Anbringelser, nej til profitforbud og endeløs debat om retssikkerhed: Sådan gik det socialpolitiske forår

Foråret på socialområdet har været præget af store diskussioner om fremtiden for udsatte børn og unge, samt hvordan indretningen af det specialiserede socialområde skal skrues sammen i fremtiden.

Det lykkedes social- og ældreminister Astrid Krag (S) at lande en bred aftale om den anbringelsesreform, der løbende har taget overskrifter siden statsminister Mette Frederiksens (S) nytårstale i 2020.

Derudover har foråret budt på en række intense politiske diskussioner om retssikkerheden for personer med handicap. Her har blandt andet et borgerforslag om at fratage kommunerne ansvaret for området, en ny opgørelse over fejlraterne på området samt årets økonomiforhandlinger konstant bidraget til diskussionen om, hvem der skal have ansvaret for det specialiserede socialområde i fremtiden.

Og så nåede Ydelseskommissionen også at præsentere deres anbefalinger til, hvordan fremtidens kontanthjælpssystem skal se ud, og også her venter der svære forhandlinger efter sommerferien.

Altinget har set tilbage på et intensivt forår på socialområdet og giver dig overblikket over de største højdepunkter her.

Anbringelsesudspil præsenteres, Astrid Krag får ny titel og punktum i konsulentsag 

Regeringen bruger årets første måned til at præsentere det længe ventede anbringelsesudspil 'Børnene Først'. I udspillet lancerer socialminister Astrid Krag i alt 43 initiativer, der skal bidrage til at realisere statsministerens ambitioner fra nytårstalen om flere og tidligere anbringelser og bortadoptioner.

Udspillet kickstarter de forhandlinger, der ender med at strække sig helt ind i slutningen af foråret, hvor især støttepartierne undervejs kæmper for at trække regeringen i retning af mere fokus på forebyggelse og mindre fokus på anbringelser.

Statsminister Mette Frederiksen bruger også januar til at ruske lidt op i regeringssammensætningen. Med ønsket om et mere sammenhængende Danmark bliver Kaare Dybvad Bek (S) gjort til indenrigs- og boligminister, og det betyder også en ny hverdag for Astrid Krag, der nu kan kalde sig social- og ældreminister.

I årets første måned sættes der også endegyldigt punktum i Altingets afdækning af kommunernes brug af resultatlønnede konsulenter til at finde besparelser i udsatte borgeres sager. Her slår Ankestyrelsen fast, at i alt 12 kommuner ulovligt har fået hjælp fra konsulenterne til at finde besparelser på, og derfor skal de genbehandle borgernes sager.

Profitnederlag til Astrid Krag og endnu et år med høje fejlrater på handicapområdet

Forhandlingerne om et forbud mod at høste profit på at drive sociale tilbud dukker igen op til overfladen med anbringelsesudspillet 'Børnene Først'.

Her gør den nyudnævnte social- og ældreminister et sidste forsøg på at overbevise særligt Radikale om, at et profitforbud er den rette vej at gå for at bekæmpe de børnehjemsbaroner, der er blevet ansigtet på regeringens ideologiske kamp for at sætte en stopper for at drive sociale tilbud på kommercielle vilkår.

Men endnu en gang vender Radikale tommelfingeren ned til en af regeringens største værdipolitiske ambitioner på socialområdet. Kompromisset bliver en aftale – der også får deltagelse af Venstre og Konservative – som styrker socialtilsynenes økonomiske muskler til at føre kontrol med tilbuddenes forvaltning af økonomien. 

April måned indvarsler også en ny status på handicapområdets fejlrater. En opgørelse fra Advokatsamfundet viser, at de høje fejlrater fortsætter i samme stil som året forinden med fejl i mere end hver tredje sag om handicapkompenserende ydelser. Det får både regeringens støttepartier og flere partier i blå blok til at kræve, at ministeren sætter gang i forhandlinger om, hvordan retssikkerheden for udsatte borgere kan forbedres.

Sideløbende behandles et borgerforslag om helt at fratage kommunerne ansvaret for handicapområdet, og debatten om ansvaret for handicapområdet i fremtiden skal vise sig at fortsætte med ufortrøden styrke helt frem til sommerferien.

Borgerforslag stemmes ned og efterfølges af "en fuckfinger til os med handicap"

Da kalenderen viser maj, er det blevet tid til, at et af de mest diskuterede borgerforslag skal til debat i Folketingssalen.

Forslaget om at fratage kommunerne ansvaret for handicapområdet, der er båret frem af bevægelsen #Enmillionstemmer, resulterer i en 2,5 timer lang debat om retssikkerhed, fejlrater og ønsker til den fremtidige specialeplanlægning på området.

Partierne bekender kulør og blandt andet Venstre og Socialdemokratiet vender tommelfingeren nedad til forslaget og afviser at tage stilling til eventuelle ændringer af ansvarsfordelingen på området, før den igangværende og omfattende evaluering af det specialiserede socialområde ligger klar.

Derfor vækker det også opsigt, da regeringen og KL i årets økonomiaftale erklærer sig enige om, at rammerne for indsatsen på socialområdet "forankres bedst" i kommunerne.

Social- og ældreminister Astrid Krag må derfor kort efter, at aftalen er indgået, berolige støttepartierne og understrege, at formuleringen ikke skal tolkes som, at regeringen allerede har lagt sig fast på, hvordan og hvem der i fremtiden skal have ansvaret for handicapområdet.