Bedre Psykiatri: Kommuner leverer hårrejsende ringe behandling til psykisk syge

DEBAT: Kommunen har ansvar for at opdage, behandle og rehabilitere, når det kommer til alt fra psykisk mistrivsel til alvorlig psykisk sygdom. Men i alle grene af skalaen er der alvorlige mangler, skriver Thorstein Theilgaard, generalsekretær i Bedre Psykiatri.

Af Thorstein Theilgaard
Generalsekretær  i Bedre Psykiatri

Det er opløftende, at vi her i debatten er så enige om, at der er brug for en ny og mere ambitiøs psykiatriplan – mon ikke det gør indtryk på Christiansborg og omegn? Men midt i forbrødringen står også en stor elefant og forsøger at gemme sig: Kommunerne.

Af den halve million danskere, der lider af en psykisk sygdom, er kun en mindre andel i kontakt med behandlingspsykiatrien og heraf en forsvindende andel indlagt. Det altovervejende flertal bor hjemme – de fleste i almindelig bolig og nogle få på bosted. Selv for dem, der er i ambulant behandling, begrænser kontakten sig til få konsultationer med flere uger eller måneder i mellem. Deres behov for hjælp fra kommunen er til gengæld massivt.

Alvorlige mangler 
Kommunen har ansvar for at opdage, hjælpe, behandle, støtte og rehabilitere – og det gælder lige fra psykisk mistrivsel til alvorlig psykisk sygdom. Men i alle grene af skalaen er der alvorlige mangler. Kun ganske få kommuner har for eksempel let tilgængelige tilbud, der kan være med til at forhindre, at psykisk mistrivsel udvikler sig til alvorlig sygdom. Den slags forebyggende tilbud er ellers standard, når det handler om kost, rygning og motion. Hvorfor den forskel? Og i den helt alvorlige ende af skalaen har de færreste kommuner for eksempel målrettede indsatser, der kan hjælpe psykisk syge med at bevare eller finde fodfæste på arbejdsmarkedet. Kun halvdelen af alle danskere formår at holde fast i deres arbejde efter udskrivning fra en psykiatrisk afdeling.

Hvis kommunerne levede op til sit ansvar i alle led af psykisk syges forløb, ville væsentlig færre få brug for egentlig psykiatrisk behandling, væsentligt flere ville få det bedre, og væsentlig flere ville kunne kæmpe sig tilbage til et almindeligt liv. Sådan er det desværre ikke. Langt fra. Tallene taler deres tydelige sprog – og der er nok at tage af: Under en tredjedel af danskerne med psykisk sygdom er i arbejde eller under uddannelse. En fjerdedel af alle psykisk syge bliver genindlagt inden for en måned efter udskrivning. Psykisk syge dør 15-20 år tidligere end resten af befolkningen. Og kun 41 procent af danskere med psykisk sygdom har en kompetencegivende uddannelse.

Hårrejsende behandling 
Blandt Bedre Psykiatris 13.000 medlemmer hører vi mange nedslående historier om behandlingspsykiatrien. Men vi hører mindst ligeså mange om hårrejsende ringe behandling i kommunen. Om psykisk syge, der bliver rusket rundt af jobkonsulenter, der ikke kender forskel på ondt i ryggen og personlighedsforstyrrelse. Om forældre, der først bliver taget alvorligt og får hjælp, når de har tilkæmpet sig en diagnose til deres børn. Om patienter og pårørende, der føler sig kastet formålsløst frem og tilbage mellem kommune og region, uden at nogen tager ansvar for at koordinere behandlingen.

Kampen for en ny psykiatriplan og et løft af behandlingspsykiatrien er forgæves, hvis ikke kommunerne smøger ærmerne op og bliver markant bedre til at gøre deres del af arbejdet.

Sociale akuttilbud, systematisk efteruddannelse af personale på bosteder og jobcentre, tidligere opsporing og styrket forebyggelse er bare nogle af de tiltag, som ville kunne nedbringe antallet af syge, styrke behandlingen og hjælpe psykisk syge tilbage til hverdagen. Flere kommuner er allerede i gang, men der er alt for langt i mellem de gode initiativer. Det er selvfølgelig kommunerne selv, der kan og bør gå forrest, men ved at give socialpsykiatrien en markant plads i den kommende psykiatriplan kan vi være med til at give udviklingen et tiltrængt skub fremad.

Da man lavede kommunalreformen for 10 år siden, var det kommunerne, der påstod, at de kunne det hele på den halve tid. Ambitioner er altid godt, men resultater er bedre. Kære kommuner, hvornår melder I jer for alvor ind i kampen? I har haft 10 år til at komme i gang – skal vi vente 10 år mere?

Forrige artikel Kjærum: Lad ikke dansk formandskab svække menneskerettighederne Kjærum: Lad ikke dansk formandskab svække menneskerettighederne Næste artikel KL: Urimelig kritik af vores psykiatri-indsats KL: Urimelig kritik af vores psykiatri-indsats
  • Anmeld

    Sven-Åge Westphalen · Regionsrådskandidat for Alternativet

    Efterbehandlingsgaranti for psykiatriske patienter

    Efterbehandlingsgaranti for psykisk syge patienter, hvor alle patienter efter endt psykiatrisk behandling - såvel ambulant som indlæggelse - garanteres en opfølgning inden for en uge.
    Opfølgningen kan have forskellig udformning, som defineres i samarbejde med patienten/familien, skal være aftalt og forberedt med patienten og/eller patientens familie/netværk, herunder om opfølgningen finder sted i regi af socialpsykiatrien, distriktspsykiatrien eller som midlertidigt socialt tilbud. Garantien omfatter men er også en udvidelse af tilbud i distrikts- og socialpsykiatrien og skal dermed ikke erstatte de øvrige tilbud eller deres faglige indhold. Det kan fx være
    • Opfølgende terapi (psykolog, samtaleterapeut, mindfullness)
    • Behandlings- og pårørende koordinator gennem hele forløbet
    • Mentor for patienten – også børn/unge
    • Mentor for en familie ramt af psykisk sygdom
    • Hjælp til skole/uddannelse for børn/unge
    • Praktisk hjælp i en overgangsperiode

    Det vil løse tre hovedproblemer med den nuværende psykiatribehandling
    • Risikoen for at falde mellem to stole, dvs. mellem regionale og kommunale tilbud ved udskrivning
    • Manglende støtte til patienter med lettere diagnoser, der ofte enten ingen opfølgning får eller kun får kortvarig ambulant opfølgning på det sengeafsnit, hvor de har været indlagt.
    • Manglende tilbud til familier, hvor et familiemedlem er blevet syg, og hvor der efter behandling lægges et for stort ansvar på familien uden tilstrækkelige støttetilbud

    Den kritiske situation opstår, når borgere efter endt behandling skal tilbage til enten egen familie, egen bolig eller socialpsykiatrien. Det er i høj grad relevant for psykiske patienter, at der er et øjeblikkeligt efterbehandlingstilbud efter udskrivning, hvor skrøbeligheden er størst.

    Ikke mindst der, hvor man skal tilbage til sin familie - uanset om det er en voksen eller et barn - hvor det forventes, at familien tager over. Ofte er familien allerede hårdt presset, da psykisk sygdom i forvejen belaster hele familien og ikke kun den syge selv. Samtidig har den syge selv behov for, at familien er familie og ikke terapeuter eller pleje-omsorgspersonale - og for selv at kunne genindtage den rolle, man har i familien uanset om det er som mor, far, storebror eller lillesøster.

    Også hvis man som enlig voksen skal tilbage til egen bolig, kan det være en skræmmende situation pludselig at være helt alene.

    Derfor mener Alternativets kandidater til Regionrådet i Region Sjælland, at genoptræningsgarantien for fysisk sygdom skal suppleres med en efterbehandlingsgaranti for psykisk sygdom