
Anne Kristine Axelsson siger farvel til ATP, som følge af at pensionskoncernen fusionerer to forretningsområder i sin administrationsforretning.
Det skriver ATP i en pressemeddelelse.
På LinkedIn skriver Anne Kristine Axelsson, at hendes afgang sker efter en gensidig aftale med ATP's administrerende direktør, Martin Præstegaard.
"Martin har besluttet en kurs for fremtiden, som blandt andet betyder, at jeg ikke skal være med længere. Og det er jo fuldstændig fair, at man ser lidt forskelligt på, hvad ATP har behov for i fremtiden. Jeg forlader derfor ATP efter en gensidig aftale," skriver hun i opslaget.
Det er områderne for pension og arbejdsmarked samt Udbetaling Danmark, der bliver lagt sammen med en enkelt direktør i front, men som ATP endnu ikke har sat navn på. Det betyder også, at koncerndirektør Kristine Stenhuus fratræder sin stilling i Udbetaling Danmark.
Anne Kristine Axelsson har været en del af ATP siden 2016. Hun kom dengang fra en stilling som departementschef i Kirkeministeriet, og før det var hun departementschef i Justitsministeriet.
Hun begyndte som fuldmægtig i Justitsministeriet i 1994, hvilket blev starten på en karriere i centraladministration, der strakte sig over tre årtier. Her bestred hun poster som kontorchef og afdelingschef, inden hun i 2011 blev departementschef i Justitsministeriet.
ATP oplyser desuden i pressemeddelelsen, at det er koncernens finansdirektør, Pernille Vastrup, der bliver konstitueret direktør for det nye sammenlagte forretningsområde.
Indsigt
- Man kan grine af Mælkemanden og Borgernes Parti. Men et andet parti kan have langt mere ubehagelige forbindelser
- I årevis har institut målt partilederes popularitet. Nu sætter formand bundrekord
- Glem svin og drikkevand. Her er de tre vigtigste opgaver for en ny regering
- Blev toppolitiker på afbud. Nu står han klar til at udfordre ny regering om kommunernes finanslov
- Fravalgt V-profil så ikke nedsablingen i København komme: "Jeg tog det overhovedet ikke seriøst"
Nyhedsoverblik

Professorer: Folketinget opfører sig som et lukket broderskab i sagen om Afghanistan-udredningen

Ny formand for Udenrigspolitisk Nævn: Politikere skal kunne fjerne egne navne fra uvildig Afghanistan-undersøgelse

Veteran til Friis Bach: Er jeres eftermæle vigtigere end de soldater, I sendte i krig?















































