
Danmission har hentet sin nye nationale chef i Løkkefonden.
Det bliver Kristian Hulmose Nørgaard, der tiltræder stillingen 1. september, oplyser Danmission i en pressemeddelelse.
"Jeg glæder mig til at bygge videre på det stærke folkekirkelige engagement, der har eksisteret i Danmission i over 200 år, og samtidig sikre, at endnu flere danskere støtter og bliver en del af Danmissions vigtige arbejde," lyder det fra den nye nationale chef.
Kristian Hulmose Nørgaard har været direktør i Løkkefonden siden 2022 og har i alt tilbragt ti år i organisationen. Her har han blandt andet været projektleder og programleder for læring, inden han rykkede ind i direktørstolen.
I sin nye stilling hos Danmission får han ansvar for at lede den nyetablerede nationale afdeling, der skal udvikle dialogindsatser i Danmark og engagere flere i organisationens arbejde.
Kristian Hulmose Nørgaard er uddannet cand.mag. i historie og psykologi fra Aarhus Universitet.
Løkkefonden blev stiftet i 2012 af blandt andre udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) og har til formål at motivere flere unge drenge til at få en uddannelse eller et arbejde.
Lars Løkke Rasmussen stoppede som bestyrelsesformand i Løkkefonden i begyndelsen af 2023 og gav i den forbindelse ansvaret videre til Mickey Maymann.
Indsigt
- Man kan grine af Mælkemanden og Borgernes Parti. Men et andet parti kan have langt mere ubehagelige forbindelser
- I årevis har institut målt partilederes popularitet. Nu sætter formand bundrekord
- Glem svin og drikkevand. Her er de tre vigtigste opgaver for en ny regering
- Blev toppolitiker på afbud. Nu står han klar til at udfordre ny regering om kommunernes finanslov
- Fravalgt V-profil så ikke nedsablingen i København komme: "Jeg tog det overhovedet ikke seriøst"
Nyhedsoverblik

Professorer: Folketinget opfører sig som et lukket broderskab i sagen om Afghanistan-udredningen

Ny formand for Udenrigspolitisk Nævn: Politikere skal kunne fjerne egne navne fra uvildig Afghanistan-undersøgelse

Veteran til Friis Bach: Er jeres eftermæle vigtigere end de soldater, I sendte i krig?














































