Efter træg start: Nu starter de første ukrainske flygtninge på særlig sosu-uddannelse

Indtil nu har kun 88 ud af 3500 ukrainere fået job på sundheds- og socialområdet trods den store mangel på hænder. Men nu har Århus Kommune som en af de første samlet nok deltagere til et særligt forløb som sosu.

Godt et halvt år efter de første ukrainske flygtninge kom til Danmark starter Århus kommune som en af de første i landet nu et særligt forløb for at rekruttere dem til ældreplejen. 
Godt et halvt år efter de første ukrainske flygtninge kom til Danmark starter Århus kommune som en af de første i landet nu et særligt forløb for at rekruttere dem til ældreplejen.  Foto: Ritzau Scanpix
Rikke Brøndum

Manglende danskkundskaber og hård konkurrence fra blandt andet rengørings- og lagerjob har hidtil gjort det svært for kommunerne at få ukrainske flygtninge i job i ældreplejen, som kæmper med akut mangel på hænder. Ud af de næsten 3500 ukrainere, som indtil nu er kommet i arbejde, er kun 88 havnet i sundheds- og socialsektoren, viser de seneste tal.

Men nu starter Magistraten for Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune som en af de første et nyt hold for 20 ukrainske kvinder, der får et skræddersyet forløb i ældreplejen.

De første 16 uger skal ukrainerne deltage i et nøje planlagt AMU-forløb målrettet social- og sundhedsfaget, samt have intensiv danskundervisning og praktik, og derefter bliver de ansat tidsbegrænset indtil maj næste år. I hele perioden er de ansat og får de løn som ufaglært SOSU.

"Ukrainernes særstatus har gjort det muligt for os at tage ekstraordinære metoder i brug og give dem løn fra starten i modsætning til andre flygtninge eller ledige, som får et løntilskud eller et IGU-forløb med lavere ydelse. Vi blev nødt til at lave et målrettet forløb, fordi gruppen skiller sig ud i forhold til andre grupper - for eksempel behovet for nye tolke,” forklarer Jacob Kiilerich-Laursen, projektleder i Sundhed og Omsorg, Aarhus Kommune.

Usikkerhed om krigen spænder ben

Hos foreningen af danske sosu-skoler vil man nu følge forløbet og erfaringerne i Århus tæt. 

Indtil videre har der nemlig været meget sparsom aktivitet for ukrainerne på skolerne. Sproget og usikkerheden om krigen har vist sig at være en stor udfordring, fortæller formand for Danske Sosu-skoler, Lisbeth Nørgaard. 

”Der var fra starten stor interesse fra kommunerne for at rekruttere ukrainerne til ældreområdet, og fra skolernes side lavede vi hurtigt nogle introduktionskurser. Men når ikke man er sikker på, om man kan rejse hjem igen om nogle måneder, er motivationen til at starte en uddannelse og lære et nyt sprog ikke så stor,” forklarer hun.

Flere kommuner har ifølge Lisbeth Nørgaard derfor i første omgang satset på at finde job inden for eksempelvis rengøring, som ikke kræver samme niveau af dansk.

”Nu kan vi se, at Århus er kommet langt i processen sammen med Sosu Østjylland, men generelt ved skolerne ikke, hvor mange der ender med at blive her i landet. Vi håber selvfølgelig at rekruttere dem til ældreplejen, men antallet er meget usikkert," siger hun. 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion