FOA: De ikke-behandlingskrævende ture skal trækkes ud af ambulancerne

Akutberedskabet trænger til et serviceeftersyn. Vi kan se, at antallet af ambulance ture har været støt stigende, afstanden til akutmodtagelserne er blevet længere, kravene til ambulancepersonalet er øget og alt dette, rørt sammen i en stor gryde, har betydet et øget pres på den enkelte redder.

Udviklingen på det præhospitale område har slet ikke fulgt udviklingen på det sundhedsfaglige område. 

Igennem de seneste 15 år har vi oplevet en centralisering af specialer på hospitalerne. Antallet af døgnåbne akutmodtagelser er reduceret, samtidig med at mange små sygehuse er lukket.

Der er indført et led i visitationen, som betyder, at borgere skal have haft telefonisk kontakt for at kunne møde op på en akutmodtagelse og denne første kontakt, med sundhedsfagligt personale, har genereret flere ambulanceture.

Fortsætter man med samme visitering af akutte patienter, så vil antallet af ambulanceture i bedste fald blive på det nuværende høje niveau, men det er et niveau, som ingen reddere kan holde til i længden.

Psykisk nedslidning

Den store belastning, der igennem mange år har været på området, betyder, at flere og flere erfarne ambulancefolk vælger at forlade faget og endnu flere oplever en alvorlig psykisk nedslidning. En ny undersøgelse blandt redderne viser, at hver 12. har tegn på PTSD og mere end hver femte er i højrisiko for at udvikle PTSD. Og hele 10 procent udviser symptomer på moderat til svær depression. Det er virkeligheden på det præhospitale område i dag.

Vi ser, at ambulancer ikke kan bemandes og at responstiderne stiger

Thomas Brücker
Næstformand, Teknik og Service sektoren, FOA

Det har betydet, at vi i alle fem regioner står overfor en massiv mangel på personale. Det presser redderne yderligere og vi ser nu, at ambulancer ikke kan bemandes og at responstiderne stiger. Konsekvensen kan være tab af menneskeliv, fordi hjælpen er for længe undervejs.

Skal udviklingen standses, skal der gøres noget nu. Vi skal sikre et langt bedre psykisk og fysisk arbejdsmiljø for landets ambulancepersonale. Det er den eneste måde at fastholde folkene på.

For mange ambulanceture

Desværre har politikeres svar på forlængede responstider i alt for lang tid bare været flere ambulancer på gaderne. Den tænkning skal vi først og fremmest have ændret. Det er i sig selv et problem, at der kommer til at gå langt tid, før vi kan skaffe folk til de ekstra ambulancer, de sender på gaden.

Desværre har politikeres svar på forlængede responstider i alt for lang tid været flere ambulancer på gaderne

Thomas Brücker
Næstformand, Teknik og Service sektoren, FOA

Men det centrale problem er, at alt for mange af de ture, der køres af en ambulance, ikke kræver akut behandling og derfor uden gene for patienterne kunne køres i en enten liggende eller siddende sygetransport.

Skal vi løse den store udfordring kræver det politisk vilje og opbakning til at ændre akutberedskabet. Langt flere ture skal allerede på vagtcentralerne visiteres til andre transportformer end en ambulance.

Hver gang en borger ringer 112 føres borgeren igennem et indeksbaseret system. Dette system beskriver hvilken hjælp borgerne i givet fald skal have ud fra en række spørgsmål. Der er en bred opfattelse blandt redderne at dette indeksbaserede visiteringssystem alt for ofte ender i ambulancetur.

Flere liggende sygetransporter

Derfor anbefaler vi i FOA, at dette indeksbaserede visiteringssystem ændres, så der i højere grad end i dag afsættes de rette ressourcer til opgaven og de ikke-behandlingskrævende ture kan trækkes ud af ambulancerne.

Det betyder også, at der skal oprettes flere såkaldte liggende sygetransportberedskaber - det betyder køretøjer med en båre til patienter, som ikke har brug for akut behandling, men som skal transporters liggende. 

Derefter skal der skrues op for uddannelse af nye ambulancebehandlere, så vi kan få fyldt de huller op, der er i dag, men også så vi kan komme i gang med at videreudvikle området generelt, da der fra både arbejdsgiver og ambulancepersonalet er et ønske om, at man kan løse andre sundhedsfaglige opgaver i fremtiden.

Det er ikke for sent at vende udviklingen, men det kræver politisk vilje og handlekraft.