S-kandidat: Der findes intet velfærdssamfund for de sindslidende

DEBAT: Tiden er inde til at tage det næste skridt i velfærdssamfundets udvikling og give alle danskere retten til fri og lige behandling af sindslidelser og psykisk sårbarhed, skriver Alexander Grandt (S).

Af Alexander Grandt
Folketingskandidat (S)

Vi er nødt til at tale om vores behandling af psykisk sygdom.

Om det tabu, psykisk sårbarhed er omgivet med.

Om den skam, mennesker med psykiske lidelser er udsat for. Om vores uværdige behandling.

Og om det velfærdssamfund, der aldrig har eksisteret for vores sindslidende.

Normalt er vi så fandens stolte over, at det i Danmark ikke kræver forsikringer og et godt job for at få den bedste behandling.

Fra højre til venstre er der stort set enighed om fortræffelighederne ved den fri og lige adgang til sundhed.

Her i landet er der ingen, der udskrives fra hospitalsindlæggelsen med gæld op over begge øre, fordi forsikringen ikke lige dækkede en hofteoperation.

Her er det sygesikringsbeviset frem for dankortet, der gælder. Og så alligevel ikke.

Skammelig behandling
For vores psykisk sårbare og sindslidende er virkeligheden en ganske anden.

For dem er velfærdssamfundet en illusion.

Den fri og lige adgang til sundhedsbehandling findes ikke.

Ventelister til privatpraktiserende psykiatere, brugerbetaling hos psykologer samt afvisning på behandling i hospitalsregi.

Det er hverdag for mennesker med dårligt mentalt helbred.

Det frygtelige er, at Christiansborg er pinligt bevidst om den skammelige behandling af psykisk sygdom.

Det er næsten banalt at påpege det, men virkeligheden er sådan, fordi politikerne har valgt, at den skal være sådan.

Psykiatripakke forslår som en skrædder i helvede
Ellers havde et flertal på Christiansborg for længst gjort op med et udsultet og uværdigt sundhedsvæsen for vores psykisk syge.

Politikerne har mange gange haft chancen.

Selv den seneste psykiatripakke fra regeringen forslår som en skrædder i helvede – og regeringen ved det godt.

Ikke nok med det, så finansieres psykiatrien hvert år af midler fra Satspuljen.

Det er penge, der er taget direkte op af lommerne på vores mest socialt udsatte.

Hvad blev der af, at de bredeste skuldre må bære det tungeste læs?

Alarmerende tal
Tal fra Psykiatrifonden viser, at 20 procent af den voksne befolkning i løbet af et år har psykiske symptomer svarende til kriterierne for en eller flere psykiske sygdomme.

Psykiske sygdomme udgør 25 procent af den samlede sygdomsbyrde i Danmark. Det vurderes, at 400.000 danskere har angstlidelser.

Det mest alarmerende er, at tallene er stigende, og flere danskere oplever at blive så syge, at de har brug for psykiatrisk indlæggelse.

Sårbarheden findes overalt
For en del sindslidende kan årsagen findes i en dårlig opvækst, med misbrug og omsorgssvigt.

Andre er født med deres lidelser. Nogle udsættes for traumatiserende oplevelser i deres liv. Andre rammes af stress og depressioner i løbet af deres arbejdsliv.

Flere og flere helt unge piger, men også drenge mistrives. Psykisk sårbarhed findes i alle samfundslag. Blandt de rige og berømte og på gaden blandt hjemløse og prostituerede.

For en gruppe bliver psykisk sårbarhed starten på en social deroute, der får lov at eskalere i den enkeltes afmagt over ikke at få hjælp. For andre bliver sindslidelsen enden på livet, fordi psykosen, angsten eller smerterne føles uovervindelig.

Vi skal lære at forstå sindslidelser
Uanset årsagen, så fortjener hvert et menneske, der rammes af psykisk sårbarhed, at vores velfærdssamfund tager deres sygdom alvorligt, og at vi tilbyder en ordentlig og værdig behandling, der i bedste fald kan hele de psykiske sår.

Som medmennesker må vi først og fremmest angribe det tabu, psykisk sygdom er omgærdet af, så vi for alvor kan begynde at være noget for hinanden.

Ethvert sygdomsforløb er selvfølgelig forskelligt, men gode menneskelige relationer er i manges tilfælde alfa og omega for at blive rask.

Som pårørende og civilsamfund kan vi være en afgørende forskel for den sårbare, men det kræver, at vi lærer at forstå, hvordan lidelserne påvirker den ven, det familiemedlem eller det medmenneske, der er syg.

Som enhver anden sygdom
Vi kan aldrig blive erstatningen for en professionel behandling, men bryder vi tabuet, kan vi også bryde den isolation og ensomhed, mange med sindslidelser havner i.

Det kræver, at pårørende til sindslidende får hjælp og viden, og at de pårørende, der har lyst og ressourcer, bruges aktivt og understøttende, når det giver mening i et sygdomsforløb.   

Som samfund må vi forstå psykisk sårbarhed som et kollektivt problem. Og vi må betragte det som enhver anden sygdom, der kan ramme os alle sammen.

Tænk sig, hvis vi politisk lagde samme energi i bekæmpelse af psykisk sygdom, som vi har gjort i kampen mod kræft.

Så ville vi bruge de politiske muskler til både at bekæmpe årsagerne til sygdommene og finde vejen til helbredelse. Vi ville styrke forskningen og behandlingen. Ingen ville være overladt til sig selv.

Vi skal tegne stregerne til et nyt sundhedsvæsen, hvor psykiske og fysiske sygdomme er reelt ligestillet.

Psykologen skal på sygesikringsbeviset
Enhver borger skal gratis kunne søge konsultation hos en psykolog.

Vi kunne ganske enkelt få tildelt en psykolog med navn og telefonnummer printet på sygesikringsbeviset.

Så er der ingen tvivl om, hvor man skal henvende sig. Det vil kunne bryde med den frygt, nogen har for at opsøge hjælp.

Og så skal ventetiden på psykiatrisk behandling ned. Ingen skal udskrives for tidligt på grund af mangel på kapacitet, og ingen skal afvises i døren, fordi vi ikke lige har plads.

Og endelig bør vi også se på personalerekrutteringen og arbejdsmiljøet, så vores dygtige og engagerede personale har de rette rammer for at udføre deres arbejde.

Hvorfor er det finere og mere prestigefyldt at være kirurg end psykiater? Det må vi kunne gøre noget ved.

Det næste store skridt
Jeg har været pårørende til mennesker med psykisk sygdom og har set, hvordan sygdommen har ødelagt livet.

Som folketingskandidat tager jeg den erfaring med mig helt ind på Christiansborg.

Det er en af mine største ambitioner at stoppe den skammelige behandling af psykisk sygdom i Danmark.

Der er tidspunkter i vores historie, hvor vi har taget store og afgørende skridt i at skabe det velfærdssamfund, vi har i dag.

Jeg mener, at tiden er inde til at tage det næste skridt i velfærdssamfundets udvikling og give alle danskere retten til fri, lige og ordentlig behandling af sindslidelser og psykisk sårbarhed.

Forrige artikel Kronik: Handicappede er 1930'ernes kvinder på arbejdsmarkedet Kronik: Handicappede er 1930'ernes kvinder på arbejdsmarkedet Næste artikel Medico: Skrækhistorier om medicinsk udstyr flugter ikke med virkeligheden Medico: Skrækhistorier om medicinsk udstyr flugter ikke med virkeligheden
  • Anmeld

    Karin Fabricius

    Tak

    ...fordi du tager denne kamp op. Ikke alene halter hjælpen til de psykisk syge og sårbare, men også til deres pårørende.

  • Anmeld

    Helle Wium · Folketingskandidat Alternativet, Østjylland

    MENTAL SUNDHED

    Statistikken taler klart om stigende psykisk sårbarhed blandt unge kvinder - og mænd. Hvor ubærligt når livet synes for svært. Hvad enten der er tale om stress, evt. social angst, depression, selvmordsforsøg, eller snitten i sig selv! Lige ulykkeligt hver gang! Hvornår mon normeringerne højnes i daginstitutioner, skoler mv. Hvornår mon vi knækker koden til at kunne forebygge frem for efterfølgende symptombehandling/lappeløsning?

    Det siges, at der er 35.000 danskere der er sygemeldt med langvarig stress, samt at 450.000 danskere har daglige symptomer på stress. At udgiften til arbejds-relateret stress alene beløber sig på 27 mia.kr. om året.

    Lad os få sat gang i flere ressourcer, mere forskning og mere forebyggelse.

    Win-win for det enkelte menneske, der rammes, og for samfundet!

    Lad os så komme i gang!

  • Anmeld

    Bjørn Medom Nielsen · HB i Sind - landsforeningen for mental sundhed, fhv. MF

    Godt brølt Alexander

    Jeg kommer i mange handicappolitiske sammenhænge, og som erklæret socialdemokrat, må jeg med skam konstatere at den handicappolitiske dagsorden er erobret af DF, med Blixt i spidsen.
    Dit brøl her om psykiatrien giver mig dog gode forhåbninger for fremtiden af det historisk socialdemokratiske adelsmærke.
    Hold tungen lige i munden og åndedrættet i god form, så venter der garanteret gode brøl fra dig. Læn dig op ad organisationerne - specielt mellem valgene - så får du god og saglig hjælp.

  • Anmeld

    Rikke Nielsen

    En sej kamp venter dig

    For hvor det er elendige odds for os der har en sindslidende - psykiatrien er - i mine øjne - en synkende skude, der bliver svære at redde. Afvisninger på psykiatrisk modtagelse og for tidlige udskrivelser er hverdagskost for sindslidende der ikke er akut selvmordstruet eller udadreagerende, hvor der udøves vold e.l. Mod folk omkring dem. I Slagelse er en afdeling oprindeligt tænkt som primært værende depressionsafsnit og afsnit for ect - patienter, men sådan er virkeligheden. Den ro depressive har brug for og som eksisterede på afsnittet for denne patientgruppe i Holbæk findes ikke i på afsnittene i Slagelse. Råb, skrig og kaos fylder meget på afdelingerne og skaber utryghed hos nogle patienter. Skræmmende men sandt.

  • Anmeld

    Erik Mørk

    Håb

    Er det for meget, at håber på, at man sætter sig ind i, hvad en psykiske sygdom er, før man udtaler sig om det?
    Bare sætningen, " Andre er født med deres lidelser" , viser, hvor lidt, skribenten ved om emmet.
    Ingen er født, som psykiske syg, med det er en sygdom, der er blevet påført en, af andre.
    Før og fremmes af ens pårørende, så arbejdsplads/venner.
    Længer er den ikke.
    Indlægget er et bevis på, som vi psykisk syge sige, "vejen til helvede, er brolagt med gode hensigter"