme grad som for din næste, og du er motiveret af en “større” samvittighed. Lad os derfor holde vores standarder for ordentlighed i live – hos os selv og i fællesskabet.

Det kunne gøre os meget godt at invitere samme etik ind i det politiske landsskab. Jeg gad i hvert fald godt at følge med i et ræs om, hvem der ville føre den mest moralsk forsvarlige, humanitære, solidariske og klimabevidste politik – ført af ledere, der stilles over for et større ansvar.